Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Egypten

  • Visum

    25.02.16: Ken
    Skal du til Egypten på ferie skal du ha et visum der gælder i 3 måneder, Dette turist visum får du i flyet og skal blot udfyldes, når du kommer til lufthavner skal dette kort afleveres mod betaling pt.
    Se hele rejsetippet
  • "Sommerferie" i marts/april

    (Bedømt af 86 personer)
    23.04.15: J. Gilbert
    I en del år er vi taget på "sommerferie” i Egypten i marts, for at slippe væk fra en lang sur vinter, og for at få lidt sol på kroppen.
    Se hele rejsetippet
  • Kongernes Dal - en anden oplevelse end...!

    (Bedømt af 4 personer)
    15.09.14: Claus Peter Kildahl Nielsen
    Så du har valgt at opleve f.eks. Kongernes Dal - og du valgte helt rigtigt!
    En del af en ferierejse til Egypten er seværdighederne fra Faraoernes tid og tager du til f.eks.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Egypten

Rejsetips af samme forfatter

Nilens farlige krokodille
Rejsetips indsendt af:
Steen Munkeboe
Himmelev, Roskilde
19. dec. 2009

Nil X-togt & Sharm el Sheik

Sejltur ad Nilens bredder og historie fortællinger i verdens største sandkasse og 8 dages badeferie.

"Kort" om Ægyptens historie

En del af den er fra Svends historietimer der også foregik til og fra udflugtsturene og fortalt vildt spændende under busturen.

Ægyptens historie går tilbage til ca. 5000 år før Kristus og har været meget omskiftelig.
Historikerne opdeler almindeligvis den egyptiske civilisation i disse perioder:
• Den prædynastiske periode
• Tidligt dynasti periode - 1.-2. dynasti, 2575-2134 f.Kr.
• Det gamle Rige - 3.-6. dynasti, 2134-2040 f.Kr.
• Det mellemste Rige - 12.-14. dynasti, 2040-1640 f.Kr.
• Det nye Rige - 18.-19. dynasti, 1550-1070 f.Kr.
• Mellem de tre sidstnævnte perioder opererer man med hhv.
• Første Mellemperiode (9.-11. dynasti)
• Anden Mellemperiode (15.-17. dynasti). I disse mellemperioder er landet svagt og uden autoritet og ofte delt
• Den sene Periode
• Persertiden
• Den græsk-romerske Periode - 340 f.Kr. - 30 (efter Alexanders erobring).

Der hersker blandt forskere nogen uenighed om datering af de egyptiske dynastier og de respektive faraoer. Igennem mere end 3000 år regeres Egypten af skiftende slægter, omfattende 31 dynastier. Almindeligvis anvendes den kronologi, som er udarbejdet af den egyptiske præst Manethon omkring år 300 f.Kr.. Tidligere har Egypten bestået af mange, små bysamfund hver med deres egen høvding. Denne artikel begynder omkring det tidspunkt, hvor Øvre Egypten erobrer Nedre Egypten (Nildeltaet mv.) og samler landet til ét rige.
De gamle egyptere betragtede Vestbredden som helligt område. Det var her solen hver dag sted ned i underverden, og som følge heraf blev forbundet med livet efter døden. Fra Nilen er der et bredt, fladt stykke land, inden de høje bjergene tårner sig op. Bjergene, som er adskilt af talrige dale, består af blød limsten. Den perfekte begravelsesplads for kongerne, dronningerne og adelsmændene, hvor man kunne kombinere de imponerende dødetempler ned mod Nilen med de bagvedliggende, skjulte grave, som - mente man - var nemme at beskytte. Tiden skulle dog vise noget andet.

Endnu vigtigere var måske, at området set fra Theben lignede det hieroglyfiske tegn for "horisont", der betegnede den stigende og faldende sol. Befolkningen kunne dagligt se solen passere Mentuhoteps og Hatshepsuts prægtige dødetempler, inden den bevægede sig hen over klipperne for til sidst at forsvinde ned i kongernes dal. Et andet vigtigt symbol var den 450 meter høje pyramideformede bjergtop el-Qurn (betyder horn eller pande), som var viet til gudinden Hathor.
Guiden fortæller i Kongernes Dal
Guiden fortæller i Kongernes Dal

Kongernes Dal - hvor der kun var 42 grader

Kongernes Dal ligger i den højeste af klipperne, godt adskilt fra de øvrige gravområder. Der er p.t. lokaliseret 67 kongegrave samt et antal, som ikke er færdiggjort. Her hviler størsteparten af Det Nye Riges herskere. Fra og med det 18. dynasti flyttedes kongernes begravelsespladser fra Memphis til Theben (Luxor). Man ophørte med pyramidebyggeri og huggede i stedet gravene ud af limstensklipperne.
Vi besøgte 3 af dem idet det viste sig at entrebilletten kun gjaldt for disse, men vi ville godt ha’ valgt anderledes ud af de 62 grave hvis vi havde fået fortalt om begrænsningen.
Tre etagers dødetempel som er hugget ind i bagsiden af bjerget der rummer Kongernes Dal.
Tre etagers dødetempel som er hugget ind i bagsiden af bjerget der rummer Kongernes Dal.

Hatseputs templer

På den vestre nilbred overfor Theben, tæt ved Mentuhoteps dødetempel byggede arkitekten Senmut et fantastisk tempel for Hatshepsut. Templet er viet til Amon og Hathor, men der er også kapeller for andre guder, fx den sjakalhovede Anubis. Senmut var medlem af hoffet og indehaver af mere end 40 titler og embeder (heriblandt chefarkitekt). Der er teorier om, at samme Senmut i virkeligheden er den Moses, som vi kender fra biblen, du ved, ham der førte israelerne ud af Egypten på en 40 år lang ørkenvandring, inden de kom ind i det forjættede land. Og Hatshepsut skulle have været den faraos datter, som tog ham til sig, da han blev fundet i en sivbåd på Nilen. Templet, som er bygget på det sted, hvor de otte skaberguder ifølge traditionen ligger begravet, blev af hendes efterfølgere udvidet frem til den romerske tid. En 100 meter lang avenue af sfinxer med dronningens åsyn førte frem til templet, som er delvist hugget ud af klippemassivet. På begge sider af denne avenue var plantet træer og buske, hjembragt fra Punt.

De store pyloner, som markerede indgangen til templet, findes ikke mere. På hver side af opgangen lå en hellig dam med papyrusplanter. Templet er placeret på tre for hinanden forskudte terrasser. Kolonnaderne i templet afspejler de lodrette mønstre i klipperne bagved. En bred rampe fører op til den første terrasse. Hatshepsut benævner templet som "en have til min fader, Amon". På den øverste terrasse lå templer for Hathor, Anubis, Ra-Horakhte og selvfølgelig Amon.
Under den ptolemæiske periode er templet viet til en kult for arkitekterne Amenhotep og Imhotep, I det 7. århundrede bliver templet et koptisk kloster - det arabiske navn Deir el-Bahri stammer fra denne periode. Da templet bliver gravet ud af sandmasserne i 1891, er det nærmest en ruin. Siden er der foretaget en omfattende restaurering, så det i dag fremtræder som den mest imponerende bygning på Vestbredden.
Opførelsen af tempelkomplekset tog ca. 20 år. Det betyder, at tempelvæggene har fungeret som ubeskrevne sider i en dagbog, som blev udfyldt i løbet af hendes regeringsperiode.

På sydsiden (venstre) af den nederste terrasse er i relieffer vist, hvorledes Hatshepsuts to obelisker blev fragtet fra Aswan til Theben. I templet i Karnak, lod Hatshepsut opføre 2 obelisker ved Karnak templet i rød granit, én på hver side af processionsgangen. De hidtil største, som verden havde set.

Relieffer på sydsiden af den midterste terrasse viser dronningens ekspedition til Punt - se nedenfor. På nordsiden findes den såkaldte "fødselskolonnade" med relieffer, der detaljeret dokumenterer Hatshepsuts ret til tronen. Man ser Amon række livets tegn (ankh) til dronningen, hvorefter han fører hende til fødselskammeret. Khnum med vædderhoved former Hatshepsut og hendes Ka på sit pottemagerhjul. Visdommens gud Thot nedskriver detaljerne om fødsel af den kommende farao. Til højre herfor findes et kapel viet til Anubis.

På den øverste terrasse er der en søjleindgang med statuer af den kvindelige farao, afbildet som Osiris. De fleste af disse er desværre ødelagt. 18 nicher med gudebilleder - 9 på hver side - flankerer Amons kapel, som selvfølgelig er den betydeligste helligdom i komplekset. Under den såkaldte Amarna-periode bliver mange billeder af Amon ødelagt.
Memnonkollosserne
Memnonkollosserne

Memnonkollosserne

Amenhotep III (18. dynasti) lod bygge et dødetempel ved Theben, hvis indgang blev bevogtet af to kolossale statuer (23 meter, ca. 1000 tons), bygget af granit fra Giza. Den nordlige (til højre) status forestiller Amenhotep III med sin moder, mens den sydlige statue forestiller Amenhotep sammen med sin hustru og en af hans døtre. Statuernes sider er forsynet med relieffer, der viser Nilens guder med symboler for både Øvre og Nedre Egypten. Skønt svært beskadiget er de stadig et imponerende syn.
Med "kaleche" til Edfu Tempel
Med "kaleche" til Edfu Tempel

Edfu

Edfu templet blev vi bragt til med hestevogn og her burde WSPA inddrages da stort set alle hestene var skind og ben og en af dem hvilede hovedet på kanten af en container og vi var enige om at den ville helt sikkert dø inden aftenen var omme. Ufatteligt at ejerne ikke fatter, at det er hestene de skal leve af og derfor skal fodres og have vand nok. Men I Allah, hvor er befolkningen uoplyst og dette passer også ind i regnskabet over Ægypents befolkning. Næste halvdelen af den er analfabeter, og vi taler her om en 75 – 80. millioner. Det eksakte tal kendes ikke, da der ikke noget CPR-register, men man laver folketælling en gang i mellem, hvor de enkelte folketællere går rundt i byerne og registrerer. Derfor findes der officielt heller ikke nogle fattige da de hjemløse jo ikke registreres og derfor heller ikke tæller med i statistikken!
Indtægtsmæssigt er der heller ikke meget at komme efter. Her kan nævnes at en tjener har ca. 400 LE om måneden (ægyptisk pund = 1. kr.), og derfor er de meget afhængige af drikkepenge, som også vi mærkede gang på gang, lige fra toiletmanden til guider. En politimand har kun 50 pund om måneden men har til gengæld fri transport og kan købe billigere mad i bestemte forretninger? Derfor er der også meget der ses ”fingre imellem”, og politibetjenten scorer altid 50 % af salget, der foregår b. la i Kongernes Dal, selv om dette er forbudt af eneherskeren Mubarek, der jo er demokratisk valgt, men dog med den hage ved det,
at samtlige andre partier er forbudt ved lov!!!!!!!
Philæ templet
Philæ templet

Philæ templet

beliggende på en øde ø bag den gamle Aswan dæmning. Vi nåede til den efter et kvarters sejltid i en motorbåd, der bestemt havde set bedre dage, Her låi Isis-templet fra Philæ øen på Agilkai-øen. Det er ikke det rene sludder, for Isis-templet knejsede i 2.000 år på øen Philæ, men da den første dæmning blev bygget, blev øen oversvømmet, og turisterne sejlede rundt mellem søjlerne i templet. Da den nye dæmning blev påbegyndt i 1960, trådte UNESCO til med en evakueringsplan, og et italiensk firma opdæmmede øen, pumpede vandet ud, og skilte hele tempelet ad i 47.000 dele, og stillede det op på en højere beliggende ø. Hvis man ikke havde vidst det, var det ikke til at se det, og templet og den nye ø passede perfekt sammen.
Den ufuldendte Obelisk
Den ufuldendte Obelisk

Kom Ombo Templet & Den ufuldendte Obelisk

Kom Ombo-templet kaldes dualitetens tempel, fordi det er dedikeret til to guder - falkeguden Horus Haroeris, der er symbol på lyset og på menneskets sjæl, og krokodilleguden Sobek, som symboliserer mørkets negative kræfter og den lavere natur.

Den ufuldendte Obelisk.

En obelisk der er ufuldendt, er i Egypten næsten en større turistattraktion end en fuldendt, men Den ufuldendte Obelisk er dog også verdens største granitobelisk, og er på ikke mindre end 42 meter og har en vægt på 1168 ton. Hvordan egypterne så havde tænkt sig at få transporteret obelisken væk fra granitbruddet, ned til Nilen, sejlet den op til bestemmelsesstedet og rejst ved et tempel, det må de egyptiske guder vide. En opstået revne i obeliskens øverste del gjorde, at den blev opgivet og forblev ufuldendt, men en imponerende kæmpe alligevel, som den lå der udhugget i hånden på de 3 sider.
Aswandæmningen
Aswandæmningen

Aswandæmningen

Vi blev med bus kørt ud til den nye dæmning, der tårner sig op i landskabet, og med en højde af 111 meter og 3,6 kilometers længde, har den 18 gange så meget massefylde som Keops-pyramiden i Cairo. I årtusinder har Nilen utæmmet gennemstrømmet Egypten, oversvømmet landbrugslandet i 3 måneder og medført frugtbart nilslam, som foruden gødning til markerne, også blev brugt til byggemateriale til boliger og selv til faraoernes paladser. Flodvandet var dog uforudsigeligt, og nogle gange var der for meget oversvømmelse og nogen gange for lidt, og nogle år kom vandet slet ikke. Briternes dæmning fra 1902 hjalp en del på dette, men da Nasser kom til magten i 1952, stod en højdæmning øverst på ønskeseddelen, og da Nasser var socialist, trådte Sovjetunionen til med teknisk og finansiel bistand.
Dæmningen stod færdig i 1972, og samtidig med at vandet nu kan reguleres, og store dele af Egypten kan høste 3 gange om året, producerer dæmningens 12 turbiner også størstedelens af Egyptens strøm. Sådan en dæmning er dog ikke et universalmiddel mod Egyptens plager, for overvanding forårsager tilsaltning af jorden, så den ikke kan dyrkes, og med grundvandets stigning går det ud over de uvurderlige monumenter. Det frugtbare nildynd, som i årtusinder har givet egypterne brød på bordet, synker nu til bunds i Nassersøen, og på et eller andet tidspunkt bliver det måske verdens største menneskeskabte sump.
Det nubiske samfund er også blevet fordrevet. Henover Højdæmningen går en bred vej, og midtpå er der parkering for busserne og plancher, der beskriver dæmningens tilblivelse, og selvfølgelig er der også en æresportal med Nassers konfrafej. Dæmningen bliver kraftigt bevogtet, og det er et sted, hvor det virkelig er nødvendigt, for et brud her ville skylle hele Egypten i Middelhavet.
3 km lang vædder-alle forbinder Karnak-templet med Luxor Templet
3 km lang vædder-alle forbinder Karnak-templet med Luxor Templet

Karnak og Luxor templerne

Gudernes tempel (området) er 2 km2 i omkreds og verdens største af sin art.
I historisk tid blev det første tempel bygget i Karnak i Mellemste rige (12. dynasti 1991-1785 f.Kr.), og byggeriet fortsatte helt frem til den ptolemæiske tid (fra 80-51 f.Kr.). Byggetid på næsten 2000 år.

Templet hed oprindeligt »Ipet-isut«… det vil sige »det mest udsøgte af alle steder«. Karnak-templet blev også betragtet som Øvre-Egyptens »Heliopolis« – altså en spejling af Nedre-Egyptens »Heliopolis« i området ved de store pyramider i Giza, som var Egyptens øverste kraftcenter. Det bekræftes i en inskription på ydersiden af sydvæggen i Karnak-templets hypostylhal, hvor Ramses II fortæller:
»Jeg bad til slut til den skjulte (Amon),
og min stemme lød i Øvre-Egyptens Heliopolis«.

Tempelområdet strækker sig næsten to kilometer langs Nilen og en tre kilometer lang vædder-allé forbinder Karnak-templet med Luxor-templet – eller »gudernes tempel« med »menneskets tempel«.
Den nordlige tempelgruppe, der ligger udenfor Amon-templets mur, tilhørte falkeguden Monthu. Den sydlige hovedgruppe tilhørte modergudinden Mut. I det sydvestlige hjørne ligger sønneguden Khonsus tempel, men den største og bedst bevarede hovedgruppe er den centrale tempelgruppe – Amons tempel.
I Theben blev Amon tilbedt som Det Ene Liv. Det betyder imidlertid ikke, at den thebanske befolkning forkastede de mange andre guder, sådan som den etablerede forskning opfatter det. For den thebanske befolkning – og for alle andre egyptere – har der altid kun eksisteret én gud, men i sin manifestation åbenbarede Den Ene sig som forskellige arketyper eller kvaliteter. Amon symboliserede et guddommeligt aspekt, men eftersom det var Det Ene Liv, der åbenbarede sig i dette aspekt, var aspektet naturligvis et udtryk for Det Ene Liv.
Når egypterne tilbad Amon, tilbad de ikke alene et guddommeligt aspekt, men samtidig enheden bag det åbenbarede – det usynlige bag det synlige - årsagen bag virkningen. For de gamle egyptere udgjorde Gud og Guds aspekter en enhed. De var to sider af samme væsen.

Luxor-templet er menneskets tempel og bygget efter principper og proportioner, der relaterer sig til menneskets skabelse, spirituelle udvikling og åndelige mål. Hvert afsnit af templet har sin særlige symbolik.

Det var et af de vigtigste religions- og lærdomscentre i Egypten. Foruden selve det store tempel, dækker området 25 hektar med ikke mindre end 20 mindre templer og helligdomme, foruden en 3 kilometer lang sfinx-allé, der blev brugt til processionsvej til Luxor-templet. Noget af det mest imponerende, er den Store Søjlehal på 6.000 m2, og med 137 kæmpemæssige søjler er den stor nok til at rumme både Peterskirken i Rom og Skt. Pauls Katedral i London.



En af Sharms strande
En af Sharms strande

Sharm el Sheik (udtales altså Shik og ikke Sheikh)

Hmm. Var vi landet i Sunny Beach, eller var det Ayia Napa eller??
Her er meget lig de ovennævnte byer, men med den meget STORE forskel, at her findes Røde Havet med dens koraller og ikke mindst 1400 forskellige fiskearter. At vejret stort set hele året er danskervenligt med megen sol og meget lidt regn – ca. 5 mm om året! gør jo heller ikke noget.

Vi boede på Hilton Dreams i 7 dage og som dagene gik vendte vores modvilje mod byen, dog var vores eneste ”guidede” Sharm udflugt til Ras Mohammed med en ca. 35 fods motorbåd ikke så godt et påfund. ”Styrmanden” havde aldrig haft megen uddannelse ud i det maritime og hans styren af båden foregik hele tiden direkte ind i bølgerne og ind i mellem var han slet ikke på flybridgen, men befandt sig neden under, alt mens båden vippede ufattelig meget med det resultat at flere af turisterne ombord blev søsyge. Da båden var på sit højeste leje fik jeg nok og for ned til guiden Helle vistnok og sagde bramfrit hvor fan… er vores styrmand og det i øvrigt er hans vigtigste pligt at være ved roret!! ” Ja, han kan godt nok ikke sejle” var hendes svar og et par minutter senere kom en søvndrukken kaptajn op til os!!
Vi skulle jo også ud til Mohammed Revet os så ud i de efterhånden endnu højere bølgende hav, men her sagde halvdelen af gæsterne nej og resten var så ude i 45 minutter mens vi nervøst spejdede efter dem. Jeg har kun har en smule erfaring med fjord og hav og med et speedbådscertifikat erhvervet i 2006, så er min ringe mening den at vi aldrig burde vi ikke ha’ taget der ud. Sidste stop var ved Sharms Cliff og denne ide havde 15 andre både også, så de sidste få der hoppede i fik også en ekstra gang sol dieselolie indsmurt i kroppen. Vi ventede også de 2 ombord der skulle have et prøvedyk og så kunne vi andre 16 vente i 1 ½ time på at de på skift hoppede i med den ægyptiske instruktør. Bvadr for en turistfælde tur og prisen for denne sindsoprivende tur var oprindelig 600 for et par, men da vi betalte med Visa i ægyptiske pund - LE £ , så blev prisen rundet op til 640 danske kr. ???

Vi tog også på en selvbestaltet tur til Old Market, men det var vist også en sandhed med modifikationer, da der var så turistico og næsten alt det der kunne købes på markedet var næsten det samme som kunne købes i Sharm. Jo, for resten sælgerne var uhyrlige og rev og flåede i én. I løbet af 1 ½ time var vi tilbage i byen og det sjoveste af det hele, var turen frem og tilbage der foregik med de lyseblå private minibusser, hvor vi sammen med 14 andre arabere og ægyptere blev transporteret i bedste Formel 1 stil.

De sidste dage blev i afslapningens tegn, hvor vi dasede og asede med varmen, selv om temperaturen nu var under de 40 grader og når vi tænkte tilbage på de 42 grader i skyggen, mens vi sejlede ned af Nilens flod, så var der jo ingen grund til at klage.

Kommentarer til rejsetips om Egypten

Hatshepsuts mumie

06/05 2010 Finn Sørensen
På et tidspunkt reddede præsterne et antal mumier, fra gravrøverne, i området ved Kongernes Dal, og gemte dem i en klippehule. På et tidspunkt, så vidt jeg husker, omkring sidste århundredeskifte, dukkede der ukendte varer op, på markedet. Efter lidt venlig overtalelse, erkendte en lokal ægypter, overfor politiet, at han havde fundet denne hule, og man fandt et antal mumier, bl.a. to kvinder. For få år siden, kunne man genetisk konstatere, at den ene mumie var Dronning Hatshepsut! Hun var død af en kræftsygdom, og ikke myrdet af sin nevø, som hun holdt fra magten, i 30 år.

Glimrende beskrivelse

29/12 2009 Claus Bo
Glimrende beskrivelse, som dog ikke rykker destinationen op på min ønskeliste. Dertil

Fin rejsebeskrivelse

23/12 2009 Per Gram
Det er et rejsemål, vi længe har haft kig på og appetiten er blevet yderligere spærpet eftter at have læst ovenstående - super tur ser det ud til.

Spændende...

22/12 2009 M.Emil Langhoff
..ser det ud.. Vi har selv haft overvejet en tur derned, da de ofte har ret billige rejser dertil. Tiden har dog endnu ikke lige være dertil.

Dejligt ser det ud

22/12 2009 Vagn
Hvornår skal vi afsted? Det er vel den bedste bemærkning til, at det ser godt og indbydende ud.

Fantastisk godt skrevet

21/12 2009 Anne
Jeg får virkelig lyst til at tage til Ægypten nu. Det bliver det første jeg skal i det nye år :o)
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Egypten

Hoteller i Egypten
Rejser til Egypten
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/florida/14-dage-i-florida-gid-vi-havde-14-dage-mere.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.