Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Falmouth

I Falmouth kan I nyde det 19. århundredes arkitektur, se på kunsthåndværk eller gå på shopping. Falmouth er porten til det bedste, Jamaica har at byde på. Lige øst for Falmouth ligger Ocho Rios, der er kendt for det spektakulære vandfald Dunns River Falls. Hvis I tager vestpå, kommer I til Montego Bay og de smukke strande i Negril.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Dunns River Falls

Vandfaldene Dunns River Falls ligger ca. en times kørsel fra Falmouth, tæt på Ocho Rios. Det er Jamaicas mest berømte vandfald.

Der er små 200 m op til toppen, og vandfaldene løber med en heftig brusen ud i Det Caribiske Hav.
Mystic Mountain

Mystic Mountain

Mystic Mountain er en eventyrpark i regnskoven og ligger i Ocho Rios. Større børn og voksne kan fx prøve Sky Explorer, en stolelift, der bringer jer 200 m op ad bjergsiden, og herfra er der en fantastisk udsigt over det frodige landskab nedenfor.

På toppen kan I prøve parkens signaturforlystelse, Bobsled Jamaica-rutsjebanen, en tur i svævebane eller en rutsjebane, der ender i bjergtoppens swimmingpool.
Good Hope Great House

Good Hope Great House

Denne velbevarede plantagebolig var hjemsted for den tidligere sukkerfarmer og plantageejer John Tharp. I tidligere tider ejede han en stor del af Falmouths havnefront.

Kun ca. 15 minutters kørsel fra havnen kan I besøge plantagen og se det flotte interiør og selve hovedbygningen. Good Hope Great House blev opført i 1700-tallet, og ud over at se det historiske hjem kan I tage en tur i hestevogn, få en tur i en strandbuggy eller i en badering på floden Martha Brae River.

Havn

Havn
Den historiske havnemole i Falmouth ligger i bugten Oyster Bay på Jamaicas nordkyst. Selv de største skibe i verden kan lægge til her unden at behøve at benytte de mindre tenderbåde for at sejle gæsterne i land.

I kan gå direkte fra skibet ind i det specialbyggede havnekompleks, og herfra er der kun ca. tre minutters gåtur til den historiske bymidte i Falmouth.

Klima

Temperaturen på Jamaica er stort set konstant hele året og ligger på 25 - 30 grader i lavlandet og 15 - 22 grader i bjergene midt på øen.
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/forfatter/troels-vedel-broendby.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.