Tallinn rejser – bestil din rejse til Tallinn i Estland hos FDM travel

Rejser til Tallinn

Bestil din rejse nu

Rejser til Tallinn
Hos FDM travel kan du finde billige rejser til Tallinn i Estland. Vi har valgt hoteller hvor kundetilfredsheden og kvaliteten er i top, men priserne i bund. Book en dejlig weekendrejse her.

Middelalderhygge og shopping

Tallinn er den smukkeste og bedst bevarede middelalderby i Estland og Baltikum. I den gamle bydel med de brostensbelagte gader slentrer du rundt blandt flotte historiske bygninger, museer, katedraler, skønne fortovsrestauranter, caféer og spændende forretninger. Få kilometer uden for centrum ligger Tallinns smukke Kadriorg Park.

Om sommeren kan du tage til Pirita med den lange hvide sandstrand. Endelig er der Frilandsmuseet med mange gamle idylliske huse, der er hentet fra hele landet.

Hotel Vana Wiru
Hotel Vana Wiru
Dejligt 4-stjernet hotel med den bedst tænkelige...
Se mere og bestil her
Når du rejser til Tallinn er prisniveauet stadig meget fornuftig i forhold til Danmark. Det er ikke dyrt at gå ud og spise, shoppe eller tage i byen om aftenen. Prøv at indtaste dine rejsedatoer i søgeboksen øverst på siden og klik ”Søg rejse”. Så vælger du let en rejse med fly og hotel i Tallinn.

Ryk ud fra Rådhuspladsen

Ryk ud fra Rådhuspladsen

Når du rejser til Tallinn, kan du starte dit besøg på den fortryllende Rådhusplads (Raekoja Plats) med fortovscaféer og restauranter. Om sommeren er der ofte gademusikanter og andre, som optræder. Pladsen er omgivet af smukke husfacader og rådhuset (Raekoda), der faktisk blev opført under det danske styre i 1330. Ud fra Rådhuspladsen løber de små snævre gader. Vælg en tilfældig og se, hvad den bringer af spændende overraskelser. Og bare rolig. Du kan umuligt fare vild i den gamle bydel i Tallinn, så dejlig overskuelig er den.

The Three Sisters Hotel
The Three Sisters Hotel
Spændende hotel som ligger bymurene i Tallinns Gamle By,...
Se mere og bestil her

Masser af kunsthåndværk og trendy butikker

Hvis du rejser til Tallinn for at shoppe, har du gode muligheder for et godt køb. Tallinn er specielt kendt for de små butikker med kunsthåndværkere. De arbejder med eksklusivt kunstglas, keramik og læderarbejde, mens du ser på. Du bliver sikkert fristet over evne. Leder du efter den nyeste mode, skal du gå efter de trendy modebutikker og varehuse i Tallinn.

Kirketid i Tallinn

Kirketid i Tallinn

Aleksander Nevskij katedralen er en af de mest markante bygninger du kan se, når du rejser til Tallinn. Den ortodokse kirke blev bygget omkring 1900 under russernes velmagtsdage. Der er en helt speciel stemning i og omkring kirken. Gamle koner kommer troligt og beder hver dag eller prøver at tjene lidt på hjemmelavede souvenir. De ortodokse præster skille sig også ud i gadebilledet med deres traditionelle beklædning. Når du rejser til Tallinn kan du også besøge andre interessante kirker. Skt. Nikolaj Kirken, der går 800 år tilbage, har en koncertsal samt et middelaldermuseum. Helligåndskirken skiller sig ud med sine takkede gavle og en flot udsmykket altertavle.

L Ermitage Hotel
L Ermitage Hotel
Moderne hotel med hyggelig beliggenhed i nærheden af...
Se mere og bestil her

Dannebrog i Den Danske
Konges Have

Du husker måske sagnet om det danske flag fra din skoletid? Det var faktisk i Tallinn, at Dannebrog faldt ned fra himlen under Kong Valdemar Sejrs korstog i 1219. Der er en mindeplade på stedet i Den Danske Konges Have, som du kan besøge, når du rejser til Tallinn.

Besættelsesmuseet

Du skal besøge besættelsesmuseet, hvis du er interesseret i at få en fornemmelse af, hvordan livet var under Tyskland og dernæst Ruslands besættelse i årene 1939-1991. Det er et moderne museum, der åbnede i 2003. Her får du fortalt om den svære tid gennem video, fotos og lyd. Besættelsesmuseet er et interessant og tankevækkende museum, når du rejser til Tallinn.

Tallinn by night

Tallinn by night

Du kan næsten ikke undgå at få en sjov aften, hvis du går i byen, når du rejser til Tallinn. Du kan starte aftenen på en hyggelig vinbar over et glas rødvin. Find dernæst en restaurant, der passer til dine smagsløg. Det meste af verden er repræsenteret. Prøv evt. en af de russiske restauranter. Det er som regel en livlig oplevelse i hyggelige omgivelser med musik, dans og en personlig betjening. Slut aftenen af på en af de mange pubber med livemusik og måske senere på natklub, hvis du er en natteravn.

Skt. Olai Kirken

Skt. Olai Kirken er endnu en attraktion, der går tilbage til det danske styre. Bygningen er markant i Tallinns silhuet med det 124 m høje spir. Tidligere havde det status som verdens højeste spir, da det for ca. 500 år ragede hele 159 m op i himlen over Tallinn.

Oplevelser lidt uden for centrum

Oplevelser lidt uden for centrum

Kadriorg Parken er et smukt åndehul et par kilometer uden for centrum i Tallinn. Parken er flot symmetrisk anlagt omkring zar Peter den Stores slot. Han byggede det i 1720 til sin hustru Katarina. Nord for parken ligger festivalpladsen, Lauluväljak, med en enorm scene til 30.000 sangere. Den er kendt fra ”Den syngende Revolution”, der startede som en natsangfestival i årene 1988-91, som protest mod det sovjetiske styre. I 1990 mødte hele 450.000 op.


Frilandsmuseet Rocca al Mare
er et hyggeligt område med gamle huse fra hele landet. Om sommeren er der ofte opvisning i folkedans, hvor du måske selv bliver budt op. Du kan slå besøget sammen med en tur i Tallinns zoologiske have (Tallinna Loomaaed). Begge steder er oplagte, hvis du rejser til Tallinn med børn.
Læs mere på Tallinns zoologiske haves hjemmeside

Strandliv ved Tallinn

Rejser du til Tallinn om sommeren, trænger du måske til lidt afslapning, efter du har set Tallinns gamle bydel. Ved Pirita, kun 7 km uden for centrum, finder du nogle indbydende hvide sandstrande. Området blev for alvor udviklet under OL i 1980.

Offentlig transport i Tallinn

Tager du på opdagelse uden for centrum i Tallinn, er det offentlige transportsystem pænt udbygget. Det er specielt de farverige sporvogne, der falder i øjnene og pepper gadebilledet op. Det er billigst, hvis du køber billetterne i en af de mange små kiosker. Du kan selvfølgelig også tage en taxi. Der er oftest priser på dørene.

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Tallinn

Se liste med udvalgte hoteller i Tallinn
Se hoteller på kort over Tallinn

Læs mere om rejser til Tallinn

Fly til Tallinn

Har du rejst til Tallinn?

Skriv et indlæg med dine rejsetips og vind et rejsegavekort på 3.000 DKK. Læs mere her
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips fra Tallinn

City Marina i Tallinn

City Marina i Tallinn
(Bedømt af 8 personer)

16/04 2012: Alexander Borum, Skive
Er man til god mad, god betjening og dejlige rolige omgivelser, så er City Marina bestemt et besøg værd.

City Marina har placeret sig imellem de 4 store færge terminaler i det ellers fredelige indre havne bassin, herfra kan man nyde flere lette retter i friske og afslappende omgivelser udenfor den travle bymidte (som dog kun ligger 1km fra stedet).
Se hele rejsetippet

Jul i Tallinn et Antikvitet himmel

Jul i Tallinn et Antikvitet himmel
(Bedømt af 5 personer)

26/09 2011: Joan Andersen, Århus C
Jeg havde den fornøjelse at bo i Tallinn i en periode hen over jul og nytår 2009-2010, og når jeg tænker tilbage på denne til bringer det stadig smil til mine læber.
Se hele rejsetippet

Tallinn - Et undervurderet storbymål

FDM travel favorit
Tallinn - Et undervurderet storbymål
(Bedømt af 38 personer)
9 kommentarer
05/08 2011: Alex, Aarhus
I reglen er det klassiske stormetropoler som London, Paris, New York, Rom eller Barcelona, der har fornemst tiltrækningskraft på os danskere, når vi bestemmer os for at tage på storbyferie.
Se hele rejsetippet
Se alle Tallinn rejsetips (11)
Søg billige fly og gode, centrale hoteller i Tallinn
Fly+hotel
Fly
Hotel
Billeje
Afrejse fra Ankomst til
Afrejse   Hjemrejse  
Antal værelser Voksne Børn
 
Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Danish travel award Danskerne har kåret os som bedste ferierejsebureau 2012
Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev
Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000,-
 
FDM travel information:
Rejseforsikring  Om FDM travel  Presse  FAQ  Personoplysninger  Handelsbetingelser  Rettigheder og pligter  Sikker internetbetaling  Ledige stillinger fdm.dk  Sitemap
Denne side er udskrevet d. 19. maj 2013 fra
http://www.fdm-travel.dk/norge/liste-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.