Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Danmark

  • Vi fløj i luftballon lige ind i solnedgangen

    (Bedømt af 1 person)
    04.12.13: Karen Reeslev
    Alle burde tage en tur med en luftballon, det er en fantastisk oplevelse. Først venter man længe på at vejret skal være klart og roligt, men endelig oprandt den store dag, vi mødtes på en mark mellem Ringsted og Osted, her skulle vi selv hjælpe med forberedelserne,
    Se hele rejsetippet
  • Kro ophold,og badeferie. Lige ned til vesterhavet

    (Bedømt af 7 personer)
    21.08.13: Albert Deleùran
    Vi var to par + 1 hund af sted på bil ferie til Jylland, turen gik til Nymindegab kro lige ned til Vesterhavet, som vi badede i 2 gange hver dag om aftenen,blev der serveret 2 retter mad feks foret og hovedret el en hovedret og dessert.
    Se hele rejsetippet
  • Nordjyllands Østkyst - ved havet er der så skønt

    (Bedømt af 5 personer)
    20.08.13: Jens Jensn
    Jeg vil foreslå en dejlig forlænget weekend i Frederikshavn. Tjek ind om formiddagen på byens dejlige Danhostel og gå til turistbureauet og lån en cykel.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Danmark

Rejsetips af samme forfatter

Samsø – en koncentreret en-dages ferie
Rejsetips indsendt af:
Svenstrup
20. nov. 2011

Samsø – en koncentreret en-dages ferie

Har man lyst til at give sig selv en super koncentreret en-dags ferieoplevelse kan en tur til Samsø varmt anbefales. Øen er utrolig smuk – og med lidt god vilje og ikke for megen fordybelse kan man komme hele øen rundt på en dag.
Så kan man passende betragte turen som lidt af en appetitvækker til senere besøg.

Samsø er beliggende i Kattegat. Øen er lidt over 100 kvadratkilometer stor, og den har et indbyggertal på knapt 4.000. Samsø har i alt 22 landsbyer, hvoraf ”hovedbyen” Tranebjerg, som er beliggende ”midt på øen”, er den største.
Færgen er på vej til Kolby Kås
Færgen er på vej til Kolby Kås

Transporten

Samsø har to færgehavne – og to færgeforbindelser. Man kan sejle fra Hov/Jylland til Sælvig på godt 1 time. Og man kan sejle fra Kalundborg/Sjælland til Kolby Kås på godt 2 timer.
Nordby Bakker - Danmark når det er smukkest
Nordby Bakker - Danmark når det er smukkest

Nordby Bakker - et af Danmarks smukkeste steder

Vi tog den tidlige morgenfærge fra Hov. Vi arriverede på Samsø klokken 8.00 – og så gik turen nordpå op til Nordby Bakker. Dette sted byder på en helt igennem unik natur. Her er så smukt, at man ikke tror sine egne øjne. Bakkerne bølger sig som var de et hav – og midt imellem bølgerne ligger de dybe dale, som kaldes skår på disse kanter. Man kan vandre ud på Issehoved, som er Samsøs nordligste punkt. Det svarer lidt til Grenen i Skagen – en lang landtange, som rækker et godt stykke ud i havet – og en tange, som flytter sig lidt efter vind og vejr. På en klar dag kan man se helt til Aarhus herudefra. Ude i Kattegat, får man øje på sælerne, som boltrer sig legesygt i brændingen. På denne tid af dagen, kan man endog være så heldig at have hele dette stykke vidunderlige natur helt for sig selv. Nordby Bakker blev dannet under den sidste istid for op imod 100.000 år siden. Jeg vil ikke tøve med at kåre stedet til et af Danmarks 5 smukkeste naturområder – et sandt ”must to see”!

Nordby, som er den største by på den nordlige del af Samsø, stammer tilbage fra Vikingetiden. Udover at Nordby er en rigtig hyggelig lille by med sine små, snørklede gader og sit fotogene gadekær, er byen også verdensberømt. Den rummer nemlig en turistattraktion udover de sædvanlige: Verdens største labyrint – og det er endog verificeret af Guinness Book of Records.
Ballebjerg Tårn - udsigten er fantastisk
Ballebjerg Tårn - udsigten er fantastisk

Ballebjerg - Samsøs højeste punkt

Ballebjerg er med sine 64 meter Samsøs højeste punkt. På stedet ligger det lille (omkring 5 meter høje) ”Ballebjerg Tårn”, som blev opført i 1920 af sognerådsformand Morten Madsen. Han var Nordbys mægtigste mand på det tidspunkt. Man siger, at synet af solnedgangen fra Ballebjerg er et ”must for livet”.
Besser Rev - en dag i august
Besser Rev - en dag i august

Besser Rev - Danmarks længste oversøiske rev

Vi kørte videre mod Besser Rev. Revet er med sin længde på 5 kilometer Danmarks længste oversøiske rev. Det ligger midt på Samsøs østkyst. En stor del af området er fredet af hensyn til de mange fugle, som yngler på dette naturskønne sted. Vær opmærksom på dette, da du ikke må tage din hund med på gåtur ud på selve revet. Besser Rev danner en naturlig beskyttelse af den 20 kvadratkilometer store Stavns Fjord, som danner overgangen mellem syd- og nordøen.
Vesborg Fyr - kom og mærk suset
Vesborg Fyr - kom og mærk suset

Vesborg Fyr

Vesborg Fyr er et yderst fotogent udflugtsmål på Samsøs sydvestlige spids. Fyret er blot 19 meter højt, og det blev opført tilbage i 1858. Mod et mindre (frivilligt) gebyr kan man bestige fyrtårnets indvendige trappe og efterfølgende få sig den smukkeste udsigt ud over Kattegat og en stor del af Samsø. Man kan også nyde synet af de mange svaler, som holder til på dette skønne sted. I tilknytning til fyret er der en lille café – og i fyrtårnets naboejendom er der faktisk to ferielejligheder, som kan lejes.
Der er hyggeligt i Tranebjerg
Der er hyggeligt i Tranebjerg

Tranebjerg - Samsøs hovedby

Tranebjerg er Samsøs største by og kommunesæde. Byen har godt 800 indbyggere. Tranebjerg ligger nærmest midt på øen, og den huser blandt andet Samsøs turistkontor, hospital, og museum. Tranebjerg Kirke stammer tilbage fra 1300 tallet. På Kirkegården er der også lidt historie fra Den 2. Verdenskrig – ti engelske jagerpiloter, som blev skudt ned over øen, ligger nemlig begravet her. Tranebjerg er også kendt fra den danske tv-serie ”Strisser på Samsø”. Tæt på Tranebjerg er der en ganske pudsig turistattraktion – nemlig Austin Museet. Her udstilles 45 af det klassiske britiske bilmærkes modeller. Er man lidt bilinteresseret er stedet et sandt ”walk down memory lane”.
Mark med bærbuske - dem ser du overalt på Samsø
Mark med bærbuske - dem ser du overalt på Samsø

Samsø - Gourmetøen i Kattegat

Restauranterne på Samsø er nærmest et kapitel for sig. Kvaliteten forekommer ekstremt høj - her er virkeligt mulighed for at få sig et rigtigt gourmet måltid. Så smag på Samsø – du bliver med garanti ikke skuffet!

Samsø er et sandt eldorado, hvad grøntsager angår. Det skyldes sikkert øens milde klima, den fine landbrugsjord samt avlernes høje kvalitetskrav. Samsø kartoflerne, som nærmest er blevet en mærkevare i sig selv, er sædvanligvis på banen først i maj måned. De første kartofler sælges til astronomiske kilopriser. Men kartoflerne er også helt specielt gode – de kan nærmest spises som slik. Udover kartofler avles der en del andre grøntsager samt ikke mindst bær (primært jordbær og solbær) på øen. Samsø har faktisk fået sit eget øgenavn: Danmarks Køkkenhave.
TV-serien tog udgangspunkt i Tranebjerg
TV-serien tog udgangspunkt i Tranebjerg

TV-serien "Strisser på Samsø"

TV-serien ”Strisser på Samsø”, som holdt sit indtog på de danske tv-skærme tilbage i 1997, satte for alvor Samsø på Danmarkskortet. Serien var på i alt 12 afsnit og lagde nærmest gaderne øde. Alle skulle følge med i historien om strisseren Christian Torps (i Lars Boms skikkelse) oplevelser – og hvordan storby politimanden langsomt men sikkert blev ”transformeret” til en sand øbo. Og det er nok selve essensen af Samsø – jo længere man opholder sig på øen, jo mere bliver man indfanget af dens særlige charme og atmosfære. Og tv-serien er så sandelig stadig et kig værd. Som et kuriosum kan det nævnes, at serien også blev populær i Irland under titlen ”Island Cop”.
Samsø kan let gå i sjælen
Samsø kan let gå i sjælen

Evaluering af turen til Samsø

Evaluering af turen til Samsø:

Godt:
- Fantastisk natur
- Pænt og hyggeligt overalt
- Lækre restauranter
- Ikke overrendt af turister
Mindre godt:
- Dyre færgebilletter
- Det hele er ”hurtigt overstået”
- Manglende brochuremateriale på færgen

Stjerner: 3/6

Samsø er en skøn naturoplevelse. Her er så smukt, at man har svært ved at tro sine egne øjne. Vi var der kun en dag – og det er nok for lidt – det hele bliver for overfladisk. Prøv med en forlænget weekend. Man skal ”læne sig lidt tilbage” og lade sig indfange af den danske ø-kultur. Man skal stresse af og lukke sjælen op – og risikere at miste sit hjerte til dette skønne sted. Hvo intet vover…
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om ferie i Danmark

Sommerhuse i Danmark
Ferie i Danmark
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/portugal/algarve/aktiviteter/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.