Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Fiji

  • Shark Feeding på Fiji

    (Bedømt af 2 personer)
    21.03.11: Isa Røgen
    En veninde og jeg var på en jordomrejse og besøgte blandt andet Fiji øerne. Vi har begge dykkercertifikat og skulle selvfølgelig også dykke på Fiji.
    Se hele rejsetippet
  • Den bedste badeferie på Fiji

    (Bedømt af 1 person)
    28.10.10: Iben
    Mit rejsetip handler om Fiji, som var vores sidste destination ud af en samlet rundrejse på 4,5 måneder.
    Det var afslapning, eventyr og fantastiske oplevelser
    Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

  • Forår på den grønne ø

    (Bedømt af 9 personer)
    26.11.09: Alex Winkler-Kristensen
    Irland kan ikke undgå at fascinere. Storbyerne er charmerende og kulturfyldte, landsbyerne er fulde med myter og historie, og højlandet i al (u)almindelighed er sjældent set smukkere. Jeg vil rette min irske fortælling mod hovedstaden, Dublin, der efter bare tre dage, formåede at sætte sit nådesløse tandsæt dybt i huden på mig.
    Læs hele rejsetippet
  • Stort for småt i Milano

    (Bedømt af 17 personer)
    26.10.09: Alex Winkler-Kristensen
    Er du for eksempel studerende og således 'holdt i live' af Statens Uddannelsesstøtte? Har du grundet strenge vilkår sat dig for at glemme eller udsætte dine rejseeskapader? Fortvivl ikke - for sådan behøver det ikke at være!
    Læs hele rejsetippet
  • Fantastiske oplevelser i Chiang Mai

    (Bedømt af 8 personer)
    13.08.09: Alex Winkler-Kristensen
    Chiang Mai har bjergene i sin baggrund, foruden, med alle sine templer, en forbløffende historisk aura.
    Læs hele rejsetippet
En anden verden...
Rejsetips indsendt af:
Alex Winkler-Kristensen
Århus
4. juni 2009

En anden verden...

Eksotiske strande, hvor palmerne læner sig dovent ud over det hvide sand, hvor den skyfrie himmel spejler sig i det azurblå hav og hvor koralrev i fantastiske farver myldrer af liv, så er du landet på Fiji, hvor ordet 'Paradis' for engangs skyld ikke er nogen slidt floskel.

Europa gange tusind!

Uden at forklejne Europas strande, så tør jeg godt antyde, at de ikke har en ærlig mands chance for at nå Oceaniens og Fijis versioner.
Med hundredevis af øer, hvoraf mindre end halvdelen er beboede, har feriebilleder fra Fiji gået deres sejrsgang Jorden rundt.
Det er stedet, hvor din indre Robinson kan gå på opdagelse langs de ensomme strande og slumre hen under Mælkevejens stjerner til akkompagnement af bølgernes næsten lydløse skvulpen. Fiji kan ikke forklares med ord, men jeg skal gøre et forsøg.
There are no words!
There are no words!

Bula - Velkommen til Fiji

Vi landede, efter at have krydste datolinjen, den 22.januar i lufthavnen i Nadi, hvor vi blev taget varmt imod af fem lokale gutter med skørter, spraglede skjorter, blomster i håret, blomsterkranse om halsen samt ukuele og guitar. Det gav os en idé af, hvad der ventede os.

Fijianerne, erfarede vi, er utroligt gæstfrie og elsker at optræde, hvad enten det er ved bålet under stjernerne, eller som ledsager for morgenens friskpressede ananasjuice.

Allerede i lufthavnen bookede vi en 6 dages udflugt med tre overnatninger på hver to øer. Vi sprang på færgen og strøg fem timer nordpå til øen Nacula. Her boede vi på Mel Bravo Resort sammen med en halv snes andre eventyrerer. Dasen i hængekøje, kølige drinks og solbadning foruden snorkling, som gav os spektakulære glimt af fisk og koraller med imponerende kulører, store blå søstjerner, små søslanger og adskilligt andet.

En af aftnerne brugte vi på at aflægge besøg i en af øens fire landsbyer. Her fik vi os en volleyballlektion af de lokale og deltog desuden i den daglige Kava-ceremoni. Hvor man andre steder drikker øl og vin ved festlige lejligheder, drikker fijianerne Kava, som er en planterod, der er mast til pulver og tilsat lunkent vand. Det smager af jord og har den bivirkning, at det lammer tungen et kort øjeblik, alternativt rusmiddel.
Solnedgang på White Sandy Beach
Solnedgang på White Sandy Beach

Fiji er ferien, du ikke vil hjem fra!

Efter nogle dovne dage, sejlede vi en times tid samme vej som vi var kommet og sprang i land på øen Naviti og White Sandy Beach Resort. Og navnet lyver ikke. Den mest utrolige strand med sand så hvidt og fint som sukkersødt flormelis, kokospalmer langs hele stranden og 35 grader varmt turkisblåt vand lå kastet for vores fødder. Der var en del flere gæster end på den anden ø, englændere, svenskere, australiere andre danskere sørgede for en fantastisk feriestemning. De tre dage fløj afsted, og vi skulle tilbage til Nadi, hvor flyveren ventede på os.
En tur, jeg i den grad ser frem til at gentage en dag, for Fiji kan byde på ligeså mange enestående oplevelser som de har hvide sandkorn.

Alex Winkler-Kristensen
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.