Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Jylland

Læs mere om rejser til Jylland

Mariager Fjord - Fra hektisk byliv til idyl og stilhed
Rejsetips indsendt af:
Synnøve
Fragdrup
28. juli 2009

Mariager Fjord - Fra hektisk byliv til idyl og stilhed

Har man brug for ro efter hektisk aktivitet eller sygdom, er der ikke noget bedre end at kunne afstresse og finde ro og stilhed i det skønne Mariagerfjord område der også giver mulighed for at opleve Mariager, Hobro eller Hadsund by night spejlende sig i den smukke Mariager Fjord

Oplevelser man tror kun findes i drømme kan opleves i Danmark

Min mand og jeg kørte hjemmefra meget tidligt en morgen i sommerferien.
Vi kom direkte hjemmefra. Hvis man kommer langvejs fra, kan man evt. indlogere sig på det smukke Hotel Amerika i Hobro. Hotellet ligger højt i den østlige del af Hobro omgivet af træer, men alligevel ikke langt fra vandet.
Er man morgenmenneske, vil det være fint at tage fra hotel eller evt. vandrehjem (der findes et fint vandrerhjem i Hobro) så tidligt, at man kan få mest udbytte af den ro, idyl og natur der gives i området.

Idyl langs ruten på vej ud i det blå

Hvis man fra Hobro-siden kører nordøst på, kan man via den lille landsby Oue, komme til Låenhus Naturkole. Låenhus ligger ned til Mariager Fjord. Adresse: Låenhus Lånhusvejen 9510 Arden. Selv kom vi nordfra.

Det gamle Låenhus har i øvrigt kunnet lejes for en mindre sum med adgang til træ, der bruges ved opvarmning af boligen og der har ligeledes været mulighed for at leje både, så man kunne sejle ud på fjorden så vidt jeg husker. Dette gælder formentlig stadig. Man har så kunnet bo i det lille skovklædte område samtidig med, at man evt. kan cykle eller gå ned til Mariager Fjord, der ikke ligger langt fra Låenhus.

Vi fortsatte dog videre mod bådlejet Høllet og oplevede også skarverne ved Kielstrup Sø. Det er en speciel oplevelse for fugleelskere.

Vi kom til det lille fiskerleje Stinesminde, som er en ren perle. Her ligger den lokale præsts bolig med have helt ud til vandet der bare bugner af frugt i de gamle æbletræer. Vi tog madkurven under armen og gik ud ad de små veje ved fiskerlejet. Der ligger nogle fine gamle huse med "velfriserede" frodige haver. Fantastisk!
Stilheden så tidligt om morgenen er så dejlig befriende og går man lidt væk fra fiskelejet af de små stier, er der en idylisk ro og fred med plads til eftertanke.
Vi satte os og nød først stilheden uden at sige noget til hinanden. Vi hørte fuglekvidder omkring os og nød bare den ro og fred vi trængte til.
Vi spiste vores morgenbrød med kaffe og te.
Så tog vi videre.

Mariager (Klosterby)

Vi kørte til Mariager, som er en gammel klosterby, med en rigtig stor og flot gammel klosterkirke, hvor der hele året arrangeres mange koncerter af kendte kunstnere.

Vi gik ned til havnen, hvor man kan kikke ud til, hvor fjordens dybeste sted på ca. 30 meter omtrent ligger. Mod syd ligger Mosely, der er et friluftssted med skov og eng og hvor man frit kan benytte de sheltere, der ligger i området.

Bagefter gik vi op i de små gamle brobelagte gader i Mariager by - byen kaldes også rosernes by, fordi den gamle by, hvor husene i øvrigt er fredede, har mange roser og stokroser op ad de gamle bindingsværkshuse og andre gamle huse i byen.

Vi spiste til middag på den gamle Hotel Postgården i Mariager, som er en af de gamle bygninger i byen og som har en dejlig atmosfære. Det var muligt, at sidde udendørs.

Efter vi havde nydt maden og talt om vore oplevelser, gik vi op ad de gamle stier til klosterkirken og den er virkelig overdådig og enorm, og det er helt fantastisk at tænke sig, at den har været brugt i forbindelse med et kloster. Kirke blev bygget i tilknytning til Birgittinerklostret i sidste halvdel af 1400-tallet og som "guds hus" over det øvrige bygningsværk.

Der er mange adelsslægter, som har haft gravsteder ved Mariager kirke, bl.a. kan nævnes Otto Krumpen fra Trudsholm med to hustruer og hans torende broder, Stygge Krumpen, som er gennedlagt i gulvfladerne. Stygge Krumpen var som det nok vides, den sidste biskop i Børglum.

Hen på eftermiddagen havde vi set, hørt og lært meget om byen og dens historie og fik lyst til en isvaffel med hjemmelavet vaffel, som vi købte på byens torv.

Hjemturen via Hadsund, Willestrup Gods og Rold Skov

Vi kørte fra Mariager hen på eftermiddagen og kørte mod Hadsund. Hadsund er kendt for deres skønne beliggenhed, med en del af byen højt hævet over fjorden og med broen der skiller Hadsund syd med Hadsund by. Byen er også kendt for virksomheden Trip Trap, der fremstiller møbler af høj kvalitet inden for hårdttræ.
Vi fortsatte gennem byen mod Terndrup og drejede af mod Astrup. Vi kørte mod en lille by ved navn Møldrup og gik ad en lille sti ned til Store Blåkilde, som er et privatejet, fredet område på 11 ha.
Der er en sti fra P-plads til kilden med information på P-pladsen.

Landskabet og geologien omkring Store Blåkilde er en bred, bassinagtig dal omkring Willestrup å's øverste del, hvor bakkerne N og S for bassinet rejser sig ca. 40 m over dalbunden.

Ved den gamle Willestrup herregård løber åen ned i en smal, dyb nedskåret dal mod Mariager Fjord.

Store Blåkilde er det vigtigste tilløb omkring Willestrup å's udspring. Den er tidligere blevet betragtet som den vandrigeste af kilderne i Rold Skov området og dermed Danmarks største.

Store Blåkilde er en såkaldt bassinkilde, med kildevæld i bunden af en lille dam. Bassinet er nærmest ovalt med en dybde på 4 - 5 m.

Bunden af kilden består flere steder af ren kalk, og sand og kalkpartikler viser tydeligt, hvor vandet vælder frem. Kildens vand er krystalklart og har en konstant temperatur, svarende til omgivelsernes gennemsnitstemperatur. Havde Store Blåkilde ligget på ækvator, ville vandtemperaturen nok have ligget på omkring 25o.

Hjemme igen

Vi var hjemme til aften, var trætte, men tilfredse med at have set og oplevet så meget med så små midler.

Vi kunne have valgt at tage mere proviant med, men ville også gerne opleve de små lokale steder, og fandt jo her den gamle Restaurant Postgården i Mariager, som giver associationer til Matador, hvor vi ligesom Maade, Hans Christian, Elisabeth Friis og alle de andre kunne indtage middag, og en is på det gamle torv.

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Jylland

Sommerhuse i Jylland
Ferie i Jylland
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.