Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Anette Bjerregaard
FDM travel i Aalborg
Telefon: 70 28 13 55
Mine specialer:
USA, Østen og Australien
Læs mine rejsetips
Skriv din kommentar
Anette Bjerregaard

Anette Bjerregaard - FDM travel rejsespecialist

Min vej til rejsebranchen
Jeg føler næsten, at jeg har arbejdet i rejsebranchen altid. Oprindeligt startede jeg som rejseleder, men nu har jeg fornøjelsen af at sammensætte drømmerejser som rejsekonsulent. Det er et både spændende og givende job. Jeg har nogle fantastiske, rejseglade kollegaer, og dagligt taler jeg med forventningsfulde kunder om noget, jeg virkelig brænder for.

Mine rejser
Jeg holder naturligvis meget af at rejse, og jeg har det bedst, når jeg har en rejse at se frem til. Sprog, historie og kulturer interesserer mig meget, og det smitter af på mine rejser. Blandt mine absolutte favoritlande er Mexico, Peru og Argentina, der alle byder på kultur i uanede mængder. Det samme gør vidunderlige Bali, som jeg har besøgt flere gange. Særligt kunstnerbyen Ubud, hvor smukke templer ligger omgivet af grønne rismarker og små rislende floder.

Men jeg har også set solnedgangen over Angkor Wat og rejst med rygsæk i Vietnam. Jeg har sejlet på Halongbugten og kørt med lyntog fra Tokyos neonhav til Kyotos traditionelle tempelhaver. Jeg har nydt storbyer som Hong Kong og Singapore, og jeg har udforsket Thailand på adskillige besøg. I Katmandu blev jeg opslugt af det hektiske gadeliv, og i Indien har jeg udforsket Rajasthans markeder og maharaja-paladser. Sågar en tur til Sri Lanka er det blevet til.

I den anden ende af verden har jeg udforsket det østlige USA med New York, Washington og Florida. Men det er landene længere mod syd, mit hjerte for alvor banker for. Mexico bugner af oplevelser, og så er maden fantastisk. I Sydamerika har jeg bl.a. sejlet på Amazon-floden, beundret Iguasu-vandfaldene og badet ved de legendariske strande i Rio. Jeg har set tangoshow i Buenos Aires, besøgt vingårde i Mendoza og oplevet Patagoniens mægtige gletsjere. For ikke at tale om sejlturen på Titicacasøens dybblå vand og trekkingturen ad Inkastien til Machu Picchu.

Men også tættere på Danmark venter store oplevelser. Sammenlagt har jeg boet i Spanien, Italien og Grækenland i ca. 9 år, og jeg er vild med Rom, Barcelona og Madrid.

Yndlingsrejseform
Jeg foretrækker at flyve til destinationen, hvor jeg gerne kombinerer billige overnatninger med lidt luksus.

Mine bedste og vildeste rejseoplevelse
Vandreturen ad Inkastien i op til 4000 meter højde. Selvom det var frostvejr om natten, overnattede vi i telt. Men det var det hele værd, da vi nåede til Machu Picchu og kunne se den sagnomspundne ruinby ligger for vores fødder på sin dramatiske klippehylde.

Min helt egen drømmerejse går til
Jeg drømmer om at opleve Stillehavet. Meget gerne Fiji eller Western Samoa.

Læs mine rejsetips

Skriv din kommentar til Anette Bjerregaard

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Kontakt Anette Bjerregaard

Anette Bjerregaard
FDM travel i Aalborg
Telefon: 70 28 13 55
Mail: abp@fdm-travel.dk
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/marokko/marrakech/overnatninger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.