Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Rejser til Færøerne

Rejs til Færøerne og oplev den vilde og uspolerede natur, der pryder øerne. Nyd færingernes gæstfrihed og få et rejseminde for livet. Her kan du nemt, hurtigt og sikkert bestille billige flybilletter eller rejser med fly og hotel til Færøerne.

Færøerne – naturen i centrum

Færøerne - her hersker vejret og naturen

På en rejse til Færøerne, skal du indstille dig på, at vejret og naturen bestemmer rytmen for din rejse. Bliver du hilst velkommen af solens stråler, når du lander på Færøerne, venter dig en intens oplevelse. Regner det derimod, kan det virke gråt og trist, men heldigvis kan vejret sagtens skifte i løbet af få minutter. Ja på Færøerne kan du faktisk gennemleve alle årstiderne på en dag.

Er du parat til at trodse vejret, kan du komme helt tæt på Færøernes pragtfulde natur. Der er både korte og længere vandreture eller hvad med en rask cykeltur på mountainbike?
Har du lejet en bil, kan du nå langt og bare nyde natursceneriet, der glider forbi i dit tempo, hvis du da ikke lige bliver nødt til at stoppe for at tage billeder. På en weekend kan du få en smagsprøve af Færøerne, hvis du koncentrerer dig om Thórshavn og et par udflugter derfra. Når du får øjnene op for den dragende natur, kultur og færingernes gæstfrihed, vil du sikkert tilbage og opleve endnu mere af Færøerne.
 Tórshavn - Færøernes hovedstad

Streymoy og Thórshavn

Færøernes 18 øer skyder dramatisk op fra det vældige Atlanterhav. Sikken et overraskende syn det måtte have været for vores forfædre vikingerne, mere end 1000 år siden, da de stødte på dem. Hver ø har sit helt eget at byde på.

På Færøernes største ø Streymoy ligger hovedstaden Tórshavn med sin travle havn og karakteristiske sorttjærede træhuse fra 1800-tallet. Lidt syd for på Tórshavn finder du et af Færøernes vigtigste fortidsminder, Kirkjubøur. Mod nord bliver naturen dramatisk med næsten 800 meter høje fjelde, hvoraf nogle falder hundredvis meter lodret ned i havet.
På en køretur mod nord passerer du også mange flotte vandfald, hvor det højeste er det 140 meter høje Fossá vandfald. Hold også øje med de traditionelle trækirker med græstørv på taget.

Et af højdepunkterne på Streymoy, ja måske Færøerne, er udflugten med båd fra Vestmanna og langs nordvestkysten. Du kommer ind i smalle sunde hvor klipperne rejser sig lodret op, og pludselig befinder du dig i en grotte med en fantastisk akustik. Dine sanser kommer vitterlig på arbejde med lyden fra havet der slår mod klipperne, søpapegøjernes skrappen og hvis du er heldig synet af en hval.
Besøg Færøernes højeste punkt på 882 m

Eysturoy – øen med Færøernes højeste punkt

Du kan nemt komme til Færøernes næststørste ø, Eysturoy, via broforbindelsen fra Streymoy. Vejene er gode og har du ikke lejet en bil er der fine busforbindelser. Den smukkeste rute går mod nord via vej nr. 62. På Eysturoy finder du fx Slættaratindur, Færøernes højeste punkt på 882 m, små hyggelige bygder og fjorde.

Trænger du til at strække benene kan du vandre til toppen af Slættaratindur, men det kræver lidt erfaring. Du kan også vælge en kortere tur via nogle af de mange stier.
Søpapegøjer du kan se på Færøerne

Vágar – kom tæt på søpapegøjerne

Mod vest ligger Váger, den tredjestørste ø. Det er her du lander, hvis du rejser med fly til Færøerne. Øen fortjener egentlig endnu mere opmærksomhed fra rejsende end den har i dag. Der er store fuglefjelde, fritstående klipper der skyder op mod himlen, vandfald og spændende vandreture.

Du kan også tage helt ud til vestligste ø Mykines – øen med det rige fugleliv. Her kan du komme helt tæt på de små sjove fugle med det farverige næb ”lunder” som søpapegøjerne hedder på færøsk.
Stemning på Færøerne

Norðoyar mod nordøst

Mod nord ligger Norðoyar, der består af 6 øer. Her kan du evt. besøge Færøernes næststørste by, Klaksvik og have den som udgangspunkt for de omkringliggende øer. De seneste år er flere områder af Færøerne faktisk blevet lettere tilgængelige takket være de mange tunneler. Der er også flere færgeforbindelser til øerne.

Transport med helikopter er også udbredt og billetpriserne er overraskende billige i forhold til hvad man skulle forvente. De kan spare dig for en masse tid og bringe dig ud til endnu mere afsides bygder.

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Færøerne

Denne side er udskrevet d. 26. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.