Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Jylland

  • Kro ophold,og badeferie. Lige ned til vesterhavet

    (Bedømt af 7 personer)
    21.08.13: Albert Deleùran
    Vi var to par + 1 hund af sted på bil ferie til Jylland, turen gik til Nymindegab kro lige ned til Vesterhavet, som vi badede i 2 gange hver dag om aftenen,blev der serveret 2 retter mad feks foret og hovedret el en hovedret og dessert.
    Se hele rejsetippet
  • Nordjyllands Østkyst - ved havet er der så skønt

    (Bedømt af 5 personer)
    20.08.13: Jens Jensn
    Jeg vil foreslå en dejlig forlænget weekend i Frederikshavn. Tjek ind om formiddagen på byens dejlige Danhostel og gå til turistbureauet og lån en cykel.
    Se hele rejsetippet
  • Filsø i Vestjylland - Eventyrets land

    (Bedømt af 12 personer)
    25.10.12: Gitte Christensen
    En rejse til den nyligt gendannede Filsø, i Varde kommune, må ingen snyde sig selv for. Om du skal rejse langt eller kort for at nå målet, har ingen betydning, stedet er en oplevelse for hjertet og for sjælen - ja for alle dine sanser! Der går tog til Henne station og herfra kan man spadsere..
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Jylland

Rejsetips af samme forfatter

På jysk safari i Givskud Zoo
Rejsetips indsendt af:
Flensborg
24. juli 2013

På jysk safari i Givskud Zoo

Ingen hegn, ingen mure, kun en stille drivende flod løber mellem os og gorillaerne. Gorillaer har vandskræk og kan ikke svømme.
Sådan kan vi næsten stå ansigt til ansigt med Samson på et par hundrede kilo.
Han hopper rundt i en congolesisk flodlandsby med regnskov - eller i hvert fald så tæt man nu engang kan komme på sumpe og klippelandskaber i det jyske Givskud Zoo.

Det er en dyrepark med dyr fra alle fem kontinenter på store frie områder, hvor dyrene går rundt mellem hinanden nøjagtig som deres oprindelsessteder.
Løverne har fået deres eget særligt befæstede reservat - så vi også i fremtiden kan nyde synet af zebraer, strudse og antiloper.

Vi bliver sluset ind gennem dobbelte porte til løvernes verden. Selv om løverne lunter fredeligt rundt eller tager sig et hvil under et træ, er de vilde dyr, så bilens døre, vinduer og soltag skal være helt lukkede og låst - også når der filmes og fotograferes.
Zoolog Richard Østerballe og hans papegøje
Zoolog Richard Østerballe og hans papegøje

Ad støvede veje

Selv om løveparken i Givskud har fået tilføjet et "Zoo" i sit navn, har den kun lidt til fælles med traditionelle zoologiske haver med deres bure, indhegninger og flisestier.

I Givskud kører vi ad støvede og snoede grusveje gennem det nord- og sydamerikanske kontinent og videre til forskellige egne af Afrika. Enten med egen bil eller med den zebrastribede safaribus, hvor en guide fortæller undervejs.

Vegetationen og stemningen er så autentisk, som den nu kan blive det her 20 minutters kørsel nord for Vejle. Alt forsøger zoolog Richard Østerballe og hans dyrepassere at gøre, så det kommer så tæt på naturen som muligt. Føden bliver ikke blot serveret i en bunke, så dyrene guffer det hele i sig på en gang. Nej, den bliver spredt rundt i græsset på store arealer, så dyrene må arbejde for sagen næsten ligesom på den afrikanske savanne.
Kamelen må selv kæmpe for føden i Givskud.
Kamelen må selv kæmpe for føden i Givskud.

Brunstige strudse

Men derfor må dyrepasserne også stå model til lidt af hvert. Arbejdsmiljøinstituttet i Danmark advarede for nogle år siden mod en hidtil overset arbejdsskaderisiko, som de heller ikke stikker hovedet i busken for i Givskud.
Opdrættede hanstrudse, der som fuldvoksne når en vægt på godt 110 kilo, tror nemlig, at de er en slags mennesker, når de er i brunst, og derfor kaster de deres kærlighed på deres dyrepassere i zoologiske haver.
- Strudsene er blevet fejlpræget. De er udklækket i maskiner og bliver passet af mennesker. Det kan betyde, at de tror, at de skal kurtisere mennesker, fortæller Richard Østerballe.

I Givskud Zoo kender dyrepasserne så godt til hanstrudsenes nærgående opførsel i parringstiden, at de holder sig på afstand af de store fugle.

I det ny gorilla-land er den også gal. Samson kan tydeligvis se forskel mellem menneskelige hanner og hunner.
- Vi har tit diskuteret, hvordan han kan se forskel på mænd og kvinder. Hvordan kan det være, han rammer rigtigt? Det må være de små signaler, han kan aflæse, gætter Richard Østerballe.
Samson er glad for smukke kvinder. Mon de også kunne tænke sig en tur med ham?
Samson er glad for smukke kvinder. Mon de også kunne tænke sig en tur med ham?

Gorilla glad for blondiner

Gennem et fire centimeter tykt panserglas inde i en grotte kan vi se gorillaerne på fem-ti centimeters afstand. Her kan Samson godt finde på at kigge kvinderne dybt i øjnene og begynde at lave kaldesignaler.

Samson har mange gode vaner. Men at han er så lidenskabeligt optaget af menneske-hunner regner Richard Østerballe for at være en uvane. Den store gorilla er ifølge Givskud-folkene forelsket i en af de kvindelige dyrepassere, og han kan godt finde på masturbere, når hun viser sig.
Samson voksede op i Københavns Zoo, og her sagde dyrepasserne, at han bedst kunne lide blondiner.

Generelt går det godt med forplantningen i Givskud til glæde for de kommende gæster. I kamelflokken er der for nylig blevet født ikke mindre end tre føl, og der er også unger hos ulvene, storkene, bisonokserne, javaaberne og bongoantiloperne. Givskud Zoo har en omfangsrig hjemmeside på www.givskudzoo.dk, og den bliver løbende opdateret med nyheder og aktuelle begivenheder.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Jylland

Sommerhuse i Jylland
Ferie i Jylland
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.