Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om London

Læs mere om rejser til London

Parken foran Buckingham Palace
Rejsetips indsendt af:
Christian Christensen
Herlev
11. april 2009

Gå foråret i møde i London

Mit rejesetips handler om vores 5 dages tur til London. En af højdepunkterne var en teateroplevelse med Mamma Mia.

Forår i London

I den første uge af april måned oplevede vi en by, der allerede havde taget forskud på foråret. Overalt så vi magnolia og kirsebærtræer i blomst. De første forårsblomster var for længst visnet bort, og de flotteste tulipaner og andre forårsblomster stod i fuldt flor. Når solen - det meste af tiden - skinnede, så gik der ikke mange øjeblikke, før parker og anlæg var tæt befolket af solhungrende London'er. Vi oplevede en by, der i den grad var aktiv. Der var mange forårsglade mennesker over alt. Pubberne, der ikke ret mange steder har udendørs servering, var trods dette befolket både ude og inde. Mange gæster stod uden for og nød deres øl. Hvor der var fortovsservering, var der altid fuldt optaget. Folket nød i den grad foråret med dets sol og varme.
The Millinium Bridge med St. Pauls i baggrunden
The Millinium Bridge med St. Pauls i baggrunden

Masser af oplevelser

London rummer alt det, man kan forvente sig af en storby. Der er muligheder til ugevis af ophold. Der er derfor sket en hård begrænsning for ikke at ende fuldstændig kvæstet af storbyferien. For indrømmet det er hårdt. Man traver meget og man får uendelig mange indtryk, som skal fordøjes. Men for os var Tate Briten med en fantastisk Turner udstilling et absolut must. Her ud over så vi de store kirker, Westminster Abbey og St. Pauls. Fantastiske kirkebygninger, som klart lever op til sydeuropas store katedraler. En tur fra St. Pauls og over The Millinium Bridge var også et must. En storslået oplevelse i det flotte vejr. Og så kan man ikke holde ferie i London uden at være flittig besøgende på blot nogle få af byens pubber. Det er en stor oplevelse at være en del af stemningen og fællesskabet dér. For den er bare fantastisk.
Aftenstemning i London
Aftenstemning i London

Mamma Mia

Nok feriens største oplevelse var musical forestillingen Mamma Mia. Vi havde købt billetter hjemme fra for at være sikre på den størst mulige oplevelse. Og den udeblev ikke. Det var bare helt fantastisk. Teatersalen var fyldt til sidste sæde, og publikum var meget forventningsfulde. Og jeg tror ikke, at en eneste gik skuffet derfra. Vi fik et brede repetoire af ABBA's produktioner. Stykket var godt komponeret, og skuespillerne var fantastiske. På en sjov og humoristisk måde blev historien fortalt - hele tiden "afbrudt" af de kendte sangstykker. Tre af de kendte sange, som ikke umiddelbart var passet ind i musical stykket blev givet som "ekstranumre" ved afslutningen. Så da Mamma Mia, Dancing Queen og Waterloo blev fremført af alle deltagere, ja, så sydede teatersalen. Hele publikumet stod op og "skrålede med". En total oplevelse. At gå hjem denne aften var en god oplevelse. Man var helt høj i flere timer. Men alligevel nåede vi også at opleve byen stadig syde af liv i de kølige aftener.
Sightseeing pr bus
Sightseeing pr bus

Sightseeing

Når benene er blevet trætte, er det et godt alternativ at stå på en bus og lade sig transportere rundt i London. Fra øverste etage i todækkerne har man en første klasses mulighed for at se og opleve. Trafikken er tæt, så på tidspunkter føler man måske, at det godt kunne gå noget hurtigere. Men på andre tidspunkter går det så tilpas langsomt til, at man kan nå at se alt på sin tur. Og til dette formål er Londons system med travelcards til busser og Tube rigtigt godt.
Artiklens forfatter på Leister Square
Artiklens forfatter på Leister Square

Træt af storbyen?

Nej vi bliver ikke trætte af storbyen. Men man bliver træt af at trave rundt. Som beskrevet er det hårdt at være på storbyferie. Derfor er det godt at kunne lægge sig på ryggen en gang imellem - både for at nyde solen, men også for at benene kan få en fritime.

Kommentarer til rejsetips om London

Gå foråret i møde i London

26/04 2009 Jesper M. Ecklon
Fin beskrivelse af hvad forfatteren har oplevet, der er nogle gode tips til en tur til London.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til London

Hoteller i London
Rejser til London
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.