Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om London

Læs mere om rejser til London

Kom veludhvilet frem
Rejsetips indsendt af:
Lena
København
20. marts 2009

Kom veludhvilet frem

Har du prøvet at vente i transit i en lufthavn 5-6-7 timer før dit næste fly afgik? I Heathrow kan du nu leje en sovekabine på timebasis...

En lang flyvetur

Efter en fantastisk tur til Mexico var det blevet tid til hjemrejsen, som jeg må indrømme, jeg havde gruet noget for. Jeg har aldrig haft særligt nemt ved at sove på fly, og denne her tur vidste jeg ville blive særligt hård. Vi lettede fra JFK airport kl. 19.30 lokal tid og skulle så mellemlande i Heathrow på vejen. Kl. 02.30 tumlede vi godt trætte ud af flyet og kunne nu se frem til 7 timers venten, før flyet, der skulle tage os det sidste stykke hjem til København, afgik.
Men stedet for at trave hvileløse rundt i den halvtomme, grelt oplyste afgangshal i 7 timer - eller forsøge at få lidt søvn på tværs af tre hårde stole - hankede vi op i håndbaggagen og begav os mod Terminal 4 og kabinehotellet Yotel.

Endelig benene op

Indchekningen foregår ved at man kører sit VISA-kort igennem en magnetaflæser, men eftersom vi var kommet frem ti minutter før tid, virkede den automatiske indchek ikke, og vi blev på skærmen bedt om at henvende os i receptionen. Denne lå igennem en glasdør lige ved siden af og var bemandet af en sød ung dame, der slog os op på computeren og 2 minutter efter kunne låse os ind på vores lillebitte værelse.
Værelserne på Yotel er at sammenligne med en sovevogn på et tog eller en lille kahyt på et krydstogtskib. Små, men fantastisk effektivt indrettet. Her var en seng, to sengeborde, et par knager, et tv og et nydeligt lille badeværelse med toilet. Ikke meget plads til baggage, men rigeligt plads til at to mennesker kan opholde sig nogle timer.
Det var skønt at komme ud af det nussede tøj, kunne tage et hurtigt bad og derefter kravle ned under dynerne...

Anbefalelsværdigt

Vi havde booket værelset i fem timer, og det var skønt at få slappet lidt af efter den lange flyvetur. Selve ind- og udchekningen foregik utroligt hurtigt og smertefrit, og det var nemt at komme til og fra "hotellet", som ligger i Terminal 4's afgangshal.
Vi betalte 47£ for en dobbeltkabine og det var klart alle pengene værd - så har du lang transit-tid i Heathrow eller Gatwick lufthavn (hvor de så vidt jeg ved også har en afdeling) og værdsætter du som jeg at få sovet lidt undervejs på rejsen kan det klart anbefales!

Overnatninger
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til London

Hoteller i London
Rejser til London
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.