Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Southwest, Cornwall og Devon

Rejsetips af samme forfatter

Cornwall - det sydvestlige England
Rejsetips indsendt af:
Hanne og Frede Lauritsen
Ringkøbing
13. aug. 2009

Cornwall - det sydvestlige England

Vores sommerferie 2007 gik til England nærmere betegnet den sydvestlige del – Cornwall. Det skal blive spændende at se en del af det land, der i fordums tid hørte under kongeriget Danmark. Fordums tid vil i den forbindelse sige godt 1000 år, begyndende med de grumme Vikinger og derefter banditten Svend Tveskæg, der gjorde sig barskt bemærket, for han havde nemlig krigstogter som sin hobby.

Om bord på M/S Dana Sirena

Efter et par timer med god mad, herlig vin og godt selskab, går vi på opdagelse på det store skib, men næppe begynder rundgangen, før vi, eller rettere sagt jeg, bemærker skibets tiltagende bevægelse. Jeg må absolut gribe fat i diverse gelændere og stativer, hvoraf jeg erfarer, at et solbrillestativ ikke giver den fornødne stabilitet, den er på hjul – uforskammet. Hurtigt må jeg finde fæste i andre mere fastnaglede genstande.

Ankomst til Harwich
Også morgenmadsbuffeten er perfekt, den dækker ethvert tænkeligt behov for hungrige, slunkne maver. Æg og bacon, pølser, mælkeprodukter i mange afskygninger, pålæg, brød, kaffe, juice, mælk, frugter og ikke mindst de indbydende morgenbasser.
Colchester - Englands ældste by

Colchester - Englands ældste by

Byen Colchester var hovedstad for kelterne, før romerne erobrede området omkring vor tidsregnings begyndelse. Derfor er Colchester Englands ældste by. I år 43 etablerede romerne deres første hovedstad netop i Colchester, der dengang hed Camulodunum. Omkring byen byggede de tre meter tykke mure, noget af dem findes endnu.
Vort første besøg på en engelsk pub

Vort første besøg på en engelsk pub

Efter middagen går nogle af os ud for at se på byens pubber, vi dumper ind i en lille en af slagsen - Holland & Barrett. Bag facaden ligger først bardisken, hvor to personer har alt, hvad de kan gøre med at tappe netop den øl, den enkelte gæst bestiller. Vi går forbi baren og finder adskillige små rum beregnet til 2, 4 eller 6 personer, her hygger vennerne sig i hinandens selskab, vi bemægtiger os et lille rum. Øllet skal hentes ved bardisken, hvor femten tappehaner hver for sig reklamerer for sit øl, en af dem bærer navnet Greate Dane, den må vi prøve. Prisen er ikke afskrækkende 3 x half pint for godt 4 Pound Sterling, svarende til ca. 50 kr. Overalt i de mange lokaler er vægge og loft tæt dekoreret med øletiketter, langt over tusind, det giver en speciel, men dog hyggelig stemning. En af etiketterne ser vi bærer teksten Danish Dynamite. Flertallet af gæsterne står op i små klynger omkring baren og helt ud på gaden omkring et par små borde, snakken går livlig. Påklædningen er særdeles afslappet.
Engelsk arkitektur

Engelsk arkitektur

På hjemturen fra pubben bemærker vi i de brede gader, de øverste etagers mange flotte facader. Her har arkitekter og murere i fællesskab, virkelig gjort sig store anstrengelser for at skabe smukke bygninger, og det er bestemt lykkedes. Vi ser også de typiske engelske familiehuse, hvor de fleste har rigtig mange skorstene, fordi hvert rum i huset har sin kamin. Her, som alle steder, har beboerne med udsøgt smag dekoreret deres facader, altaner og gesimser med et stort udvalg af smukke blomster og hængeplanter, og de glemmer ikke at vande, for blomsterne er meget velplejede. Briternes kærlighed til haver og blomster skinner igennem overalt. Men det vil du høre meget mere om senere.

Windsor Castle

Dagens tur går til byen Windsor ved Themsens bredder ca. 30 km. V for London. Byen har 32.000 indbyggere, Eton College, et LEGO-land dobbelt så stor som det i Billund og ikke mindst Windsor Castle, der blev påbegyndt i 1066 af Kong William 1. the Conqueror som en militærbase og fæstning. Slottet har været residens for mange konger og betragtes som verdens ældst beboede slot. Fungerer i dag som sommerbolig for Elizabeth II.

Slottet er stort, enormt stort, ikke mindre end 45.000 m2 dækker de mange bygninger, der med sine skydeskår bestemt har været en svær borg at indtage. Bygningerne er særdeles velholdte, og omkring dem alle er der yderst velfriserede haver.

Ved indgangen er der en grundig sikkerhedskontrol, men da ingen af os har en kniv i ærmet eller i håndtasken, kommer vi alle indenfor murene, og stiller os op i køen så rundturen kan begynde.

Først ser vi Queen Marys gigantiske dukkehus, hvor alt er nøjagtigt opmålt i forholdet 1 til 12 meget imponerende, også bagvæggene i dukkehusets rum er flot dekoreret, i den dunkle belysning blev det vist overset af mange. Hver bygning åbner for en ny verden - våbensamling, fornemt porcelæn hvor Flora Danica gør sig i det fine selskab, loftmalerier, fornemme træskærerarbejder, gobeliner og våbenskjolde. Ind imellem ses totalt hvide våbenskjolde, det skyldes, at vedkommende er kommet i unåde, og har dermed mistet sit våbenskjold. Et stort udbud af malerier ses overalt af så kendte navne som Rubens og Rembrandt.

Vi ser salen, hvor grevinden af Salisbury tabte sit strømpebånd, og Kong Edward III tog det op med ordene: ”Skam få den, som tænker ilde derom." Hermed var briternes fornemste orden født - Hosebåndsordenen.
Fortidens største attraktion i Storbritannien

Fortidens største attraktion i Storbritannien

Nu står vi her, det vi har glædet os til så længe, og betragter de op mod 5.000 år gamle, 25 tons tunge sten, der er hugget ud med tapper og huller, præcist som var det LEGO-systemet. Stenene er transporteret hertil med håndkraft af stenalderfolket rullet 350 km. på træstammer fra Wales. Betagende er det at være så tæt på et af fortidens mange mysterier.

Vi kan roligt sige, at Stonehenge (se 2500 fvt.) ikke blot er Storbritanniens, men Europas berømteste fortidsminde. Det vides ikke med sikkerhed, hvilken betydning Stonehenge har haft, men de fleste formoder, at kelterne har bygget Stonehenge som et astronomisk observatorium til soldyrkelse, primært med det formål at udregne sol- og måneformørkelser. Men der er mange andre gisninger. I gamle dage har området været temmelig trafikeret, det ses bl.a. af, at der er 345 gravhøje i nærområdet.
På jagt efter Baskervilles hund

På jagt efter Baskervilles hund

Vejen fra Stonehenge til Plymouth går over nationalparken Dartmoore Hede, der er på
størrelse med Bornholm. Det var på Dartmoore Hede, de uhyggelige scener udspilledes i Conan Doyles (se 1859) berømte roman: ”Baskervilles hund” der betegnes som en af verdens bedste detektivromaner, hvor amatørdetektiven Sherlock Holmes løser de mest umulige opgaver. Ruten går ad små veje, så små at vi flere gange må holde eller bakke, for at kunne passere modkørende biler. Naturen her er meget speciel, men smuk og storslået. Milevidt skuer vi over hede, skov, sump, mose og floder, der smyger sig omkring det høje granitplateau.

Overalt ser vi dyr både får, heste, kreaturer og vilde ponyer. Alle dyrene går frit i det store vildsomme terræn, mærket med den enkelte bondes kendetegn. Men den kæmpestore frygtindgydende ”Baskervilles hund” ser vi beklageligvis ikke noget til, beklageligvis fordi vi netop nu er så mange samlet i tryghed bag bussens karosseri.
Fra Plymouth mod Cornwall

Fra Plymouth mod Cornwall

Da vi i den vestlige udkant af Plymouth passerer floden Tamar, er vi på halvøen og landsdelen Cornwall. Her ejer Prins Charles store arealer, men indtægterne fra hans besiddelser investerer han andre steder, fx har han købt et slot i Rumænien. Der findes også den regel, at hvis en jordbesidder i Cornwall ikke har arvinger, så arver Prins Charles jorden og ikke den britiske stat. Disse ordninger har bevirket, at Prins Charles er særdeles upopulær i området.

Byen har en botanisk overflod af blomster og træer, som lå den ved Middelhavet. Tidligere levede befolkningen her af smugleri. De udnyttede også verdens tredjestørste havn som udskibningshavn til de nye kolonier i Amerika.

En hyggelig restaurant i Plymouth

Vi fandt en lille hyggelig restaurant Piermasters, her bestiller vi en enkel ret bestående af tre forskellige fisk og grøntsager. Retten serveres yderst dekorativt og er særdeles velsmagende. Efter den behagelige menu bestiller vi Irish Coffee, som nydes i stedets tiltalende og behagelige atmosfære. Senere læser vi i bogen ”England og Wales,” at Piermasters er Plymouths bedste fiskerestaurant, så vi takker Vor Herre for, at vi ikke valgte lasagne.
Trebah Garden Trust

Trebah Garden Trust

Vi bemærker, at vegetationen skifter og synes endnu mere frodig, nu er palmer ganske normale også i de små private haver. S for Falmouth finder vi dagens første mål - Trebah Garden Trust. Haven blev skabt i 1838, og gennem årene siden har sømænd ført planter med hjem fra alverdens lande. Noget der ville være strengt ulovligt i dag. I dette subtropiske klima er der gode vækstmuligheder, og resultatet er da også ganske besnærende.

Haven, der først blev åbnet for publikum i 1999, er anlagt i en naturskøn slugt, der skråner ned mod Helford Floden. Alt er utrolig smukt, haven, floden og flodmundingen - billedskøn.

Det er ikke bare en villahave, men en fredfyldt have, der visse steder nærmest fornemmes som skov, ja, næsten tæt som jungle. 10 ha. dækker arealet, der er gennemkrydset af gangstier, der tilsammen tæller 6 km. Højdeforskellen fra indgangen til floden er ca. 100 meter, så en rundtur er ikke – bare. Ved floden nyder vi havens lækre private sandstrand, og i den lille kiosk investerer vi i en tiltrængt og velsmagende isvaffel.
Truro Cathedral

Truro Cathedral

I byen Truro, der er Cornwalls største by, gør vi holdt for at se Truro Domkirke, der blev færdigbygget i 1910, og er dermed Storbritanniens yngste domkirke. En imponerende stor bygning der med sine mange glasmosaikker og anden form for udsmykning er et ganske interessant besøg. Hvis vi ikke vidste bedre, ville vi bestemt vurdere kirken til at være betydelig ældre. Ved indgangen mødes vi af et overraskende skilt, der med pile viser vej til Shop og Restaurant.
På vores rundtur i Truro ser vi et bemærkelsesværdigt vejskilt, teksten lyder: Elderly people - med billedet af en krumbøjet mand med hat og stok. Ingen af os følte os stødte.
”Lost gardens of Heligan”

”Lost gardens of Heligan”

Igen går det ud af Plymouth mod V, hvor dagens første mål er ”Lost gardens of Heligan” på dansk ”De tabte haver i Heligan,” nær ved byen St. Austell.
Det er en meget gammel have, den kan føres helt tilbage til 1700-tallet og bygningerne endda til 1560. Da Første Verdenskrig startede i 1914, blev den imidlertid totalt forsømt. Grunden var, at alle havens 22 gartnere blev indkaldt til militæret, derfor gik alt arbejdet i stå, og dengang arbejdede kun mænd i haven. ”Lost gardens of Heligan” består i dag af mange forskellige haver strækkende fra forskellige nationers kulturer til jungle. Haverne dækker et stort et areal ca. 80 ha. De 2x7 km strækker sig til kanalkysten

Tintagel Castle

På nordsiden af Cornwall ligger den lille by Tintagel med knap 2.000 indbyggere. Det er her på Tintagel Castle, sagnet fortæller, at ”Ridderen af det runde Bord” Kong Arthur er født omkring år 400. Fra Tintagel By går vi en lang tur ned til havet, da vi næsten er på stranden, kravler vi op ad adskillige trapper og når op på den høje klippe, hvorfra der er en enestående udsigt over utrolig flotte klippeformationer, varierende klippekyster og Atlanterhavet. På en lille halvø troner ruinen af Tintagel Castle.
Verdens første frimærke

Verdens første frimærke

Det gælder besøg på byens gamle posthus, opkøbt af organisationen The National Trust. Bygningen er fra 1400-tallet, bygget af natursten og med en så svajende ryg, at det minder om et hav i bølgegang. Postkontoret blev åbnet i bygningen i 1870 altså på Dronning Victorias (1819-1901) tid. I den forbindelse kan det nævnes, at netop Dronning Victoria er afbildet på verdens første frimærker.
Lanhydrock

Lanhydrock

Dagens tur går mod V til byen Bodmin. Tæt herved ligger herresædet Lanhydrock, der er dagens første mål. Gennem indgangsportalen kommer vi ind i slottets park, der strækker sig langt udenom slottet. Parken er fantastisk flot med yderst velfriserede og faconklippede buske og et væld af skønne blomster, placeret i kunstfærdigt formede bede, hvor vi ser, at gartneren har store evner med farvesammensætningerne, for det kan næppe kun være held.

Selve slottet indeholder forskellige stuer og arbejdsrum studerer vi englændernes fortid, levevis og kultur, med møbler, billeder, flygel, skole, klæder og meget mere. Allermest duperer det enorme køkken, hvor en hær af tjenestefolk tidligere har serviceret herskabet. Her ser vi en kæmpe grill og alskens ting i gammelt køkkengrej.
The Eden Project

The Eden Project

Lidt S for Lanhydrock fire km. NØ for byen St. Austell finder vi vort næste mål. Her har Tim Smit og andre initiativrige folk, med mange penge på lommen lavet et ganske enestående projekt. Tim Smits mål er at samle flest mulige af jordens forskellige planter i dette enestående projekt.
I en tidligere 50 m. dyb, gammel og tom lergrav har de skabt The Eden Project. Det rummer verdens største indendørs skov, den vokser i bobleformede drivhuse, hvis højeste tag øjnes 50 m. over vore hoveder, dvs. 1½ gange så højt som Rundetårn, og spændvidden er 110 m. Flere steder i området er der fine restauranter, og i en speciel bygget glaskuppel er der koncertsal. Det samlede areal for drivhusene, og de haver der ligger udendørs, er på størrelse med 35 fodboldbaner. The Eden Project er en stor turistmagnet, årligt besøges haverne af to mio. gæster
Lands End

Lands End

Dagens tur går længst muligt mod V til Cornwalls spids Lands End, der stikker sin tunge ud i Atlanterhavet.
Første stop sker ved en lille og gammel markedsby Marazion, udfor byen ligger den lille granitø St. Michaels Mount, der få hundred meter fra land rejser sig stejlt fra havet. Denne ø er et af de mest besøgte turiststeder i Cornwall. På toppen ligger et gammelt kloster bygget af benediktinermunke i 1100-tallet. Klostret blev opløst i 1539. Man kan kun komme tørskoet ud til øen, når det er lavvande, det sker ad den pigstensbelagte dæmning.
Til andre tider må der bruges en båd, forskellen på ebbe og flod på stedet er mærkbar - syv meter. Det er lavvande nu, så mens vi nyder det herlige solskinsvejr med bare tæer i det varme sand, begiver vi os ud på dæmningen. Ad adskillige trapper kommer vi op til klostret på øens top, her ser vi de forskellige rum, munkesalen og kirken. Også herfra er der en enestående udsigt over de forrevne kystpartier og Mounts Bay.

Hvide Sande og Lands End
Fra St. Michaels Mount fortsættes mod V forbi havnebyen Penzance, der har palmetræer og 20.000 indbyggere. Også herfra var der i ældre tid meget smugleri, så meget at man kaldte byen for en piratby. Smuglertogterne gjaldt specielt Spanien og Portugal.

Lige før vi når til Lands End i byen Sennen, ser vi navnet Hvide Sande på et af husene, men finder dog ikke ud af den nærmere betydning hermed.
Og så er vi her, helt herude hvor England hører op - Lands End, af Storbritanniens besiddelser rager kun Skotland længere mod V.

Her på klippens top har mange souvenirboder til huse, hotel, cafeer og restauration. Af de mange klippefremspring og klippeøer fornemmes, at her er der virkelig barskt, den dag stormen pisker havet op til tårnhøje bølger, der ubønhørligt hamrer mod de nøgne klippevægge. I solskinsvejr som i dag er alt dog venligt, vi vandrer en tur på de skrånende klipper, nyder vejret og den smukke og indtagende natur.

St. Ives

Turen går nu langs kysten mod N til den hyggelige havneby St. Ives, der med sine 11.000 indbyggere ligger i ly af omkringliggende bjerge. Byen er kendt for at have en speciel tiltrækning på aktive kunstnere. St. Ives er også en badeby med et væld af cafeer, pubber, hyggelige restauranter og naturligvis et væld af kunstgallerier. Busser må ikke køre ned i byen.

Cotehele House

Det er vores sidste dag i Cornwall. Turen går mod N til byen Tavistock, hvor Cotehele House, en middelalderborg fra 1353, har hjemme. Vejene dertil er utrolig smalle, så smalle, at hvis vi møder en cyklist, går trafikken næsten i stå. Den skønne gamle borg har været i brug helt frem til 1964, men blev allerede i 1947 indrettet som museum. De mange rum ligger i forskellige niveauer. Gulvene knager i det store hus og er med til at give en vis patina. Borgen er omspændt af et stort og spændende haveanlæg, som briterne gør utrolig meget ud af. Haven ændrer sig til skov, efterhånden som du kommer nærmere Tamar floden. Også her er der billedskønt. Nede ved floden ser vi en fungerende vandmølle, et ubemandet mini museum og nyder stedets rolige stemning. Cotehele House er et spændende besøg og hører med under The National Trust.

Church of St Andrew

Kirken ligger kun et kvarters gang fra hotellet, vi finder hurtigt derhen. Det menes, at der på denne plads har været kirke i de sidste 1200 år. Av, så er vi tilbage ved ham Gamle Gorm. Den ældste del af de nuværende bygninger kan dateres til 1300-tallet.

Igen går turen mod Harwich

Efter den sidste nat i Plymouth og afskedsmorgenmad på hotellet er bussen læsset til med vore mange pakkenelliker og kl. 8:00, præcist som aftalt, starter bussen sin lange tur mod Ø ad 38 mod Exeter, herfra ad A 30 og A 303 med Harwich som mål.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/pressemeddelelser/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.