Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Punta Arenas

Den postkoloniale rigdom ses tydeligt i de store palæer, der omkranser Punta Arenas’ centrale pladser. De blev opført for dele af fortjenesten fra fåreproduktionen på de store farme, estancias, i slutningen af 1800-tallet. I kølvandet kom guldfeberen og dermed tusinder af indvandrere fra Europa, især fra Storbritannien, Tyskland, Jugoslavien, Rusland, Spanien og Italien. Punta Arenas bærer præg af den mangfoldighed, og gaderne er spækket med boliger med farverige, bølgede hustage i forskellige stilarter.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Fåreklipning og BBQ-frokost

Besøg en vaskeægte fårefarm, fx Estancia Penitente, hvor I kan få en introduktion til Patagoniens historie og traditioner. Netop denne estancia har været i familiens eje i 120 år siden pioneren Alexander Morrisons opførte den.

Han grundlagde farmen i 1891, og selvom meget har ændret sig gennem årene, så har estanciaen stadig ånden fra det 19. århundrede. Det er en velholdt ejendom med et imponerende palæ, og det rå landskab danner en billedsmuk kulisse.

Her kan I opleve kunsten at klippe får, og bagefter få en typisk BBQ-frokost kaldet al palo, som betyder på spyd.

En god udsigt

Tag op til udsigtspunktet Cerro La Cruz, hvorfra man kan se ud over hele Punta Arenas og Magellanstrædet.

Kolonihistorie

Tag til den centrale plads, Plaza de Armas, med deres mange skønne palæer fra det 19. århundrede. De storslåede bygningsværker var byboliger for store godsejere som Braun-Menéndez- og Nogueira-familien. Midt på torvet byder statuen af Magellan de søfarende velkommen.

Havn

Havn
Krydstogterne kaster anker ud for Punta Arenas, og gæsterne sejles ind til bymidten i de mindre tenderbåde.

Klima

Punta Arenas har et halvtørt klima med en årlig gennemsnitstemperatur på 6 grader. Januar og februar er de varmeste måneder med en gennemsnitlig temperatur på op til 15 grader i løbet af dagen, mens juni og juli er de koldeste med en gennemsnitlig temperatur på -1 grad om natten.
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/zagreb/overnatninger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.