Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Andre rejsemål i England

Rejser til Newcastle

Oplev den livlige engelske by Newcastle. Byen byder på gode shopping muligheder, historiske seværdigheder og et rigt kunstmiljø. Bestil din ferie hos FDM travel og vælg mellem billige fly og gode, centrale hoteller i Newcastle. 

Newcastle upon Tyne - shopping og kultur

Broerne over floden Tyne

Broerne over floden Tyne

Floden Tyne adskiller de to byer, Newcastle og Gateshead, der nærmest er groet sammen til en stor metropol. Hele syv broer forbinder de to byer, blandt andet den ”blinkende” Gateshead Millennium-bro. Man siger, at broen blinker, fordi gangbroen klapper op som et kæmpe øje, der lukkes, når skibe skal passere under broen. Millennium-broen er den nyeste af broerne over Tyne, og det er udelukkende en gang- og cykelbro.
Copthorne Newcastle
Dejligt hotel med gåafstand til restauranter, shopping og...
Se mere og bestil her

Shopping i Newcastle

Er du til shopping, vil du ikke gå forgæves, når du rejser til Newcastle. Du finder mange listige butikker i området omkring High Bridge Street, men vil du virkelig shoppe igennem kan du også starte i Eldon Square shoppingcentret, der ligger centralt i Newcastle. Metrocentre i Gateshead er Europas største shoppingcenter, og metroen kører lige til døren. Her finder du alt hvad du kan forestille dig af butikker og restauranter.
Kunst, kunst og kunst

Kunst, kunst og kunst

Er du interesseret i kunst, er det et must at besøge BALTIC, museum for moderne kunst, når du rejser til Newcastle. Her er ingen fast udstilling, men i stedet bliver der konstant lavet nye udstillinger. Museet holder til i en gammel melfabrik. I stueplan er der en shop og en cafe, hvor du kan fylde energidepoterne op igen. Et andet interessant sted er The Biscuit Factory, som er en blanding af gallerier, atelierer, arbejdende værksteder og cafe. Stemningen er helt afslappet og du er mere end velkommen til at købe et stykke ægte kunst med hjem.
Tilbage til romertiden

Tilbage til romertiden

Newcastles rødder går helt tilbage til romertiden, hvor romerne byggede en fæstning og en bro over floden. Og ikke mindst Hadrians mur, som du stadig kan se rester af, når du rejser til Newcastle. Muren skulle beskytte Romerriget mod fjender fra nord.

Byen har sit navn efter en borg, som blev bygget i 1088 oven på resterne af romernes fæstning - den nye borg. Senere byggede man en større borg, og det er den du kan se resterne af ved Castle Keep. Her kan du dykke ned i Newcastles historie, og fra borgens top er der en fantastisk udsigt over byen og floden, som du ikke må snyde dig selv for på din rejse til Newcastle.
County Hotel
Spændende hotel med en blanding af gammelt og nyt...
Se mere og bestil her

En tur til stranden

Sol, strand og sand er måske ikke det første man forbinder med en rejse til Newcastle, men du skal unde dig selv en tur til Tynemouth Longsands eller Cullercoats Bay, hvor du finder nogle fortryllende hvide sandstrande. Nordsøen ligger kun nogle få kilometer fra Newcastle, og du kommer let derud med metroen. En gåtur ved stranden er et fint afbræk i storbyferien, og uanset om det er sommer eller efterår er det skønt at blive blæst lidt igennem.
Tynemouth Priory

Tynemouth Priory

Du kan også besøge Tynemouth Priory, et gammelt kloster. Klosteret er del af et gammelt fæstningsværk, der beskyttede indsejlingen til Tynefloden. Vikingerne plyndrede klosteret flere gange i 800-talet. Klosteret blev senere genopbygget og man begyndte et fæstningsværk i umiddelbar forbindelse med klosteret for både at beskytte klosteret og kysten. Fæstningsværket blev henover århundrederne udbygget til en borg, og det spillede en rolle helt indtil 2. verdenskrig. I dag kan du vandre mellem klosterets ruiner eller se resterne af fæstningsværket.
St. Mary's fyrtårn

St. Mary's fyrtårn

En anden sjov udflugt er en tur til St. Mary’s Lighthouse. Du kan kun besøge fyrtårnet, når der er lavvande, for stien, der fører ud til den lille ø, som fyrtårnet ligger på, er kun synlig ved ebbe. Her kan du tage de 137 trin op til toppen af fyrtårnet, hvor der er en fantastisk udsigt over Nordsøen og kysten.  Der er også udstillinger om fyrtårnets historie og naturen på den lille ø foruden en cafe. Efter at fyrtårnet blev taget ud af brug, er det blevet et af områdets mest kendte turistattraktioner.
Travelodge Newcastle Central Hotel
Enkelt mellemklassehotel, i centrum af Newcastle...
Se mere og bestil her

Rundt i Newcastle

Det er meget let at komme rundt i Newcastle. Bykernen er meget kompakt, så det er let bare at gå rundt til de forskellige seværdigheder. Bliver du træt eller skal du lidt længere, kan du altid hoppe på metroen, som forbinder de to byer, Newcastle og Gateshead. Når du rejser til Newcastle kan du hoppe på metroen i lufthavnen og tage den ind til centrum. Du kan også tage den, når du skal på udflugt til fx kysten eller til mange af de andre seværdigheder i området.

Endnu flere oplevelser i Newcastle

  • St. Nicolas's Cathedral - Katedralen med kirketårnet, der i århundreder fungerede som pejlemærke for skibe.
  • Angel of the North - Englands største skulptur, der vejer 200 tons og er 20 m høj med et vingefang på 54 m.
  • The Sage Gateshead - koncerthus og musikcenter.
  • Newcastle United F.C. - byens eget fodboldhold.
  • Saltwell Park and Towers - Englands flotteste victorianske have.
  • Segedunum - romersk fort, bad og Hadrians mur.
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.