Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Thorshavn

Ud af havet, langt fra de støvede kontinenter på Jorden, dukker Færøerne op af havet. Her er det vindene, vandene, stilheden, fugle i flok og jer midt i en øgruppe, som strækker sig over horisonten i skiftende mønstre, former og farver.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Thorshavn

På Færøerne kan I nyde lyden af vand, der løber over sten og det fjerne sus af havet dybt neden for foden af klipperne. I Færøernes hovedstad, Torshavn, er der en stilfærdig atmosfære, som er rolig og behagelig på en god sommerdag. Samtidig har havet en uforudsigelig magt og det kan på ethvert tidspunkt skifte mening og rejse sig mod klipperne i vrede.

Uanset om I oplever Thorshavn og Færøerne badet i solens refleksioner i vandet eller under en truende himmel, så vil dette være et af krydstogtets absolutte højdepunkter.

Tinganes

Tinganes er Thorshavns gamle bydel. Her ligger bl.a. det færøske parlament, Lagtinget. Kvarteret består af små træhuse med græstage, og nogle er næsten 500 år gamle.

Det Nordiske Hus

Det Nordiske Hus er en af de vigtigste kulturinstitutioner på Færøerne. Her foregår en mængde kulturelle arrangementer med Færøerne og Norden i centrum.

Kulturhuset åbnede i 1983 og er tegnet af den norske arkitekt Ola Steen Norge og den islandske arkitekt Kolbrún Ragnarsdóttir. Det Nordiske Hus er anerkendt som et af de fineste eksempler på moderne nordisk arkitektur.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til ved havnen i Thorshavn. Hvis der er mere end et krydstogtskib i havn, vil de øvrige skibe ligge for svaj og gæsterne sejles ind til land i de mindre tenderbåde. Havnen ligger i gåafstand af byen.
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.