Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

FDM vejhjælp

Overnatningshoteller i Europa

Gør jeres kør-selv-rejse igennem Europa mere behagelig med en overnatning eller to på et af vores hyggelige hoteller i Tyskland, Østrig eller Frankrig. Så får I både tid til spændende oplevelser undervejs og er udhvilede, når I kommer frem til jeres feriedestination. Se vores udvalgte overnatningshoteller langs de populære tyske kør-selv-ruter og find det hotel, der passer til præcis jeres rejse.
 

Skønne oplevelser på din rejse gennem Europa

Würzburg er et godt sted at overnatte på vej gennem Tyskland
Der er mange spændende ruter igennem Tyskland, Østrig og Frankrig, når jeres kør-selv-ferie går til solrige Sydeuropa. Uanset om I krydrer turen med oplevelser undervejs eller kører direkte ad motorvejen hele vej, kan en overnatning gøre turen mere overkommelig for både børn og voksne. Heldigvis findes der masser af charmerende byer på vejen, som vil gøre den velfortjente kørepause til en sand fornøjelse.

 

Overnat i bispebyen Würzburg

Satser I på en enkelt overnatning på jeres kør-selv-rejse mod Østrig, Italien eller Kroatien, er Würzburg det ideelle sted at parkere bilen for natten. På bredderne af Mainfloden og med vinmarker som et smukt bagtæppe ligger den historiske og atmosfærefyldte perle fuld af store seværdigheder og smagsoplevelser. Det overdådige bispeslot Residenz er i dag et UNESCO-beskyttet vidnesbyrd om byens storhedstid, og den imponerende Alte Mainbrücke er et smukt skue. Her får I en skøn aften i hjertet af det tyske vinland.
Overnat i Schladming i de østrigske Alper

Alpeidyl i Schladming

Midt i de østrigske Alpers storslåede landskab af grønne dale og knitrende bjergtinder, gletsjere og bjergsøer ligger Schladming; en lille oase for aktive sjæle. Området bugner af fantastiske vandreruter, bjergbaner og naturparker, så både børn og voksne kan tage en velfortjent, naturskøn pause fra køreturen på vejen til den solrige Adriaterhavskyst og Kroatien. Byens gæstfrie atmosfære og tyrolercharme vil sørge for, at I får en skøn aften i Alperne. Tag en overnatning i byen og lad den gæstfrie atmosfære og tyrolercharmen danne rammen om en skøn aften i Alperne.

 

Porten til Sydfrankrig, dejlige Mulhouse

Går jeres kør-selv-rejse til Sydfrankrig, kommer I forbi den skønne by Mulhouse, der absolut er værd at tage en overnatning i. Det historiske centrum bugner af håndværk, lokalkunst, monumenter og ikke mindst Place de la Réunion med farverige facader og renæssancestil. I kan også besøge verdens største bilmuseum Cité de l’Automobile og se den berømte samling af veteranbiler eller Écomusée d’Alsace, hvor I bliver ført ind i en verden af alsaciske traditioner. Vil I derimod give børnene en sjov og lærerig oplevelse, så besøg Parc du Petit Prince baseret på Antoine de Saint-Exupérys fantastiske bog ”Den lille Prins”, der ligger godt 20 km uden for byen.

Ruter gennem Tyskland til Sydeuropa
Læs vores forslag til ruter og oplevelser gennem Tyskland til Sydeuropa
 

Se vores overnatningshoteller til kør-selv-ferien

Denne side er udskrevet d. 23. juli 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/koer-selv-rundrejser/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.