Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Puerto Limon

Hvis man skal nævne et land, der er som skabt til øko-turisme, så må det være Costa Rica. Regnskovene gemmer på 8.000 plantearter, 859 fuglearter, 10% af verdens sommerfugle og et utal af slangearter.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Tortuguero

Tortuguerokanalerne er en nationalpark, der blev oprettet i 1975 for at beskytte den grønne skildpadde Tortugueros gydeområder. Nationalparkens rige flora og fauna strækker sig fra Moin til Colorado River nær grænsen til Nicaragua.

På en langsom bådtur langs kanalerne kan I se dovendyr hænge på hovedet fra de overhængende grene. Der er masser af fuglearter, herunder tukaner, og hvis I er heldige, kan I også se aber og krokodiller.
Gennem trætoppene

Gennem trætoppene

Tag med kabelbanen gennem regnskoven ved Braulio Carrillo Nationalpark. Tårnene, der er forbundet af kabler, blev bragt ind i junglen med helikopter for at gøre mindst mulig skade på skovbunden. Der er plads til seks personer i hver gondol, hvoraf den ene er en lokal guide.

Gondolerne glider næsten lydløst gennem regnskoven, og alt I skal gøre er at læne jer tilbage og nyde turen. Det er dog ikke en zoologisk have, så I kan ikke forvente at se pattedyr, men her er fugle og hundredvis af sommerfugle.

Havn

Havn
Puerto Limon er en travl havn. Krydstogterne lægger til ved samme moler som handelsskibene, der ustandselig sejler ind og ud af havnen med eller efter Costa Ricas vigtigste eksportvare: bananer.

Krydstogter til Costa Rica

Denne side er udskrevet d. 30. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.