Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om London

Læs mere om rejser til London

London i ét billede: Krigsskibet "Belfast" for anker som museum, Tower of London til venstre og det
Rejsetips indsendt af:
Jens Molter Ulriksen
Næstved
21. juli 2009

London for begyndere - og erfarne

Vi tog for første gang på familieferie til en storby. De to voskne havde været i London adskillige gang, mens børnene (15 og 18 år) endnu ikke havde set en rigtig metropol.

London til få penge!

London kan nås for få penge! En returbillet til Gatwick, 50 km syd for City, kostede under kr. 400 pr. person, og syv overnatninger på et meget beskedent hotel nær Baker Street kunne klares, så den samlede pris for fire mennesker var mindre end kr. 9000. Det kunne pengepungen lige holde til. De billige flysæder betød, at vi ankom til London kl. 20, og så var den første dag gået. London rummer myriader af oplevelser, og det er ikke kun på museer, gallerier og teatre at de fås.

De fleste kan blive enige om, at der bare er nogle ting, der SKAL ses i London. Uenigheden tager over, når man skal præcisere hvilke seværdigheder, der er et "must". Vi lagde dagene an på at besøge en seværdighed om formiddagen og benytte eftermiddagen til at opleve livet i centrum af en metropol. Vi besøgte bl.a. British Museum (kulturarv på verdensplan), Museum of London (bymuseet), National Gallery (malerier fra middelalder til det 20. årh.), Imperial War Museum (1. og 2. verdenskrig) og National Martime Museum og al entré er gratis. Som nævnt blev eftermiddagene helliget BYEN. Der blev vandret mange kilometer i Londons kendte kvarterer, ligesom parklivet blev afprøvet en lørdag eftermiddag.
The Stables Market ved Camden Lock. Et mylder af butikker, boder og mennesker.
The Stables Market ved Camden Lock. Et mylder af butikker, boder og mennesker.

Alternative oplevelser

En god måde at se et andet London end de traditionelle turistområder er at tage en bybus fra City gennem de noget skurvede bydele på sydsiden af Themsen, for at ende i Greenwich.

Selvom London har oplevet et voldsomt byggeboom - ikke mindst i centrum og langs Themsen - skal man ikke mange hundrede meter væk fra de gamle dokker ved floden, før byen kan skifte karakter til luvslidt og forfalden. De gamle arbejderområder som Southwark, Lambeth, Elephant & Castle og Deptford bærer præg af forfald og færre penge til at holde husene. Som kontrast ligge så den flodnære del af bydelen Greenwich, hvor husene atter er velholdte. Her ligger observatoriet, hvor man fastlagde 0-meridianen. Området er absolut et besøg værd. Her finder man i tilgift National Maritime Museum og theclipperen Cutty Sark, der er under restaurering efter en brand for et par år siden. Turen tilbage kan foregå ad floden med en af de turbåde, der besejler Themsen.

Noget ingen af os havde set før, var The Stables Market ved Camden Lock. Her smeltede kulturhistorie og shopping sammen i en smuk forening. En sluse på Regent´s Canal og tilhørende hestestalde, der på sit højeste har rummet 420 dyr, sættes i disse år istand. I stedet for trækheste er det nu et væld af små butikker og stande, der falbyder gammelt og nyt mellem hinanden. Ombygningen af de gamle hestestalde er endnu ikke afsluttet, så i de kommende år, vil der sikkert være endnu flere muligheder for den for nogle altafgørende shopping. Andre kan så nyde de flot istandsatte bygninger og den fungerende sluse, hvor flodbådene passerer ad Regent´s Canal.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til London

Hoteller i London
Rejser til London
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/belgien/bruxelles/floris-arlequin-grand-place.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.