Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Dubai

Læs mere om rejser til Dubai

Rejsetips af samme forfatter

  • På krydstogt i Middelhavet.

    (Bedømt af 22 personer)
    01.03.11: Erik Lundstrøm
    Der findes 2 slags mennesker i denne verden, dem der elsker at være på krydstogt, og dem der ikke har prøvet det før, hvis du kunne tænke dig at tilhøre den første kategori, så håber jeg at følgende rejsebeskrivelse vil give dig den fornødne inspiration.
    Se hele rejsetippet
Rejsen til Arabien - Dubai
Rejsetips indsendt af:
Erik Lundstrøm
Danmark
21. feb. 2011

Rejsen til Arabien - Dubai

Efter ca. 7 timers rejse fra Kastrup ankom vi til Dubai, den vigtigste by i Emiraterne her ved Den Persiske Golf.
 Turen herned blev lidt forsinket fordi der var en person der ved pas kontrollen, efter indskrivning af bagage, konstaterede at familien havde forlagt deres pas. Derefter skulle deres habengut graves ud af maskinen igen før turen kunne påbegyndes hertil denne teknologiske hekse kedel.

Efter en times pas kontrol samt tilsvarende ventetid på at få udleveret vores bil, kom vi endelig frem til vores hotel godt mørbanket. Hotellet var kun 6 kilometer væk fra lufthavnen, men alligevel tog turen herind det meste af en time grundet den helt umulige trafiksituation på det tidspunkt vi ankom. Da vi landede i Dubai syntes vi ikke umiddelbart at vi ankom til et arabisk Land, da alle omkring os var Filippinere, Indere og kinesere. En konstatering jeg senere fik en forklaring på.

Inden jeg skriver min beretning om vore oplevelser oplyser jeg lige nogle fakta om vores destination til De Arabiske Emirater, d. 18 dag i januar måned 2011. Vi opholder os i Byen Dubai der hovedsageligt er en ørkenby beliggende på kyststrækning ved den Persiske golf med udsigt over mod Iran på den anden side.
Selve Dubai by er omkranset af ørken, og bliver om sommeren meget varm med temperaturer op imod 40-50 grader, så fra maj til november skal man som nordbo absolut ikke påtænke en rejse herned.
Byen har en fantastisk infrastruktur med fremragende turist faciliteter blot 6 timer fra Danmark og 3 timer fra det meste af Mellemøsten. Det er en by med superlativer for den hurtigste, største og højeste, Ikke så underligt at dette turistmål er blevet så populært.

Den hotellejlighed som Lise har bestilt til os er beliggende i det område der hedder Bur Dubai, ikke langt fra den absolut højeste bygning i verden Burj Khalifa, 828 meter strækker den sig op i den skyfri himmel over Emiraterne. Et imponerende syn er det at betragte denne kæmpe af en mastodont herfra vores altan. De forestillinger en måske havde angående arabisk initiativ er her i Dubai i allerhøjeste grad gjort til skamme, alt fungerer fuldt ud som derhjemme, og med et plus i Emiraternes favør. Det offentlige transport system fungerer perfekt bade hvad busser og undergrundsbaner angår, og det til priser der er lysår væk fra danske åger priser. Hvad angår taxi er de uundværlige såfremt man ikke selv har en bil til rådighed. Prisen for kørsel med denne form for transport er uhyre billig. Det koster kun kr. 2,50 pr kilometer, så uanset hvor du skal transporteres hen her i Dubai vil prisen aldrig overstige 30 kroner. Det første møde med Emiraterne var faktisk meget overraskende. Vi havde forestillet os et lille højt udviklet men begrænset landområde med en konservativ befolkning. I stedet oplever vi et land med en multietnisk befolkning hvor forstokkede religionsnormer ikke kommer til udtryk.

Befolkningen er om ikke smilende så i højeste grad hjælpsomme på alle måder. Virkelig rart at føle denne velkomst fra alle sider, så vi har bestemt ikke fortrudt at vi valgte denne rejse. Selve byen Dubai er opdelt i forskellige distrikter med ret så stor afstand imellem dem, så det er absolut en nødvendig at have en bil eller gøre brug af den helt igennem gode offentlige transport sektor. Nord for floden Creek finder man den mere traditionelle arabiske kultur i den gamle del af Dubai der hedder Deira. Området derude er opdelt i forskellige Souks ”Distrikter” Guld Souk er et af de største guld markeder i verden, ufattelig hvad der her findes af kostbarheder i de smykkebutikker der i hundreder vis ligger side om side i de smalle gader.

Ikke langt fra guld distriktet finder man Spice Souk. Duften her er mildest talt berusende. Fra åbne sække sælges mange forskellige krydderier så som kardemomme, kanel, røgelse, tørret frugt, og utallige andre eksotiske frugter som der bliver importeret fra hele Mellemøsten.

Hvad maden angår mærker man ikke den store forskel fra hjemlige spise vaner, alle kendte hjemlige produkter kan her erhverves til priser der er det halve af hvad vi betaler derhjemme. ønsker man svinekød, kan det også købes i de fleste supermarkeder. Så her er der en stor positiv forskel på emiraterne og de øvrige arabiske lande. Efter de første 3 dage er vi ved at blive kendt med forholdene i denne lidt kaotiske myretue.

Trafikforholdene er grundet de mange biler meget kaotiske, og vej beskrivelserne ulæselige næsten som egyptiske hieroglyffer. Så alle antennerne skal være i funktion for at finde den rette vej til vores destination der i dag var den vandvej der adskiller Dubai fra distriktet Deira. Herude var der en hel del af de gamle sejlskibe der igennem årtusinder har været brugt til transport på Perser Golfen. Nogle af dem var ombygget til flydende restauranter som frister med dinner sejlads ud til de kunstige skabte øer her uden for Dubai. Der var også derude en stor meget gammel moske som ikke muslimer havde tilladelse til at betræde. Her betragtede vi den meget smukke bygningsstil som man beherskede for århundreder siden. En nydelse samt en god oplevelse var dette besøg i Jumeirah moskeen. Nydelsen var mere begrænset når en eller anden original begyndte via store højtalere at reklamere for, eller prædike for noget uforståeligt. Gad vide om nogen lyttede til ham for omgivelserne reagerede overhovedet ikke på hans råben.

Efter besøget ved Moskeen kørte vi ind til vores lokale supermarked og købte en sirloin steg på størelse med mine hyttesko (jeg bruger nummerer 46) prisen for denne krabat var 15 kroner. Så her igen har Rema noget at tage ved lære af. Vedkommende der betjener kassen var eller er en underlig personage, han har et skæg så langt, at det var ved at komme i klemme i kasseapparatet, men bortset fra det var fyren så men meget rar selv om han ikke forstod et eneste bogstav engelsk. Personalet her på vores hotel er dem vi bedst kan kommunikere med selv om de alle er fra filippinerne, deres engelsk er exceptionelt godt sammenlignet med de indfødtes. Spørger man dem om de taler engelsk siger de ja, når en så prøver på at fortsætte samtalen ender man på Herrens mark.

Angående vejret her i Dubai er det absolut perfekt efter dansk målestok, Temperaturen om dagen er konstant omkring 25 grader og havets temperatur cirka 22 gr. Når vi er ved stranden og spørger de få mennesker vi møder hvorfor der ikke er flere der nyder havet og den utrolig smukke strand er svaret altid at man bader da ikke om vinteren. I deres øjne er det kun nordiske vikinger der er fjollede nok til at kaste sig i de kolde bølger.
De 25 grader vi har nu er sammenlignet med sommeren her på stedet ikke ret meget, gennemsnit temperaturen fra marts til december ligger på omkring 40 grader så på den baggrund kan jeg godt forstå de syntes der i øjeblikket er koldt. Ikke langt fra os så jeg 3 sorte telte, da jeg kom nærmere konstaterede jeg at det var 3 damer der fra top til tå var indhyllet i sorte gevanter. Da jeg spurgte dem hvorfor de sad her i strålende solskin indpakket som var de på nordpolen var deres svar at det var fordi de var muslimer. 2 af teltene indeholdt unge piger, det 3die en ældre dame der åbenbart skulle passe på at hendes døtre ikke kom ud for nogle syndige fristelser, med denne konstatering kan jeg nu godt forstå at så mange unge mænd gik med hinanden i hånden. Det er sku kun godt, at man ikke er vokset op på disse kanter. Vi har ellers været på en alle tiders tur ud ørkenen. 35 kilometer kørte vi ud i dette sandede landskab der ikke indeholdt andet en visne kaktus lignende planter samt nogle spredte palmetræer. Rundt om i denne trøstesløse sandkasse gik der nogle udslidte kameler og nippede til de få planter. Vi var efterhånden kommet så langt væk fra alfar vej og var lidt i vildrede med hvor vi befandt os.
Heldigvis kom der en flink beduin trækkende med sin kamel, så ved hjælp af fagter og røversprog spurgte jeg ham hvad en skulle gøre såfremt benzinen slap op. jo svarede han i skal bare tage en taxi, jamen der er da ingen taxier herude sagde jeg. Så grinte han bare og pegede på en flok kameler i baggrunden. Området neden for den 828 meter store Burj Kalifa er meget luxiøst. Med andre ord, ikke for fattigrøve, alligevel spenderede jeg et treatment på en af fortovs restaurationerne, en bondegård kostede det men Lise nød det og så gjorde under tegnede. Dagen efter talte vi ellers om at køre op på 122 etage for at nyde måltidet med den helt fantastiske udsigt ud over Dubai. Men da jeg blev orienteret om prisen bakkede jeg lynhurtig ud. da den billigste menu kostede over 1000 dollar. Hvem i alverden med en dansk folkepension har råd til at betale sådanne en pris. Så i stedet kørte vi hen til en Mc. Donald og købte en hamburger til 8 kroner.

Den luksiøse levevis som vi her er vidner til fra de indfødtes side, står i skærende kontrast til alle de udlændinge fra mange fattige lande der arbejder i service fagene. Bygningsarbejderne e r et kapitel for sig, da de er ansat på en tvivlsom kontrakt som mange gange ikke bliver overholdt, med det til resultat, at de står uden løn, og dermed uden grundlag til livets opretholdelse. Jeg hørte i fjernsynet i går at regeringen vil returnere 170 arbejdere fra diverse lande til deres hjemland fordi det bygningsfirma de arbejdede for var gået konkurs. Det er åbenbart et tilbageværende problem som man kan fornemme ved at betragte de mange ufærdige skyskrabere, og diverse bygninger rundt om i byen. Den internationale finanskrise har tilsyneladende også sat sine spor her i Dubai. På en af vore ture rundt i Byen kom vi forbi et fantastisk bygningsværk som viste sig at være et gammelt fort der hedder Al. Fahidi dateret tilbage til 1799. Fortet er i dag blevet omdannet til Dubai Museum der giver den besøgende mulighed for at kikke ind i den rige kultur og kultur arv her i Dubai. dette Museum byder på en unik tur til ørken liv, traditionelle arabiske huse, moskeer, fiskeri, perle dykning og mange andre spændende fakta om livet som det førhen var foregået i området her ved Perser Golfen. En god og så helt anderledes oplevelse var dette besøg i det gamle fort. En spændende sejltur blev det også til her på vores 10ende dag i Dubai. Nede ved flodmundingen gik der en fyr og rodede med en båd. Jeg kontaktede ham og efter meget besvær forhandlede jeg mig ved hjælp af fagter og deslige underlige tegn til en tur rundt i den store indsø der deler Dubai i 2 dele.
Manden der ejede motorbåden gav os en oplevelses rig tur og et godt indtryk af byen set fra søsiden. Ved hjælp af 120 af deres mærkelige penge sagde vi tak for sejlturen, for tale med ham var totalt umuligt da han ikke forstod et ord dansk og langt mindre engelsk. Da vi forlod ham rakte han armene mod himlen. Jeg er sikker på at han takkede Allah for mødet med de mærkelige mennesker der gav så mange penge, for en sejltur i hans motorbåd. Modsat Australien og New Zealand hvor vi var plaget af diverse flyvende insekter er den slags kryb her faktisk ikke eksisterende, måske grundet den renlighed der er alle steder. Man ser ikke som hos os affald ligger og flyder. Graffiti er også noget der er utænkelig her i dette samfund hvor den slags vestlig dekadence bliver håndhævet meget strengt. Respekten for andre og deres ejendom er meget synlig noget vi burde tage ved lære af. Som jeg før har beskrevet er Emiraterne en ørken stat hvor naturen kun består af sand og atter sand, så udflugter til varierende og dominerende landskaber skal ikke forventes, kun de smukke kyststrækninger med de hvide strande ”for ikke at forglemme det vidunderlige klima her i vinterhalvåret” gør rejsen til en uforglemmelig oplevelse

Selv om der her i Dubay er meget at se på, samt mange aktiviteter for voksne at deltage i, er det helt bestemt, ikke et sted man medbringer sine børn såfremt de skal have en indeholdelses rig ferie. Adspredelse for den aldersklasse er bortset fra et enkelt meget dyrt vandland ikke eksisterende. I den forbindelse var vi på besøg ude ved Palm Island hvor nogle af de mest eksklusive bebyggelser forefindes, herunder luksus hoteller i en standard så man troede det var løgn.

Et af disse luksus paladser hedder Atlantis. For at få adgang til disse luksusomgivelser skulle man være gæst på stedet. Da Lise gerne ville inden for mobiliserede jeg al min frækhed og tog gimpen under armen og vandrede op til vagtposterne, der høflig spurgte om mit værelses nummer ”der som rigtig var 105” bare ikke her. Med det svar gjorde han honnør og åbnede den store bronze dør og lukkede os ind I det forjættede land. Aldrig og jeg mener aldrig har jeg før været i sådanne exceptionelle og luksuriøse omgivelser. Inde i dette utrolige hotel var der modeforretninger i en standard som man ikke ser ret mange steder i hvert tilfælde ikke hvor vi normalt færdes. Der var her en butik der hed Valentino, der så Lise en kjole som faldt i hendes smag. Så hun gik ind og sludrede med den hårdt pumpede ekspeditrice. Resultatet af hendes henvendelse blev at Lise næsten fik et mindre chok da prisen på kjolen var 52.000 Dhf, ca 80.ooo Kr. Jeg kan sku godt forstå hun forlod butikken i hast.
I forretningen ved siden af solgte de brudekjoler, der stod der to slørklædte arabiske kvinder draperet fra top til tå og fingerede behandsket ved en af de jomfruelige hvide brudekjoler som hun skulle være iført når den gamle Golfaraber skulle i gang med sin nye delikatesse på bryllupsnatten. Her inde i dette luksus hotel kunne vi rigtig fornemme den afstand der er imellem overklassen og bunden af samfundspyramiden i denne del af verdenen. Inden vi forlod denne overdådighed købte vi en kop kaffe med kardemomme samt 2 søde kager. (Prisen vil jeg ikke kommentere).

Der var også her på øen et vandland så stort at Djurs Sommerland var for intet at regne i forhold. Hvad der her var lavet af våde aktiviteter overgår alt jeg hidtil har set. Men prisen for at opholde sig der var også astronomisk. 400,00 Dhm, ca.650.00 kr. var prisen for at nyde herlighederne. Selv om det var et paradis for børn er der nok ikke ret mange der havde råd til at give deres afkom en sådan fantastisk oplevelse.

En ørken safari fik vi også indflettet i vores 14 dages ophold her i Emiratet. Sammen med 4 unge mennesker lejede vi en stor 4 hjuls trækker med chauffør for at opleve den vidstrakte sandørken. En helt fantastisk tur fik vi op og ned af de store sand dyner som vinden havde skabt. Chaufføren havde medbragt nogle ski lignende brædder som de unge mennesker morede sig med at glide på ned over sandbankerne. En god og anderledes oplevelse var denne sand safari som sluttede med et besøg i Oman, grænselandet til Dubai. På vejen igennem Oman blev vi flere gange stoppet for at de tungt bevæbnede soldater kunne kontrollere os. Vore danske pas gjorde dog, at vi ingen problemer fik med dem. Den 100 kilometer lange tur mod Oman var dog ikke noget at skrive om da alt vi så var sand, sand og atter sand + en masse kameler.
På den baggrund er jeg glad for at mit tilhørs forhold er et land hvor natur og kultur er så helt anderledes.
Ude er godt men hjemme er bedst.

Mange gode oplevelser har vi haft på denne spændende rejse der har givet os så mange nye input og en forståelse af livet i den arabiske verden.
Jeg vil hermed afslutte min beretning om en helt igennem vellykket journey til dette kontrastrige land på den Arabiske halvø.
Erik Lundstrøm.

Kommentarer til rejsetippet om Dubai

En morsom beretning ...

24/08 2015 Christian
Dejligt at læse din beretning! I overmorgen drager jeg af sted, så må jeg se, om beretningen stadig holder stik.

Nedladende

13/06 2011 Tina Jensen
Jeg synes det er enestående så nedladende lokalbefolkningen beskrives :-(

Jumeirah Moskeen

18/04 2011 Else Marie Damm
Jumeirah Moskeen er ganske rigtigt et meget smukt bygningsværk, men ikke flere hundrede gammel. Moskeen er faktisk bygget i 1998.

Stor hjælp

06/03 2011 Elna Wber
Jeg vil gerne sige dig tak for den fantastiske fortælling om jeres oplevelser i Dubai. Det er virkelig en uddybende forklaring, som har givet mig en stor nytteviden inden vores rejse til Dubai om 11 dage. Du beskriver på en herlig måde hvad der venter os som gæst i en for os så fremmed kultur og et land som man nok har gjort sig nogle forestillinger om, men jeg synes alligevel dine oplysninger er så interessante, at jeg ikke længere er nervøs for om vi nu kan begå os sådan et sted. Glæder mig endnu mere til turen nu, efter at have læst din beretning.

Dejlig frisk beretning.

01/03 2011 Sine Vester
Lyder som et skønt rejsemål med mange seværdigheder. Beskrivelsen er meget flot beskrevet og ikke uden humor :-).

Er der evt. mulighed for at spille golf for dem der kunne være interesserede i det?

kærestetur

26/02 2011 kristoffer og maja
det er lige sådan en tur vi vil på som kærestetur. Dejlig shoppe muligheder og skøn strand til solnedgang :=)

God rejsebeskrivelse

26/02 2011 Stig Pedersen
Sjov og indlevende måde at beskrive en tilsyneladende stor rejseoplevelse, havde ingen anelse om at de var så vestlige stemt i de egne af verden. virkelig et godt alternativ til en uge i varmen med en på opleveren.

En skøn oplevelse

24/02 2011 Bente Grønholt
En skøn oplevelse at læse om Dubai,og en meget levende beskrivelse af rejsen

Fin turbeskrivelse

22/02 2011 Dan Pedersen
Fin beskrivelse af byen og udflugtsmulighederne, som helt sikkert vil indgå i vores overvejelser mht. næste feriemål. Og vi må jo blot håbe at der ikke er for meget uro i området hvis vi engang rejser derned.

Spændende beretning

22/02 2011 Bettina Mogensen
En meget levende og spændende beretning fra den del af verden, som vi bestemt må besøge næste gang

Fristende fortælling

22/02 2011 Anne Jensen
Herlig beretning, som får smilet frem og gør Dubai til et fristende rejsemål :)
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om Dubai rejser

Hoteller i Dubai
Rejser til Dubai
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/cuba/sevaerdigheder/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.