Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Andre rejsemål

Sommerhuse på Lolland, Falster og Møn

Sydhavsøerne byder på masser af flot natur, købstæder og lækre strande. Bestil dit sommerhus til ferien på Lolland, Falster eller Møn hos FDM travel i dag.

Sydhavsøerne - Lolland, Falster og Møn

Lolland

Lolland

Nysted ligger i en lille vig på Lollands sydkyst ud til Østersøen, og når du bevæger dig rundt i gaderne med de gamle, velbevarede huse, synes tiden nærmest at være gået i stå. Byen er en gammel søfartsby, og havnen er stadig byens omdrejningspunkt.

Nakskov er Lollands største by, og her er en sejltur på Nakskov Fjord med Postbåden en særlig oplevelse. Midt på øen ligger Maribo, der er en moderne handelsby med en historie helt tilbage fra 1400-tallet. Naturpark Maribo Søerne er et hyggeligt bekendtskab. Tag en rotur rundt på en af søerne, kig på fuglelivet eller sejl en tur med turbåden Anemonen.
Falster

Falster

Danmarks sydligste punkt, og faktisk hele Skandinaviens, finder du på Falster ved Gedser Odde. Når du står ved Sydstenen, en 4 tons tung vandreblok fra istiden, er du tæt det sydligste punkt - følg blot stien ud til den yderste spids. Naturen på Gedser Odder er ganske enestående, både barsk og fascinerende med hav på begge sider af odden. Nykøbing Falster er en hyggelig købstad.

Er du mere liv og glade dage, er Marielyst på Østfalster lige sagen. Den 20 km lange strand hører til blandt Danmarks fineste, og lejer du feriehus i Marielyst er der masser af underholdning og aktiviteter for store og små.
Møn

Møn

Holder du ferie på Møn, kommer du ikke uden om at besøge Møns Klint. De høje kridtskrænter er over 100 meter høje, og det er en fantastisk tur at tage de 497 trin ned til foden af klinten, men husk at du også skal op igen. Møns Klint står i kontrast til det ellers bløde og bakkede landskab, som Møn ellers byder på. Uanset om du bevæger dig omkring i bil, på cykel eller til fods så er der altid en ny flot udsigt på den nærmeste bakketop.
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/pressemeddelelser/to-ud-af-tre-koeber-rejser-paa-nettet/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.