Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Andre rejsemål i England

Rejser til Birmingham

Birmingham er spækket med forskelligartede oplevelser og på rekordtid blevet en af Englands populæreste storbyer. Her kan du se priseksempler på storbyferie til Birmingham og selv bestille din rejse.

Birmingham – en storby under forvandling

Der er sket noget i Birmingham. Byen har de seneste år forvandlet sig fra ”den grimme ælling” og er nu godt på vej til at folde sine vinger ud og blive til en stor smuk svane. I dag er Birmingham allerede en af Englands populæreste storbyer. Fantastisk shopping, utallige pubber og spisesteder og futuristisk arkitektur side om side med smukke bygninger fra 1800-tallet, der er nænsomt renoveret.

Kanalerne danner rammerne om masser af liv, dag som nat, med et stort kulturudbud og festligt natteliv. Traditionelle pubber, asiatisk stemning, Europas største juveldistrikt, nyskabende museer – jo Birmingham har noget at være stolt over.
Victoria Square – en god begyndelse

Victoria Square – en god begyndelse

Begynd din rejse til Birmingham fra Victoria Square. Den store plads er omgivet af imponerende bygninger fra 1800-tallet og et flot springvand. Om vinteren danner pladsen rammen om et af Englands bedste julemarkeder. Tæt på pladsen finder du Birmingham Museum and Art Gallery med en overraskende samling værker fra midten af 1800-tallet af flere kendte britiske kunstnere. Snup en kop te efter en rundtur i museet i den fornemme cafe (Edwardian Tea Room).
Gas Street Basin

Kanalerne – her leves livet

Kanalerne stammer fra 1800-tallet, hvor Englands økonomi var afhængig af de tusindvis af tons vare, der blev transporteret via dem. I dag er Gas Street Basin er et knudepunkt for Birminghams mange kanaler. Det er her, du har et enormt udvalg af cafeer, restauranter, barer og et farverigt kulturliv med gallerier i dagtimerne og kæmpe klubber og mindre rock barer, der får gang i nattelivet. Om sommeren kan du hoppe på en kanalrundfart og se Birmingham via vandvejen.

ThinkTank – videnskabsmuseum for de legesyge og videbegærlige

Er du lidt af en ”George Gearløs” eller bare videbegærlig, så er ThinkTank et museum for dig og hele familien. Museet er lærerigt, sjovt og du finder alt det, du troede du vidste om verden og meget mere. Her bliver videnskab og teknologi forklaret, så alle forstår det.
Macdonald Burlington Hotel
Kun nogle minutter fra Bull Ring og Mailbox...
Se mere og bestil her

Back to Backs – museum med boliger fra 1800-tallet

Under den industrielle revolution i England, blev der bygget utallige boliger til arbejderne, der strømmede til byerne. Boligerne blev kaldt ”Back to Backs” og var bittesmå huse, hvor familierne levede under meget trange forhold. I 1960érne fik de ”stemplet” som uegnede til beboelse. Et lille kompleks står tilbage i Birmingham som museum. Her får du et interessant billede af livet og forholdene for familierne, der boede i husene.

Lille asien syd for centrum – Balti Triangle

Navnet Balti stammer fra karryretten, der er på menuen i de fleste restauranter i området. Det er indvandrere fra Kashmir, der står for specialiteten og de har, sammen med andre asiatiske folkeslag, sat deres tydelige præg på hele området. Du finder butikker med farvestrålende tøj, glinsende smykkeforretninger og fødevare og restauranter der udsender stærke krydrede dufte.
The Bull Ring

Shopping i Birmingham

Skal du shoppe i Birmingham, så er The Bull Ring et godt sted at starte. Her kan du boltre dig mellem 2 stormagasiner og 140 forretninger. Juvelkvarteret ”The Jewellery Quarter” omkring Victoria Street er det største i Europa. Her kan du både købe og sælge smykker. Kan du huske 1960érne og 70érne eller bare vild med den tidsalder og alt hvad der er retro, så smut forbi Urban Village/The Custard Factory. Her finder du alt fra tøj, plader, gallerier, legetøj, teater og meget mere fra den farverige tid.

Oplevelser lidt uden for Birmingham

The National Motorcycle Museum

Skal du have den sidste oplevelse med, inden du rejser hjem fra Birmingham, så er The National Museum en oplagt mulighed. Museet ligger tæt på lufthavnen og er et slaraffenland for alle med bare den mindste interesse i motorcykler. Museet oser af nostalgi med maskiner fra de gyldne år i 30érne til 60érne, hvor engelske motorcykler var alle andre overlegne.

Sutton Park – et pusterum fra storbyens travlhed

Lidt nord for Birmingham ligger en af Europas absolut største byparker. Du kan tage på picnic, jogge, cykle eller bare nyde den afvekslende natur med flere søer, hvor du kan fiske (husk en licens). Der er legeområder, hvis du rejser med børn og flere spisesteder, hvis sulten melder sig.
Warwick Castle syd for Birmingham

Warwick Castle syd for Birmingham

Magi, myter, fængslende historie, eventyr, shows, utallige oplevelser og aktiviteter. Ja Warwrick Castle er ikke bare et slot, men en kæmpe park med masser af forlystelser. Er du 10 år eller 80 år leverer slottet oplevelser, der gør besøget til et minde for livet. Slottet er specielt kendt for sine traditioner med jagtfalke, som du kan se i daglige shows. Men der er meget mere, som du kan læse mere om her.
Shakespeares fødeby - Stratford-upon-Avon

Shakespeares fødeby - Stratford-upon-Avon

Syd for Warwick Castle ligger William Shakespeares fødeby i smukke omgivelser. Her kan du lære meget mere om den verdensberømte komponist. Her er 5 bygninger du kan besøge, der hver især har relation til ham. Det er også i Stratford-upon-Avon, du kan overvære en af hans super populære forestillinger.
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.