Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Chile

Læs mere om rejser til Chile

Rejsetips af samme forfatter

En drengedrøm går i opfyldelse i Chile
FDM travel Webredaktør
Alan Telefon: 70 11 60 11

En drengedrøm går i opfyldelse i Chile

Har du ikke selv på et tidspunkt drømt om at stå på toppen af en aktiv vulkan og kigge ned i krateret? Det har jeg…og har endda været så heldig at opleve det nogle gange, men det er en så forbandet stor oplevelse, at jeg til enhver tid gør det igen.
En drengedrøm går i opfyldelse i Chile

Denne gang var det på toppen af vulkanen Mt. Villarrica, tæt på byen Pucon i Chile. Min super gode rejsekammerat og vi havde booket turen i et lokalt bureau. Her fik vi sammen med 12-14 andre, udleveret alt udstyret fra jakke, hjelme, crampons til isøkse. En kort men kyndig introduktion og af sted det gik. Nede fra så vulkanen frygtindgydende ud. Super stejl, masser af sne og røg fra toppen. Det var lige så stejlt da vi først begyndte opstigningen og her kom crampons og isøkse til sin rettighed. Vi måtte zigzagge op ellers var stigningen umulig at klare. Det hele forgik i gåsegang, for vi var bestemt ikke de eneste på bjerget.

Udsigten blev mere og mere forrygende og vi glemte hurtigt de ømme muskler og sveden der løb ned af ansigtet. Fra toppen var det helt ubeskriveligt. Vi kunne se ind til andre vulkantoppe i Argentina og ellers milevidt omkring. Det var alle anstrengelser værd.
En drengedrøm går i opfyldelse i Chile

Så kom vi til nedturen, som flere havde frygtet lidt, men den skulle vise sig at være hylende sjov. I stedet for at vandre forsigtigt ned, satte vi os på bagdelen…og så gik det ellers ned ad i etaper. Guiden havde fortalt os, hvordan vi skulle sidde/ligge og bruge isøksen til at stoppe nedturen, hvis det gik for stærkt eller vi kom ud af kurs. Ned på bagdelen og et skub….Yehaaaaa hvor det kildrede i maven og der gik ikke lang tid før vi var nede igen.
Vi fejrede oplevelsen med en velfortjent iskold øl og var parat til flere eventyr.

Pucon i Chile er i det hele taget et godt udgangspunkt for masser af oplevelser. Vi lejede mountainbikes, udforskede området og tog en tur på 3 dage til en nationalpark. Pucon ligger også ud til en fantastisk smuk sø, hvor der faktisk er en strand og i de lune måneder kan du sagtens bade. Vi kom til Pucon med natbus fra Santiago. Turen tog ca. 10 timer med en luksusbus med lidt betjening undervejs.

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Alans profilside
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/pressemeddelelser/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.