Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Dominikanske Republik

Læs mere om rejser til Dominikanske Republik

Rejsetips af samme forfatter

  • Cuba – kombination af rundrejse og badeferie

    (Bedømt af 6 personer)
    20.02.14: Bjørn Larsen
    Vi ville gerne til Cuba, inden der sker alt for mange forandringer, for det gør der sikkert, når Fidel Castro dør, så vi tog derover sidst i januar 2014 - 16 dage.
    Se hele rejsetippet
  • Amalfikysten i oktober

    (Bedømt af 13 personer)
    08.11.11: Bjørn Larsen
    Vi rejste på egen hånd til Amalfi-kysten sidst i oktober, idet der ingen charterture er dertil på denne tid af året. Det var selvfølgelig en lidt omstændelig affære, idet man ikke kan flyve direkte fra København til Napoli, og da vi tilmed bor i Aalborg, blev det en rute, som hed Aalborg-København-Milano-Napoli.
    Se hele rejsetippet
  • Rundrejse i Kina - i det spæde forår.

    (Bedømt af 7 personer)
    10.09.11: Bjørn Larsen
    Overvejelser/rejsetips til en Kina-tur:

    • Rejs helst forår eller efterår. Sommeren kan være meget varm og specielt i Sydkina også meget regnfuld. I december og januar er der meget koldt/sne i Beijing området og herunder ved Den Kinesiske Mur.
    Se hele rejsetippet
Tropeparadiset i Caribien
Rejsetips indsendt af:
Bjørn Larsen
Aalborg
4. dec. 2012

Tropeparadiset i Caribien

Den dominikanske Republik for 3. gang
Vi har nu for 3. gang været i Den dominikanske Republik og nød det også denne gang.
Det, der bl.a. trak, var, at vi kunne flyve direkte fra Aalborg til Punta Cana. Spies havde en enkelt direkte afgang den 8. november med Thomas Cook, hvilket gjorde det meget attraktivt.
De andre 2 gange har vi boet i Punta Cana, men ville denne gang prøve Bayahibe, som ligger på sydkysten af øen ud til det caribiske hav, mens Punta Cana ligger på østkysten ud til Atlanterhavet.
Vi boede på et rigtigt dejligt resort med all inclusive, så vi behøvede overhovedet ikke tænke på at købe hverken mad eller drikke i de 14 dage, vi var der.
Saona Island set fra båden
Saona Island set fra båden

Bounty-ø tur

Vi er dog ikke dem, som bare vil ligge ved poolen eller stranden. Vi ønskede at udforske øen og landskabet. Ved at bo i Bayahibe havde vi rigtigt gode muligheder for diverse ture, bl.a. tog vi 2 gange til Isla Saona, som man sejler til fra Bayahibe. Det er en flot bounty-ø, som er en del af nationalparken Parque Nacional del Este. Øen er 110 km lang, og der bor ca. 1000 indbyggere der. Turister må ikke overnatte på øen og skal forlade den senest kl. 15.00 om eftermiddagen. Til trods for, at der kommer mange speedbåde og katamaraner med turister til øen, kan stedet stadig bevare sin skønhed uden ødelæggelse fra hotelbyggeri m.m.
Typiske farver på husene
Typiske farver på husene

Hovedstaden Santo Domingo

Bayahibe ligger heller ikke særligt langt fra hovedstaden Santo Domingo, godt 100 km, som vi tog ind til med lokalbus. Det var en speciel oplevelse, bl.a. med morgenbøn i bussen. Det var næsten en hel dagsrejse på trods af den relativt lille afstand, for vi skulle stoppe mange steder. Det betød dog, at vi fik mulighed for at se livet i byerne. Der er mange små butikker og dårlige huse, for der er meget fattigdom i landet. Dog tror vi ikke, folk direkte sulter, for landet er meget frodigt, idet det tit regner. Da vi var der, kom der en byge næsten hver dag, så man kan dyrke alle mulige grønsager, frugt, sukkerrør og tobak – hele året rundt.
I Santo Domingo var vi inde i Zona Colonial, som er et historisk område fra kolonitiden. Columbus opdagede øen Hispaniola, hvor de 2 lande Den dominikanske Republik og Haiti ligger, i 1492, og derefter blev øen koloniseret af Spanien, som var interesseret i at finde guld. Santo Domingo blev grundlagt i 1496 af Columbus’ bror, Bartolome, som Den Nye Verdens hovedstad. Zona Colonial er en del af Unescos verdensarvliste på grund af de velbevarede bygninger fra kolonitiden. Vi så bl.a. det hus, som Columbus’ søn, Diego Columbus, boede i, da han var vicekonge derovre. Det blev bygget i 1510.
Folk er vældigt flinke derovre, men forstår næsten kun spansk, så det er en fordel at kunne lidt af det, men folk, som kun kan snakke engelsk, klarer sig også. Vi følte os også trygge ved at gå i de lokale gader, men måske skal man ikke gøre det om aftenen, men det gælder jo alle steder i verden.
Diego Columbus' hus
Diego Columbus' hus

Landtur

Landtur
En tur ud på landet er også et ”must”, synes vi. Vi valgte en tur, som vi kunne købe på hotellet. Men turene til Saona købte vi hos et firma uden for hotellet, som hedder Seavis. Man kan finde dem på nettet, og det fungerede fint. Vi købte dog ikke turene på nettet, men gik hen på deres kontor, som lå meget tæt på vores hotel Viva Windham Dominicus Beach.
Turen ud på landet gik bl.a. til floden Chavón, som vi var ude at sejle på – i mangroveområder m.m. Vi besøgte også en haitiansk landsby samt en børnehave. Haitianerne er de virkeligt fattige, som arbejder i sukkerrørsplantagerne. Mange af dem kommer illegalt til landet for at komme væk fra fattigdommen i Haiti, og derfor er det dem, der udfører det hårde arbejde i sukkerrørsmarkerne. Det var ikke sjovt at se de dårlige forhold, de levede under.
Småhandlende med kokosnødder
Småhandlende med kokosnødder

Anbefaling/råd

Vi har dog et enkelt råd, hvis man vil til Den dominikanske Republik: Tag af sted i januar eller februar, for da er temperaturen mere human og næsten ingen regn. Vi havde her i nov. 30 grader og fugtig varme, og der var også en del myg, især når det havde regnet. Det oplevede vi slet ikke i februar. Vi havde dog de skønneste aftener, hvor man kunne sidde ude indtil midnat med bare arme. Desuden vil vi også anbefale Punta Cana, hvis man gerne vil gå lange ture langs stranden. I Punta Cana er der lange og gåvenlige strande, mens man i Bayahibe hurtigt støder på hotellernes privatområder, hvor man ikke må gå. Strandene her er ikke særligt brede, men er i stedet charmerende smalle og skønne, og vandet er 27 grader hele året rundt. Det er bare pragtfuldt.
Solnedgangen fra verandaen
Solnedgangen fra verandaen

Et naturbevarende forslag.

På grund af besøg af mange turister på mange trope-turiststrande ændrer strandene mere og mere udseende. Ikke fordi brede strande ikke er pæne, men det kendte postkortagtige look med svajende kokospalmer helt ud over vandet forsvinder mere og mere disse steder. Strandene bliver bredere og bredere! Det skyldes bl.a., at selvspirende nødder ved stranden ikke får ro til at spire og vokse op, uden at de sparkes eller på anden måde ”forstyrres” af turister! Resultat: Strandene ændrer udseende - bliver bredere og bredere! Vores ønske er, - og vi gør det selv – tag en spirende kokosnød inde mellem de mange bagvedliggende palmer og plant den ca. 3 meter fra vandet. Vi forsøger altid at plante en eller to spirende kokosnødder, når vi besøger en tropisk strand. Vi håber, at dette kan være en hjælp til genskabe de flotte postkortagtige naturscenerier. Et sådant sceneri kan bl.a. ses på det første billede.
Vi har en rejsehjemmeside, der hedder www.fjernehorisonter.dk. Her har vi lagt mere tekst og billeder ind fra bl.a. denne tur.

Jytte og Bjørn Larsen
Aalborg

Kommentarer til rejsetippet om Dominikanske Republik

Vil også afsted :-)

11/12 2012 Lotte
Blev meget inspireret af det med at plante kokosnødder - det må vi tænke på, når vi engang skal på en paradistur.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Dominikanske Republik

Hoteller i Dominikanske Republik
i Dominikanske Republik
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/oestrig/tyrol/hopfgarten/berggasthof-alpenrose.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.