Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i Egypten

Rejser til Hurghada

Rejser du til Hurghada ved Rødehavets kyst i Egypten, kan du boltre dig i det klare vand, slappe af i vandkanten og feste til den lyse morgen. Selvom Hurghada byder på masser af natteliv, er byen også perfekt for børnefamilier. Børnene vil elske det lune vand og en ridetur på kamel.

Hurghada – masser af solskinstimer året rundt

Sindbad Club Aqua Hotel
Hotel beliggende tæt på stranden og 10 km fra Hurghada...
Se mere og bestil her
Hurghada var tidligere en stille havneby, men området omkring byen har udviklet sig med lynets hast, og der er ikke noget tilbage af det gamle havnemiljø. I dag er Hurghada ”ny by” og en af Egyptens bedst besøgte feriedestinationer på godt og ondt.

Du kan flyve direkte til Hurghada eller tage køreturen fra Cairo og Luxor. Det er også muligt at sejle til Hurghada fra Sharm El Sheikh. Ønsker du at kombinere strandlivet med lidt kultur, er det oplagt at tage på en udflugt til fx Kongernes Dal i Luxor eller hvad med en offroad tur i ørknen på de sjove Quadrunners (små firhjulede motorcykler).

Ikke langt fra Hurghada er El Gouna dukket op. En legeplads for de pengestærke med en luksusmarina, udfordrende golfbaner, mærkevarebutikker og super gode hoteller.
Områderne i Hurghada

Områderne i Hurghada

Hurghada er indbegrebet af en badeby, med lange skønne strande og vandsportsaktiviteter for enhver. Selve Hurghada består af flere forskellige områder. El-Dahar i nord minder lidt om den sprudlende hovedstad, Cairo, bare i meget mindre målestok. Det er specielt i El-Dahar du kan mærke pulsen egypternes farverige hverdagsliv med basarer, ivrige tæppehandlere, restauranter og caféer. Det er også her Hurghadas billigste hoteller ligger.

Sigala i den sydlige del af Hurghada er også en typisk ferieby, men rummer flere restauranter og natklubber. Begge steder har selvfølgelig de skønneste strande, hvor du kan dase dagen lang og tage en dukkert, hvis varmen bliver for meget.
Sindbad Club Beach Resort
Strandhotel med 250 meter lang, privat strand og 10 km...
Se mere og bestil her

Hurghada spiller op til beachparty

Af alle steder i Egypten, er Hurghada det bedste sted for de festglade. Der går næsten ikke en aften uden et beachparty. Der festes igennem til den lyse morgen. Der er også smarte natklubber, utallige barer og selv nogle af de store hoteller, har populære barer med ”gang i den”. Det bedste natteliv finder du i Sigala området.

Aktiviteter og udflugter fra Hurghada

Aktiviteter og udflugter fra Hurghada
Rejser til Hurghada byder på en bred vifte af aktiviter og udfluger. Du kan nemt kombinere din badeferie i Hurghada med utallige oplevelser, der gør din rejse til et minde for livet.

Øen Giftun: Skal du have lidt afveksling fra Hurghadas strande, kan du på en times sejlads komme ud til Giftun Island, der bedst kan beskrives som en lille Bounty Ø. Sandet er hvidt og havet så turkisblåt, at det virker kunstigt… men det er ikke tilfældet. Der er god snorkling ved det farverige koralrev.

Rødehavet set fra en ubåd: Her har du den perfekte oplevelse for hele familien. Oplev de smukke fisk i Rødehavet, når ubåden langsom glider ned til 25 meters dybde. Turen tager ca. 45 min.
Med Quardrunner gennem ørkenen: Det indre legebarn bliver aktiveret, så snart du sætter dig på en af de små sjove Quardrunners. Efter et lille introduktionskursus bliver du sluppet løs i ørkenen. Det er simpelthen den perfekte måde at opleve ørkenen på. Når turen er slut, har du med garanti et stort smil på læben og vil bare fortsætte.

Jeepsafari gennem ørkenen: På en jeepsafari omkring Hurghada, får du virkelig muligheden for at opleve ørkenens imponerende skønhed. Oftest besøges en beduinby, hvor man får et lille indblik i beduinernes hverdag. Du får nok også chancen for en tur på kamel. Husk at tage lidt vand med og ikke mindst et kamera med friske batterier og masser af plads på hukommelseskortet.
Dykning og snorkling fra Hurghada:
Rejser du til Hurghada for at dykke? Overalt bliver der skiltet med dykkerture. Du kan fx komme på dagsture, der som regel inkluderer to dyk. Har du ikke et dykkercertifikat, kan du tage et prøvedyk og får du blod på tanden, kan du erhverve et PADI certifikat på nogle dage. Du kan også vælge at snorkle. Nogle steder er der god snorkling direkte fra stranden og men også muligheder for dykkerture med båd.

Luxor – en rejse tilbage i tiden:
Rejser du til Hurghada, kan du også komme på en dagsudflugt til Luxor og opleve Kongernes dal med de smukkeste templer og fantastiske gravkamre. Det er meget kørsel på én dag (ca. 600 km), så vi vil forslå du vælger en udflugt på to dage. Luxor er en kæmpe oplevelse og en af Egyptens største seværdigheder på niveau med Pyramiderne.

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Hurghada

Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/sevaerdigheder/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.