Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i England

Rejser til Manchester

Her kan du bestille din rejse til Manchester. Udfyld din rejseperiode i banneret og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt mange spændende hoteller og rejser til Manchester.

Manchester – hvor nyt møder gammelt

Manchester er en trendy nordengelsk by med masser at byde på. Når du rejser til Manchester, venter der en by fuld af liv. Byen er en gammel nordengelsk industriby, som har forvandlet sig til en interessant moderne storby, hvor fortid og nutid mødes. Der er også fuld af shopping-muligheder, og der bobler af kulturliv. Det er også i denne inspirerende by, at verdensberømte musikgrupper som Oasis, Simply Red og Take That blev til. Og så er byen jo kendt for sit succesrige fodboldhold Manchester United.
Det er nemt at rejse til byen, da du kan flyve direkte fra Danmark til Manchester. Når du rejser hertil, kan du også nemt komme rundt i byen. I centrum kan du stige på byens Metrolink, byens sporvogn, og ellers er der et veludbygget netværk af toge og busser.
Spændende arkitektur

Spændende arkitektur

Du vil opleve en bred vifte af arkitekturstilarter fra gotisk til moderne, når du rejser til Manchester. Nogle af de mest populære og gamle seværdige bygninger er John Rylands Library, Manchester Town Hall, Manchester Cathedral og Central Library. I et af de nyere kvarterer Salford Quays lidt væk fra centrum kan du opleve de unikke moderne bygninger The Lowry Centre og Imperial War Museum North.
The Imperial War Museum North

The Imperial War Museum North

Du bliver mødt af en lang række gratis museer og gallerier, når du rejser til byen. Det lærerige og prisbelønnede Imperial War Museum North er et gratis museum, du må besøge, når du rejser til Manchester. Museet viser, hvordan konflikter og krige har påvirket mennesket og samfundet siden år 1900. Selve bygningen afspejler en ødelagt klode splittet af krig og mennesker.
The Portland Hotel (ex.Thistle Manchester)
Pænt 3-stjernet hotel med ideel beliggenhed i centrum...
Se mere og bestil her

Shop løs i Manchester

Hvis du elsker at shoppe, så er rejser til Manchester lige noget for dig. King Street byder på designermærker, Arndale Centre huser et hav af butikker og i Affleck’s Palace findes mere alternative forretninger, hvis du rejser efter det unikke. Manchester Fashion Market er det første marked, som er tilegnet mode i Nordvestengland, og her finder du de nyeste og opkommende designere fra området.

 

Aftenshopping i The Trafford Centre

Aftenshopping i The Trafford Centre

Lidt udenfor centrum ligger The Trafford Centre, som absolut er et besøg værd, når du rejser til Manchester. Med sine over 200 butikker er det et af de største shopping centre i England. Her finder du designermærker som Burberry og andre mærkebutikker.

Centeret er ikke kun et shopping-mekka, men det er som at træde ind i et kæmpe palads. Den nyere imponerende bygning er en attraktion i sig selv designet i rokoko/sen barokstil. Shopping-centeret har åbent helt til klokken ti på hverdagsaftener, og du skal ikke bekymre dig om aftensmaden, da centeret har et stort område med restauranter og barer.
En musisk by med et rigt natteliv

En musisk by med et rigt natteliv

Du finder en af verdens mest innovative musikscener, når du rejser til Manchester. Har du en passion for live musik, er byen fuld af intime spillesteder, og er du til større koncerter, rejser verdenskendte musikere til MEN Arena for at spille. Vil du ud at have en cocktail eller danse natten væk, så er der rig mulighed for at finde barer eller klubber i fx Northern Quarter, Deansgate og Castlefield. Og naturligvis kan du også finde de traditionsrige pubber, som er en del af charmen, når du rejser til England. Byen byder også på flere teatre samt Manchester Opera House.
Bliv en del af et fodboldeventyr

Bliv en del af et fodboldeventyr

Rejser du til Manchester under den engelske fodboldsæson er en Premier League kamp et must. To af byens lokale hold Manchester City og Manchester United kæmper begge en brav kamp i den engelske Premier League. Når du rejser hertil, må du også opleve en fremragende rundvisning og museumstur på the City of Manchester Stadium eller Old Trafford Stadium. Her kommer du bag scenen og får bl.a. muligheden for at se spillernes omklædningsrum og føle suset som en fodboldspiller, når du går igennem spillertunnellen.

Romantik og charme - udflugter i omegnen

Romantik og charme - udflugter i omegnen

Lyme Hall

Hvis du rejser for at opleve mere end en pulserende storby, kan du gå på opdagelse efter nogle af omegnens kulturskatte i den billedskønne natur. Beliggende ved udkanten af den smukke nationalpark the Peak District finder du fx den storslåede ejendom Lyme Hall. Måske kender du det bedre som ’Pemberley’ fra BBC tv-serien "Stolthed og fordom" baseret på Jane Austens roman. Lyme Hall ligger i en stor park omgivet af nogle beundringsværdige haver, som du kan slentre rundt i og nyde. Hvis du lejer en bil, tager det ca. 40 minutter at komme til Lyme Hall fra byens centrum. Med toget tager det ca. samme tid direkte til Disley station.
Bramall Hall

Bramall Hall

I samme retning ud af byen finder du Bramall Hall. Bramall Hall er en charmerende bygning i bindingsværk fra den engelske Tudortid. Mens du går rundt i huset og dufter til det gamle træværk, rejser du nærmest tilbage i tiden. Det tager ca. en halv time at komme til Bramall Hall i bil. Tager du toget fra byen, kører du direkte fra centrum til Cheadle Hulme på 20 minutter efterfulgt af en tilsvarende lang skøn gåtur i den engelske idyl.
En tur til The Beatles’ hjemby

En tur til The Beatles’ hjemby

Når du rejser til Manchester, ligger Liverpool kun omkring en time væk og bør opleves. Liverpool var Europæisk Kulturby i 2008 og er et UNESCO verdensarvsområde. Selvom byen rummer en interessant historie, er Liverpool nok mest kendt for at være Beatles’ hjemby. Så for musikfans er en tur til The Beatles Story, hvor du får indblik i de fire stjerneskuds historie et must. I Liverpool er der desuden masser af museer, heriblandt det populære Merseyside Maritime Museum. Mange af museerne ligger tæt på den velbesøgte Albert Dock med sine gamle varehuse. Du må også sætte foden indenfor Liverpool Cathedral, når du rejser til byen. Katedralen er Storbritanniens største og ganske enkelt imponerende. Byen har meget mere at byde på samt shopping, caféer og restauranter.
Se mere om Liverpool her

Leder du efter mere om rejser til Manchester?

Arora Hotel Manchester
Lækkert 4-stjernet hotel i hjertet af Manchester. ...
Se mere og bestil her
Fly til Manchester - søg de bedste priser på Manchester flybilletter.
Hoteller i Manchester - søg blandt mange gode centrale hoteller i Manchester.
Billeje i Manchester og billeje i England - sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Manchester og vil opleve, hvad der ligger uden for byen.
Manchester rejsetips - læs andre rejsendes tips og anbefalinger til byen.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.