Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i England

Weekendophold i London

Skal du på et weekendophold i London? Så bestil fly og hotel i dag og find inspiration til dagene her. Spis en traditionel Full English Breakfast, oplev det historiske Tower of London, drik Afternoon Tea og se en af de mange gode teaterforestillinger.

Oplev Teater, Tower og Themsen på din London weekendtur

Start din tur til London med at opleve det ikoniske område ved Houses of Parliament.

Her finder du Elizabeth Tower med den berømte Big Ben klokke og den imponerende Westminster Abbey, der rummer gravsteder for Charles Dickens, Issac Newton og Laurence Olivier.

Tag videre på en sejltur ned af Themsen, eller gå forbi Whitehall Horse Guards om formiddagen og oplev vagtskiftet kl. 11 (søndag allerede klokken 10).
Gå over Tower Bridge på din weekendtur til London

Themsen og Tower of London

Et weekendophold i London kan hurtigt give trætte fødder, og så er det rart med en afslappende sejltur på Themsen.

Har du planer om at se den historiske fæstning Tower of London, hvor du kan se de smukke, glitrende kronjuveler, så køb en samlet billet og sejl lige til indgangen.

Fra Themsen får du desuden en flot udsigt til den ikoniske Tower Bridge, som James Bond fløj under ved OL åbningsceremonien.
Skal du op i kuplen på St. Pauls Cathedral på din tur til London?

St. Pauls Cathedral og fish’n’chips

Besøg St. Pauls Cathedral, der symboliserer styrke og håb for Londonerne.

Er du frisk, så bestig de 530 trappetrin og kom op i toppen af kuplen, hvor du bliver belønnet med en betagende udsigt over London by.

Efter de strabadser er der nok plads til en god omgang Fish’n’chips, som hører sig til på en klassisk weekendtur til London.

Les Miserables eller Phantom of the Opera?

En forlænget weekend i London er ikke fuldendt uden en tur i teatret. Bestil billetter hjemmefra eller tag chancen og book dine pladser i sidste øjeblik med rabat.

Mulighederne er utallige, hvad enten du er til musical, komedie eller måske en omgang stand up? Efter en god forestilling kan du slutte aftenen af med en pint på den lokale pub.

Afslut dit weekendophold med Museumssøndag og London Eye

Søndag formiddag kan du besøge det enorme British Museum, der har gratis adgang til den store egyptiske samling.

Driv rundt i de små hyggelige gader i Soho, eller hop på en dobbeltdækkerbus til afslappede Notting Hill og Portobello Market.

Du kan også runde dit weekendophold i London af med en tur højt oppe i London Eyes glasgondoler, der giver sug i maven og en fantastisk udsigt.
Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.