Rejser til Sharm El Sheikh

Bestil din rejse nu

Rejser til Sharm El Sheikh
Her kan du bestille din rejse til Sharm El Sheikh i Egypten. Udfyld din rejseperiode i banneret til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt mange spændende hoteller og rejser til Sharm El Sheikh i Egypten.

Sharm El Sheikh – Egyptens populæreste badeby

Du har alle forudsætninger for at få den perfekte badeferie, hvis du rejser til Sharm El-Sheikh på Sinai-Halvøen. Havet lokker med den flotteste turkisblå farve og sigtbarheden er helt utrolig. Under overfladen ligger en have af farverige koraller og mellem dem svømmer fisk i alle regnbuens farver. Vandsportsaktiviteterne står i kø for at udfordre dig, hvor snorkling og dykning er de populæreste. I de utallige lækre ressorts og hoteller er standarden høj og servicen i top.

Sharm Grand Plaza Resort
Sharm Grand Plaza Resort
Beliggende på kysten af Nabq National Park og kun 8 km...
Se mere og bestil her
Om aftenen kommer der liv i Sharm el Sheikh´s gader, og restauranterne disker op med ”alt godt fra havet”. Senere lokker barerne med cocktails, vandpiber og god musik. Trænger du til afveksling fra strandlivet, kan du komme på kamel- og jeep udflugter i ørkenen, og opleve beduinernes gæstfrihed, nyde en god middag og se på stjerner.

Strandene i Sharm El-Sheikh

Strandene i Sharm El-Sheikh

De fleste der rejser til Sharm El-Sheikh bor I Naam Bay, hvor hovedparten af resorts og hoteller ligger. Det er et suverænt udgangspunkt, hvis du ønsker en daseferie på stranden, afprøve en masse vandsportsaktiviter eller tage på udflugter til Sinai-Halvøens mange spændende seværdigheder.

Vandsportsaktiviteterne i Sharm el Sheikh og dækker alt fra vandski, windsurfing, snorkling, dykning til ture med både med glasbund, hvor du har udsigt til det forunderlige liv i dybet.

Sheraton Sharm Hotel, Resort and Villas
Sheraton Sharm Hotel, Resort and Villas
Ved havet i den sydlige side af Sinai-halvøen....
Se mere og bestil her
Der er flere strande i Sharm el Sheikh, med fantasifulde navne som fx Sharks Bay og Tiger Bay. På strandene står de uundværlige parasoller og behagelige solsenge på rad og række. Bliver varmen for meget, lokker det klare vand til en dukkert, men vær opmærksom på, at der flere steder bliver hurtigt dybt. De bedste børnevenlige strande ligger i Naama Bay.

Sharm El Sheikh - Et mekka for snorkling og dykning

Sharm El Sheikh - Et mekka for snorkling og dykning

Flere og flere rejser til Sharm El-Sheikh for at benytte sig at de suveræne muligheder for snorkling og dykning. Der er masser af dykkercentre, der udlejer udstyr og arrangerer dykkerture til de bedste dykkersteder i Rødehavet. Du bliver sikkert overrasket over det mangfoldige marine liv og de farverige koraller. Flere dykkercentre i Sharm el Sheikh tilbyder også dykkerture, for de lidt erfarne dykkere, til det verdensberømte vrag (Thistlegorm) fra 2. verdenskrig. Det er som et undervandsmuseum med motorcykler og lastbiler.

Du behøver ikke tage på udflugter for at dykke eller snorkle. Flere steder er der koraller med masser af liv, næsten helt ind til kysten. Det er en oplevelse bare at ligge i vandoverfladen og se ned på undervandslivet.

Et par gode råd
  • Husk nu at have en t-shirt på, for ellers bliver du hurtig
    forbrændt af den intensive sol.
  • Koraller kan være spidse og skarpe, så vær opmærksom.
  • Koraller er et fint følende økosystem, så nyd dem lidt på
    afstand og rør eller fjern aldrig nogen.
  • Sørg for at dykke med et dykkercenter med et godt renomme,
    hvor udstyr og alt er i orden.
  • Dyk aldrig alene

En god aften i Sharm El-Sheikh

Der kommer liv i gaderne og på strandpromenaden, når aftenen nærmer sig. Fiskerestauranterne lokker med ”alt godt fra havet”, børnene lokkes af Mcdonald´s og de unge af vandpibecafeerne og barerne med cocktail og kolde øl. Der er kort og godt noget for alle aldre og stemningen er super behagelig.

Udflugter i og omkring Sharm El Sheikh

Udflugter i og omkring Sharm El Sheikh
  • Kameludflugter: Du bør næsten prøve en ridetur på ørkenens mest suveræne og stabile transportmiddel… kamelen (eller rettere dromedaren, da de i Egypten kun har en pukkel). Det kan være en kort tur på stranden i Sharm el Sheikh eller en lidt længere tur ud i ørkenen, hvor beduinerne står parat med en middag og du kan se den klareste stjernehimmel.

  • Bådture: Der er bådture langs kysten og ind til andre dejlige strande eller områder med masser af koraller og gode dykkermuligheder.

  • Dahab: Nord for Sharm El-Sheikh ligger Dahab, der tidligere var kendt for sin meget afslappede stemning og Backpackernes favorit. Meget er sket de seneste år, men Dahab er stadig et besøg værd. Det er fx ud for Dahab du har de bedste betingelser for windsurfing.

  • Klatring Trænger du til afveksling fra daseferie og dykning i Rødehavet, så kan du prøve kræfter med klatring i Sinaiørkenen. Et populært sted er Wadi Gnai med flere sværhedsgrader. Du får med garanti et adrenslinsus.

  • Taba nær Israels grænse: Det er nok Sinai-Halvøens nyeste skud på stammen indenfor turismen. Hoteller, marinaen, golfbaner… ja alt er nyt og smagfuldt opført. Måske Sinai-Halvøens kommende ”Sharm El-Sheikh”.

  • Udflugt med 4-hjulstrækker: Rejser du til Sharm el Sheikh bør du tage på en udflugt ud i ørkenen. Det er simpelthen en oplevelse for livet. Med en 4-hjulstrækker og en god guide/chauffør, er du godt klædt på til terrænet. Du kan fx opleve Sinaibjerget, hvor Moses modtog de 10 bud. (Det er muligt og helt fantastisk at opleve solopgangen og panoramaudsigten fra toppen af bjerget). For foden af Sinaibjerget ligger Skt. Katharina klosteret som et fatamorgana, midt i de barske omgivelser. Endelig er der Coloured Canyon, hvor klipper, bjerge og kløfter har talrige smukke farvenuancer, der er skabt af vandmasserne fra kraftige regnskyl… når det ellers regner.
  • Start nu! Det er let at bestille din rejse til Sharm El Sheikh

    Har du rejst til Sharm El Sheikh

    Skriv dit eget rejsetips i dag og vind et rejsegavekort på 1.500 kr. Skriv dit rejsetips

    Læs rejsetips fra Sharm El Sheikh

    At have tillid til de lokale i Sharm el sheikh.

    At have tillid til de lokale i Sharm el sheikh.
    (Bedømt af 2 personer)

    26/04 2012: Lene Hansen, Esbjerg
    Vi var sidst år i Sharm el Sheikh og var meget interesseret i at komme ud og dykke/snorkle og se de flotte koraler. Det var vores første rejsemål til Sharm el Sheikh, så vi var en anelse skeptiske overfor de lokales guideture.
    Se hele rejsetippet

    Pas på dine værdier i Sharm El Sheik

    Pas på dine værdier i Sharm El Sheik
    (Bedømt af 2 personer)

    21/02 2012: Armin Bilalovic, Randers
    Generelt skal man altid passe på sine værdier.. men i Egypten skal man være ekstra opmærksomhed, da man bliver trukket ind til siden af alle mulige sælgere, og lige pludselig så er dit kamera eller taske væk.
    Se hele rejsetippet

    Nytår på Sharm Sheraton

    Nytår på Sharm Sheraton
    (Bedømt af 1 person)

    08/11 2011: Marianne Glrgaard, Greve
    Der er noget helt fantastisk ved at starte det nye år med en tur i Det Røde Hav. At ligge blandt farvestrålende fisk og koraller og reflektere over det nye års muligheder og pludselig kunne følge en rokkes elegante flugt over revet.
    Se hele rejsetippet
    Se alle Sharm El Sheikh rejsetips (11)
    Søg billige fly og gode, centrale hoteller i Sharm El Sheikh
    Fly+hotel
    Fly+Feriebolig
    Fly
    Hotel
    Feriebolig
    Billeje
    Afrejse fra Ankomst til
    Afrejse   Hjemrejse  
    Antal boliger Voksne Børn
     
    Tip en ven
    Tip en ven
    Print
    Print
     
    Denne side er udskrevet d. 17. maj 2012 fra
    http://www.fdm-travel.dk/egypten/sharm-el-sheikh/

    Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.