Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Kør-selv-ferie England, Wales, Skotland & Irland

Storbritannien og Irland er blandt Europas mest oplagte steder til en pragtfuld kør-selv-ferie. Når du først har vænnet dig til at køre i den "forkerte" side af vejen, hvad der faktisk ikke er nær så svært som det lyder, åbner der sig en verden af spændende oplevelser. Sproget er heller ikke noget problem, for selv om du ikke er flydende i engelsk, vil langt de fleste kunne klare sig ganske godt. Så det er bare med at komme af sted. På kør-selv ruterne reserverer vi overnatningerne til jer, og dagene fylder I selv efter egne interesser.

Kør-selv-forslag i Storbritannien og Irland

På en 8 dages kør-selv-rundrejse i Storbritannien og Irland reserverer vi overnatningerne til jer. Du får også et oplæg til hvordan rundrejsen kan forløbe, men I står selv for at fylde indhold på dagene alt efter hvad I har lyst til at se og hvor meget i vil nå.

Til hver rundtur har vi lavet et forslag til hvordan turen kan se ud, og vi har fremhævet nogle attraktioner og seværdigheder, som vi synes er spændende. Hvis der er andre ting, I er interesseret i, står det jer frit for at lægge et andet program, som vi kan hjælpe jer med.

England og Wales - afvekslende landskaber krydret med charme

Oplev små charmenrende kystbyer i England
England
England er nok et af de mest varierede lande at køre i. Der en verden til forskel på Kents blide, grønne landskaber til Yorkshires øde heder og Lake Districts dramatiske bjerge. Men en ting går igen lige meget hvor turen går hen. Det er "the way of life": den engelske charme, gæstfriheden, de mange hyggelige pubber, spændende historiske seværdigheder og pragtfulde naturscenerier.
Læs mere om kør-selv-ferie i England

Wales
Wales kan sagtens måle sig med Englands naturscenerier og det hele bliver krydret med den walisiske ånd og gæstfrihed.
Læs mere om kør-selv-ferie i Wales

Skotland - forførende smuk natur

Skotland er et af Europas allersmukkeste hjørner med betagende og næsten skræmmende smuk natur. Hvor du end vender dig, åbner storslåede panoramaer sig. Der er fx det blide Deeside og Aberdeen-shire, det dramatiske højland eller den særprægede vestkyst og de fascinerende Hebrider. Også den skotske kultur er helt speciel og kommer oftest til udtryk med whisky, kilt og sækkepibe.
Læs mere om kør-selv-ferie i Skotland
 

Irland - blide landskaber og dramatiske kyststrækninger

Irland er fængslende smuk og helt perfekt til kør-selv-ferier. De seneste år er infrastrukturen blevet udbygget, så du nemt kan køre fra øst til vest på et par timer. Landskaberne veksler fra blide bølgende bakker til barske kyststrækninger og hyggelige fiskerlandsbyer.
Læs mere om kør-selv-ferie i Irland

Lej en bil til din kør-selv-ferie i Storbritannien

Lej en bil til din kør-selv-rundrejse, hvis du ikke vil have din egen bil med eller hvis du hellere vil køre i en bil med rattet på rette sted. Hos FDM travel får du den bedst mulige billeje, når du rejser til Storbritannien. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Storbritannien
Denne side er udskrevet d. 23. juli 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/koer-selv-rundrejser/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.