Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om London

Læs mere om rejser til London

Oxford Street - vejen til spændende oplevelser i London
Rejsetips indsendt af:
Eva Allon
Ølstykke
11. aug. 2011

Oxford Street - vejen til spændende oplevelser i London

Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker London. Det er en fantastisk by med en speciel atmosfære - en skøn blanding af både noget moderne og traditionelt.
Der er så meget at se, at jeg vil anbefale førstegangsbesøgende 1 uges ophold til at lære byen lidt at kende.

TRANSPORT FRA HEATHROW AIRPORT
Heathrow Express toget kører fra Heathrow Airport til Paddington Station på ca. 15 minutter. Billetterne hertil er lidt dyre, men alternativerne er metroen (1 time) samt taxi, hvilket bliver hundedyrt pga. afstanden. Jeg vil anbefale, at man køber tur/retur billetter til Express toget hjemmefra. På www.londonbilletter.dk kan man betale og printe billetterne (et dokument) som blot vises på forlangende i toget. Så slipper man for at lede efter en billetautomat, og kan i stedet stige direkte på toget (kører ca. hvert kvarter). OBS! Travelcards (zone 1+2) kan ikke anvendes til Heathrow Express toget.

TRAVELCARDS OG ANDRE BILLETTER
Skal du være i London 1 uge, kan det varmt anbefales at købe Travelcards (zone 1+2) hjemmefra – igen kan jeg anbefale www.londonbilletter.dk. Travelcards kan anvendes til både bus og metro (ubegrænset). Også billetter til musicals og seværdigheder som fx. Madame Tussauds voksmuseum kan købes der, hvorved man undgår køen.

OXFORD STREET
Det kan anbefales at bo tæt på Oxford Street, eller i nærheden af bus eller metro dertil. Her finder du nemlig både stormagasiner (fx. John Lewis, Debenham's og Selfridges) og masser af butikker med alt hvad hjertet kan begære. Oxford Street er også et trafikknudepunkt for såvel busser (Oxford Circus) samt metro (Bond Street Station og Oxford Street Station.


AFTERNOON TEA (se billedet)
Jeg må ikke glemme at anbefale Afternoon Tea i "The Brasserie" på 3. sal i John Lewis stormagasinet på Oxford Street. For knap 10 pund (under 100 kroner) får du små lækre scones og sandwiches, smukke og velsmagende kager, whipped cream/smør, marmelade, en kande te + sukker + mælk (eller andre drikkevarer). Og super service i et fint lokale med yderst bekvemme stole. Kan ikke anbefales nok! Der er rigeligt til to personer og man kan sagten bede om at dele det. Ingen smalle steder her. Afternoon tea serveres normalt fra kl. 15, men jeg har flere gange bestilt det tidligere (fx kl. 12) uden problemer. Der er naturligvis også mange andre ting på menukortet, men snyd ikke dig selv for Afternoon Tea.

Tower of London
Tower of London

Historie og gys

TOWER (se billedet)
Et must-see! Se Tower på egen hånd eller få en guided tur med en beefeater/Yeoman Ward. Se fx den fantastiske udstilling af våben og rustninger (og mønter). Eller se stedet, hvor Anne Boleyn blev henrettet.
Det er nok en fordel at kende lidt til Towers historie for at få mest muligt ud af besøget.

JACK THE RIPPER TOUR
Vil du på Jack the Ripper sightseeing, møder du blot op udenfor Tower Hill metrostationen senest kl. 18.40 og kigger efter manden med skiltet (han arbejder også som beefeater/Yeoman Ward på Tower) - så får du en meget interessant tur tilbage til Jack the Rippers Whitechapel i 1888 (OBS! turen er på gå-ben). Det koster 7 pund pr. person og varer 1½ - 2 timer – bestemt en rimelig pris. Hvis du alligevel skal se Tower, kan det anbefales at tage denne Ripper-tour bagefter. Der afgår også andre Ripper Tours fra Tower Hill stationen, men jeg har kun prøvet denne. Se skiltene for mere info.


LONDON DUNGEON
Er du til mere gys, bør du unde dig selv et besøg i London Dungeon. Uden at afsløre for meget kan du godt regne med at nakkehårene rejser sig mere end én gang. Kan ikke anbefales til mindre børn.
Se mere info på http://www.the-dungeons.co.uk/london/en/index.htm

Kong Henry 8. (Hampton Court)
Kong Henry 8. (Hampton Court)

Hampton Court Palace

THE TUDORS - MØD KONG HENRY DEN 8.

Er du vild med Henry den 8. ? Så tag en tur til Hampton Court Palace i Surrey (syd for London). Her kan du klæde dig i en Tudor kåbe og hilse på bl.a. Henry 8. selv og hans sjette hustru Dronning Katheryn Parr i skikkelse af dygtige engelske skuespillere i fantastiske kostumer. Deltag selv i det interaktive skuespil. Stor oplevelse. Se også det kæmpestore køkken, hvor der blev lavet mad til over 600 mennesker 2 gange daglig! Snyd heller ikke dig selv for de fantastiske haver. Se mere på www.hrp.org.uk .
Du kommer til Hampton Court Palace ved at tage metroen til Waterloo Station. Herfra tager du toget til Hampton Court Station. Herfra er der ca. 200 meter til slottet. Husk at købe togbilletter på Waterloo.

RUTEPLANLÆGNING
Som en sidste anbefaling kan jeg nævne: http://journeyplanner.tfl.gov.uk . Her er der mulighed for at finde vej til dine favoritsteder hjemmefra, så du undgår for meget spildtid med at finde rundt.

Der er kun tilbage at sige: Rigtig god tur til skønne London :-)


Kommentarer til rejsetippet om London

Tak for tilbagemelding

29/08 2011 Eva Allon
Hej Anette

Tak for tilbagemeldingen :-) Herligt at I havde glæde af tippet.

Venlig hilsen
Eva

Afternoon Tea i "The Brasserie" på 3. sal i John Lewis

29/08 2011 Anette
Super godt tips vedr Afternoon Tea. Det var virkelig en oplevelse at prøve det - og så til en pris hvor alle kan være med. Skal helt sikkert igen til Afternoon Tea i "The Brasserie" på 3. sal i John Lewis næste gang vi er i London.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til London

Hoteller i London
Rejser til London
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/thailand/underholdning/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.