Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Dubai

Læs mere om rejser til Dubai

Tidsrum hvor du ikke bør være turist i Dubai.
Rejsetips indsendt af:
F. L. Iversen
Vordingborg
29. nov. 2012

Tidsrum hvor du ikke bør være turist i Dubai.

Dubai er et "must to do" hvis man vil opleve Golfen og dens mangeartede kulturer. 80% af befolkningen her er arbejdere af anden etnisk herkomst og det afspejler sig i de mange forskellige spisesteder, indkøbscentre og forretninger.
Men Dubai er først og fremmest et muslimsk land, dog med en afslappet holdning til de mange fordringsfulde turister. Man skal dog stadig være meget opmærksom på, at man er gæst i et muslimsk land og der gælder visse regler for bl.a. opførelse, påklædning samt indtagelse af spiritus.

Jeg har indenfor de seneste 3 år, besøgt Dubai 12 gange i kortere eller længere tid. Kva mine oplevelser på alle tider af året her, vil jeg nedenfor fraråde visse tidspunkter at besøge emiratet på.

Jul og nytår, sommeren og Ramadanen

Jul og nytår, sommeren og Ramadanen

Man fejrer ikke jul i Dubai, men det afholder dem dog ikke fra, at julepynte hele byen, til glæde for alle dem, der fejrer julen.
Nytårsaften bliver fejret og mange gør det gerne på restauranter rundt om i byen. Priserne denne aften er skruet helt i vejret og det er svært at finde et pænt sted, hvor kuvertprisen ligger under 1.000DKK per person. Endvidere er der tilligemed så mange mennesker på gaderne, at det er stort set umuligt at komme til og fra bydelene.
Det er forbudt privatpersoner at affyre nytårsfyrværkeri og derfor vil der være 4 - 5 steder i byen, hvor der officielt er fyrværkeri til midnat. I 2010 var der ca. 1 million mennesker, der ønskede at se det store fyrværkeri ved Burj Khalifa (verdens højeste bygning) og trafikken brød totalt sammen, på den 8 sporede motorvej, der passerer bygningen.
Jeg selv blev hjemme i min lejede lejlighed, lavede lidt god mad og så fyrværkeriet på Palmeøen fra min balkon på 26. etage.
Jul og nytår er en dyr periode at holde ferie i Dubai, vent hellere til midt i januar, hvor det store udsalg starter og mærkevarer kan købes med op til 75% rabat.

Undgå juni - september, begge måneder inkl. Her bliver det så hedt, op til og over 50 grader i skyggen, at det er en pine at bevæge sig rundt udendørs i Dubai. Strandene er totalt øde og stort set alle fortovscafeer er lukket ned. Alle aktiviteter foregår indendørs.

Ramadanen bliver overholdt i Dubai, som så mange andre steder i den muslimske verden og dette har også indvirkning på turisterne. Mad og drikke samt rygning må ikke foregå i offentligt rum under ramadanen. Mange hoteller og restauranter har dog søgt om tilladelse til at betjene ikke muslimer, men man er så hensat til dunkle lokaler med nedrullede gardiner.

Dubai er et dejligt sted at holde ferie, men undgå de ovennævnte perioder. Det er slet ikke så dyrt, som mange vil gøre det til og så er man altid sikker på en solrig ferie.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om Dubai rejser

Hoteller i Dubai
Rejser til Dubai
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.