Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Ribe

  • Sort Sol og Schackenborg Slotskro

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 4 personer)
    11.09.12: Grethe Kjeld
    Har i flere år snakket om at komme ned og se Sort Sol. Endelig lykkedes det og det var en oplevelse af de store.
    Efter indtjekning på Schackenborg Slotskro havde vi et par timer med sightseeing i omegnen og kl.
    Se hele rejsetippet
Et Paradis på Jord i Danmark
Rejsetips indsendt af:
Rita Levorsen
9352 Dybvad
16. jan. 2012

Et Paradis på Jord i Danmark

September 2008 kørte vi fra Hanstholm langs den smukke danske Vestkyst mod syd.
Vi fandt ved et tilfælde en beskrivelse af en have..."Olsens Paradis" ved Nørre Vejrup, syd for Ribe, og tænkte at det kunne være et fint afvekslende indslag, i den vestjydske Natur , og Ribe Domkirke..
Ifølge brochuren, kunne vi drikke vores medbragte kaffe i haven.

Vi søgte en lille hyggelig kaffepause, og vi fandt et lille "paradis" på jord.

Et "paradis", som allerede ved synet af indgangen, fik en tåre frem i mine øjne, af ren og skær lykke og taknemmlighed, over for den person, som åbenbart, har ofret hele sit liv på at bygge dette fantastiske og helt specielle sted.
Og så kostede det ikke engang en formue.
Vi gik ind i haven med en følelse af andægtig ro og forundring.
Stemningen kan ikke beskrives, men skal opleves.
Overalt var klipper og fantastiske former, opbygget af importerede klipper, og masser af spændende planter, masser af små søer, rislende vand, små vandfald, og utallige steder, hvor man kunne sidde og drikke/spise sin medbragte mad.
Vi drak vores kaffe i en lille pavillon ved en stor sø.
Man kan endog ro en tur i båden på søen, og den smukke , også hjemmelavede brede å, som snor sig gennem denne imponerende have og ender i søen.
Der er et flot og spændende hus, hvor man kan samle sine venner og holde fest...Desuden en grill ved åen til fri afbenyttelse, og der er haver bygget ind i andre haver med spændene mure og sten.

I en af haverne, strækker en hvid bro sig over en lysende lille sydlandsk sø, med turkisblåt vand, og palmer langs kanten...og store blå/hvide naturlige klippeblokke.

Trods denne dags stormvejr, var der læ overalt, på grund af en høj "klippe"mur hele vejen rundt, ..eller de opbyggede mure rundt om de indbyggede haver.

Den fremheskende stemning, uanset hvor vi bevægede os rundt i dette paradis, var en ro og afklarethed, samt en følelse af, at alt er muligt, hvis blot man har modet og kærligheden med i sine beslutninger.

Dette smukke sted, står for os som en ....lille "hellighed"..her på jord, et sted hvor kærligheden til naturen og mennesker blomstrer.
Et sted hvor vi følte, at store ord, som etik, ro og tillid er i højsædet, og hvor status og magt, er kastet i den sorte skakt.
Et sted hvor hjertet åbner sig, og glæden og roen indfinder sig,...trods flere års stress og jag.
...og skulle trætheden alligevel indfinde sig, eller har man blot lyst til at meditere lidt, eller til et lille middagshvil, ..Ja, så findes der sandelig også et par alkover, indbygget i en spændende mur.

Et "paradis", som jeg mener at alle mennesker burde opleve, men samtidig håber jeg, at dette paradisiske sted, aldrig vil blive ødelagt af en skrigende og råbende menneskehob, som ikke har øje eller sans for ...for skønhed, charme, ro og fred....samt et storslået skaberværk, skabt af en eneste person, ud fra en fantastisk drøm.
Så..Lad os alle besøge dette sted, med taknemmlighed, fordi vi får lov at være med i drømmen, og lad os nyde skønheden og mangfoldigheden i stille forundring, og med åbne hjerter, ligesom denne have og dens ejer, modtager alle med et åbent hjerte..

Vi har været på besøg i haven igen i 2009, og blev lige så glad og forundret over dette mesterværk, som første gang vi så det...
Fantastisk eventyr med alle disse smukke sten og planter i forskellige små haver, som åbenbart bliver ved at udvikle sig....
På denne tur drak vi vores medbragt kaffe i en af de hyggelige indbyggede haver.

God tur.

fantastiske klippeformationer langs søen
fantastiske klippeformationer langs søen

Den turkise lille sø med palmer.
Den turkise lille sø med palmer.

et klippeparti i haven.
et klippeparti i haven.

et kig ud et vindue i toiletbygningen.
et kig ud et vindue i toiletbygningen.

Seværdigheder
Haver
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.