Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Cuba

  • Det er nu, hvis det ægte Cuba skal opleves!

    (Bedømt af 7 personer)
    22.03.14: Henning
    Cubas folklore, salsaen, havanneseren - alt sammen fascinerende og dragende. Det kan nås endnu, men om få år, vil det måske kun være historie!

    Vi drog med store forventninger af sted på en 16 dages rundrejse, hvor vi skulle køre øen igennem helt fra syd til nord.
    Se hele rejsetippet
  • Cuba – kombination af rundrejse og badeferie

    (Bedømt af 6 personer)
    20.02.14: Bjørn Larsen
    Vi ville gerne til Cuba, inden der sker alt for mange forandringer, for det gør der sikkert, når Fidel Castro dør, så vi tog derover sidst i januar 2014 - 16 dage.
    Se hele rejsetippet
  • Cuba - Det er en mææææægtig oplevelse.

    (Bedømt af 4 personer)
    28.11.13: Leif Madsen
    14 dage.En uges rundrejse med fly og bus.Vi ser en masse af Cuba,nyt og gammelt,historik.Alle de gamle biler,bygninger og cykeltaxa'er.
    Så en uge på et super hotel lige ved stranden.All inklusive og der er simpelthen alt,3 spisesteder indenfor hotel området,også ved stranden,in-befatter også alt i drikkevarer.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Cuba

Cuba  - en buket af blandede fornøjelser
Rejsetips indsendt af:
Claus Madsen
Egå
1. sept. 2008

Cuba - en buket af blandede fornøjelser

Efter et større pres fra familiens to mindste valgte vi et firstjernet Resort hotel med Varaderos største pool som vores base til at udforske en lille del af Cuba....

Varadero

Normalt er resortferie ikke lige min kop te men, når man har børn på hhv. 6 og 10 viser tidligere erfaring at ferien afvikles bedst og lettest ved at have et fast udgangspunkt med bademuligheder.

Varadero er et turistområde beliggende på en ca. 20 km. lang tange hvor hotellerne ligger side om side. Selve byen ligger i starten af tangen og huser beboelser, markeder, park, forlystelser, restauranter og lidt forretninger med typisk souvenirs som cigarer, Rom ogT-shirts.

Stranden ved Varadero er grundet dens længde nok den mest fantastiske strand jeg har været på med fint sand og turkis grønt vand. Træer og palmer svejer i den lette brise langs hele stranden. Der var en fanstastisk stemning af mennesker der lå i solen, badede, sejlede i kajak, mv. I begge retninger, så langt øjet rækkede var der hele tiden hundrevis af mennesker der svalede af i den 28 grader varme Mexicanske Golf, en nødvendighed da lufttemperaturen kom over 33 grader i løbet af dagen gjorde sandet, jord og fliser glohede.
Flyvende gummibåd

Flyvende gummibåd

I vandet blev vi ofte ”forstyrret” af en motorlyden fra et fænomen jeg aldrig før har oplevet. En flyvende gummibåd der mellem badende publikum lettede og landede. Cubanerne havde monteret en stor propelmotor og en paraglidervinge på en gummibåd så den virkede som flyvemaskine. Fra vandkanten fløj den betalende turister på sightseeing over Varadero.

Regn oplevede vi kun en to gange og som andre steder i Caribien kommer det pludseligt og er hurtigt overstået – en gang regn virker befriende da luften efterfølgende virker mere frisk og afkølet.

Den ene gang fik vi et helt unikt syn da skyerne trak lynhurtigt ind fra den Mexicanske Golf – Den hvide strand og det turkisgrønne vand lyste helt op og stod i skærende kontrast til himlen der lå som en kulsort dyne over os og strakte sig helt ned til horisonten kun oplyst af de hvide glimt når det lynede – alt imens de grønne palmer svejede og knitrede i den stærke vind og kraftige regn.
Gaderne på Varadero

Gaderne på Varadero

Gaderne på Varadero er mere tomme end i Danmark men grundet transportsmidlernes forskelligartethed meget mere spændende – blandet mellem hinanden ses hestevogne, kabinescootere til turist transport der mest af alt ligner et overskåret æg malet i gult, amerikanske biler fra 50´erne i alle former, farver og vedligeholdelsesgrader, masser af gamle MZ motorcykler, Kinesiske Yutong busser, ombyggede Wartburgere med kæmpeudstødningsrør og Ladaer i et antal jeg ikke troede fandtes – mit bud vil være at hver 4. bil var en gammel amerikaner og hver anden er Lada.

Resortet og hygiejne

Vi havde valgt et firstjernet hotel med Varadeos største pool. Vi er dog enige om at det er et par stjerner for meget.

Poolområdet var dog omkranset af flot vegetationen og på området syede af mangfoldighed af nationaliteter tællende Cuba, Argentina, Mexico, Tyskland, Danmark og ikke mindst Canada.

Det er lidt anderledes og sjovt at se poolmentaliteten på de kanter. Folk tager deres drinks med i poolen, sidder i vandet og spiser fritter og hotdog. Fuglene blødgjorde pomfritter og brød i vandet for bedre at kunne fordøje disse. Man er dog nødt til at tage de hygiejenmæssige skyggeklappe på og undlade at tænke på hvor mange bakterier det kan være i det over 30 grader varme vand for madrester og krus efter drinks kunne ikke undgå at havne i bassinet.

Hygiejneproblematikken gjorde sig også gældende i restauranten hvor jeg er sikker på at danske smileyer vil være noget trætte i kinderne af meget tunge nedadhængende mundvige.

Hotellet er et all inklusive hotel og derfor spiste alle gæsterne op til tre gange dagligt – når vi kom i restauranten blev krummer dog børstet væk men dugene var altid plettede og nye servietter blev blot lagt oveni friske fedtpletter fra tidligere bruger af bordet.

Maden var lidt varieret men lidt kedelig set med danske øjne.

Værelserne var slidte men rene.

Bade med Delfiner

Som sædvane og helt traditionelt når vi rejser oversøisk, bestilte vi en tur med katamaran båd – jeg havde ellers forsvoret at sidste gang på Mauritius var den sidste katamaran bådtur foreløbig, ”det var godt, at jeg blev nedstemt af mine tre piger. Denne tur var speciel og set bagud, en jeg nødig vil have været foruden.

Katamaranturerne er industri i sig selv – ikke mindre end seks til otte både med op til 60 personer i hver sejler turisterne ud på havet.

Mod sædvane og til lettere irritation hos mig sejlede vi ikke med sejl men kun på motorkraft og blev snydt for den effekt den forunderlige ro den lette gyngen fra båden, bølgeskvulpene, og den brandvarme sol normalt har på mig.

Helt traditionelt bød turen på mulighed for snorkeldykning, drikkevarer ad libitum og spisning på en øde ø med medfølgende badning i det turkisgrønne vand, en strand der absolut ikke kan måle sig med Varaderos fantastiske strand – men helt utraditionelt også mulighed for at bade med delfiner. Ude i mangroven nærmest på det åbne hav havde man et bygget et ”delfinarium”. Et firkantet område der var lukket af med omkransende moler.

Næsten alle var i vandet – ung som gammel – alle med ønsket om at bade med delfiner, klappe dem og få et ”kys på kinden” når de cirkulerede fra gæst til gæst. Dybest set føles en delfin som en fisk når man rører ved dem, de lever i vandet og agerer med henblik på den belønning af mad de får i rigelige mængder når de gør det der forventes af dem. Indrømmet, et kort øjeblik blev jeg også ramt af en følelse af, at mennesker og delfiner på en eller anden måde har et tilhørsforhold til hinanden.

Når jeg i dag ser på de billeder af mine børn der under forevigelse af fotografen bliver ”kysset” af delfinen fyldes jeg af glæde, og denne tur er absolut noget af det bedste der skete på Cuba en oplevelse man ikke må snyde sig selv for.

Havanna

Ligger ca. 140 km fra Varadero. Selve køreturen var en fascinerede oplevelse og foregik i en airkonditoneret kinesisk Yutong bus der til trods for affjedringer ikke helt kunne dæmpe de mange rystelser de ujævne veje gav. Cuba er en stor ø (over 1000 km lang) og jeg vil ikke forgive vi har set meget af den, men jeg tror at vi landskabsmæssigt fik en godt billede med de mange bakker, flotte kløfter, den Mexicanske golf, den grønne vegetation samt palmerne der overalt svejer i den lette brise. På store strækninger så man oliepumperne snurrer i deres egen stille tempo, lidt uvant men spændende.

Havanna er stor og minder mest af alt om ”noget der var engang”. Med undtagelse af enkelte nænsomt restaurerede bygninger vidner byen om mange års manglede vedligeholdelse i en sådan grad at det kan være svært at forestille sig hvis man ikke selv har været der.

Det vil være forkert at sige at armod kan være en del af spændingen men lader man dette billede af forfald træde ind i det samlede billede, bruger sin fantasi får man en fantastisk god oplevelse.

Vi blev sat af på Franciskanerpladsen og gik en tur gennem denne bydel til vi nåede opsamlingsstedet.

”La Habanna bydelen” minder lidt om Bruxelles. Arkitekturens forskelligartethed er fantastisk, balkonerne med deres forskelligartede smedejernskunst, brostenene i gaderne, de små forretninger der diskret ligger bag de mange døre, de hyggelige pladser med de mange grønne træer og planter præger bybilledet. Modsat Bruxelles brydes lyden her af de mange hestevogne der mod betaling bringer turisterne på sightseeing.

Overalt hører man musikken fra bands der spiller og man møder kvinder i lange farverige kjoler man mod betaling kan lade sig fotografere med. Betalingen går til renoveringen af bygningerne.

Cuba fremstiller formodentlig de bedste cigarer i verden og selv en inkarneret ikke ryger familie som os blev lidt ramt af ”cigarkender syndromet” på lige med den spænding vi kender hjemmefra når vi indhenter viden og fortæller om vin og specielle øl.

Vi besøgte derfor cigarfabrikken Romeo og Juliette – Lad mig skuffe mange med det samme. Cigarer bliver ikke som mange fortæller rullet på inderlåret af en dame, men derimod på træplader liggende på et bord. Dette ødelægger ikke forestillingen og det var spændende at se hvordan produktionen forgik fra blad til færdig cigar, hvilke kvalitetskontroller der er på de gode mærker osv.

Efter en tur på revolutionspladsen med dets omkransende ministerier, en tur på Hemmingways ynglingsresturant La floridito endte vi på trappen til El Capitolo, efter forbillede af kongressen i Washington – stor, flot og pompøs.

Varmen var overvældende og den halve time på trappen til afslapning i skyggen var kærkommen. Når man sidder på trappen og ser på vejen får man et fantastisk stemningsbillede af nyt og gammelt i fuldstændigt forening – et mylder af travle mennesker, små forretninger der minder lidt om ”stalddørssalg” af kager og andet. Nedenfor trappen står et par Cubaner og tilbyder fotos. De har sammetapet fotoapparat der er magen til kanonfotografens i starten fra forrige århundrede. Trafikken er hele tiden i bevægelse og trafikmidlerne er en særklasses oplevelse, en sammenblanding af gamle amerikaner biler, hestevogne, cykeltaxier, MZ motorcykler og flest af alt gamle Ladaer i både normal og lang version.

Tiggerier oplevede vi i Havanna, og vi blev flere gange spurgt om tyggegummi, sæbe og mælk.
En ung pige der havde fulgt vores gruppe lidt på afstand blev pludselig kaldt hen til et par patruljerende betjente – efter en kort samtale forsvandt pigen ud af gadebilledet. Det skal dog bemærkes at vi på intet tidspunkt følte os generet.

Prisniveauet, drikkepenge og økonomi.

Bagsiden af fornøjelsen er at man følte sig som enhver handlers lovlige bytte – herom lidt senere

Drikkepenge er forventet overalt på hoteller, i transitbussen og ofte ved arrangementer går ”hatten” rundt efter musiske indslag – dette til trods for at turerne er købt og betalt. Naturligvis bestemmer man selv men er man ikke ”hårdhudet” er det svært at komme udenom.

Vi mødte nogle Canadier som vi fik et godt forhold til – en af dem havde i en sen alder udannet sig til præst og hun fortalte at den første uge havde hun opgjort sine udgifter til drikkepenge til 100 canadiske dollars.

Det skal dog siges, at drikkepengeforventningen ikke var et problem for os og pengene vi lagde hver dag i restauranten og på hotellets barer faldt formentlig på et ”tørt sted”.

På Cuba er der to møntenheder Pesos og CUC = Convertible Pesos – alt i Varadero betales i CUC grundet turistene

Det er ikke alle varer der købes med Pesos på Cuba selv Cubanerne skal for nogle vare betale med CUC.

Vi talte med et par arbejdere der fortalte at de tjente hvad der svarer til 15 CUC pr. måned - hvilket vi godt vidste efter at have læst politikkens rejseguide der udkom 3. juni i år. Til sammenligning er mindstelønnen i Danmark er ca. 150 gange større.

Prisniveauet for turister på Cuba er efter danske forhold rimeligt – set i lokal cubansk forhold er der dog ingen rimelig sammenhæng.

Lad mig give t par sporadiske eksempler først lidt overskrifteform.

• Depositum for badehåndklæder på hotellet 80 CUC ( 5,5 måneders løn)
• To colaer og to lemonader i Havanna på en restaurant kostede 9.90 CUCs (3 ugers løn)
• Katamaran turen kostede 348 CUCs for 4 personer (2 år løn)
• Tre billeder af med delfiner 30 CUCs
• Tilbud om en portion mad mere på katamaran turen – 10 CUCs (3 ugers løn)
• En tur til Havanna for os 4 med besøg på en cigarfabrik koster 20måneders løn
• En tur i en hestevogn på 20 min hvor jeg endda handlede prisen ned – en måneds løn.
• etc

På hotellet så vi nogle bestemte Guantanamera cigarer. På kassen var skrevet en pris og vi fik fortalt at den pris var prisen kun var for kassen. Prisen for cigarerne var skam ”kun” 5 CUCs pr. stk. – hvilket jeg i irritation afslog med bemærkningen om, at trækassen til Bolivar cigarerne ved siden af så kostede næsten 14 dages løn. På den anden side af gaden var prisen meget lavere.

Efter hjemkomsten til Danmark har jeg set den samme cigar 9. kr. billigere pr. stk. i Danmark dette incl. forsendelse, punktafgifter og moms.

Hertil kommer at vi stortset altid fik forkerte byttepenge retur når vi købte i forretninger eller blot skulle med bus.

Man har ikke formået at finde den fine balance mellem hvad vi kan betale og hvad vi ønsker at betale set i forhold til lokal købekraft. Dette har man andre steder i verden ex. Mauritius, Borneo, Tobago, Barbados etc. der i høj grad også lever af turisterne – Det giver en god feriefornemmelse.

Det er et irritations moment der kan være svært at abstrahere fra – men kan man det er Cuba er et spændende land.

Kommentarer til rejsetips om Cuba

Prøv et andet cuba

16/02 2015 vibeke b
Der findes et andet privat/off cuba som du øjesynligt ikke har været bare i nærheden af
Jeg har været på besøg 4 gange og aldrig sat mine ben i Varadeo. I trinidad har jeg været to gange og det gider jeg heller ikke mere
Privat er det knald eller fald, men da sjovere end det du beskiver, og min delfinoplevelse var 4 personer og 2 delfiner, rent bortset fra at det nu all over arbejdes på at forbyde det da det jo på ingen måde er til for andet end at harmdirre turister
Venlig hilsen
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Cuba

Udvalgte hoteller i Cuba
Rejser i Cuba
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.