Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Helle Verdelin
FDM travel
Telefon: 70 28 13 30
Mine specialer:
Europa og Disneyland Paris
Læs mine rejsetips
Skriv din kommentar
Helle Verdelin

Helle Verdelin - FDM travel rejsespecialist

Min vej til rejsebranchen
Interessen for rejsebranchen startede allerede i skolen med fag som sprog, geografi og religion. Efter skoletiden kom jeg i praktik på et hotel, inden jeg via et mindre rejsebureau kom til FDM Travel i 1999. Jeg nyder planlægningen af rejserne og kommunikationen med kunderne, for jeg kender jo selv forventnings glæde, når jeg rejser.

Mine rejser
Jeg holder meget af Grækenland, og jeg har nydt den græske gæstfrihed på bl.a. Samos, Kefalonia, Kos, Porto Heli, Athen samt Kreta, som jeg har besøgt otte gange. At sidde på en lille taverne med fødderne i vandkanten og bare kigge ud over havet er simpelthen lykken! Toscana er bestemt også en guldklump. Når man sidder på en bakketop og kigger ud over vinmarkerne så langt øjet rækker, ja så bliver det ikke meget bedre.

Europa har mange vidunderlige steder! Albufeira i Portugal, Sydfrankrig, Madeira og Gran Canaria er alle blandt mine favoritter. Men jeg har også haft fantastiske ture i Sydengland, på Mallorca samt skiferier i Sverige, Norge og Østrig. Ydermere har jeg besøgt Weissenhäuser Strand i Nordtyskland samt Disneyland Paris flere gang. For ikke at tale om de mange spændende storbyferier. Særligt Berlin gjorde stort indtryk på mig. Det er fantastisk, hvordan byen har rejst sig fra krigens aske og er blevet en verdensby fyldt med liv og kultur.

Yndlingsrejseform
Jeg holder meget af friheden ved kør-selv-ferier. Krydstogter derimod giver en fantastisk kombination af afslapning og nye oplevelser hver dag. Så det afhænger af destinationen. Ydermere holder jeg af miniferier, hvor man kan smutte væk fra hverdagen et par dage og bare nyde samværet med familien.

Mine bedste og vildeste rejseoplevelse
Mødet med lokalbefolkningen har altid været en kæmpe oplevelse. Men jeg må også fremhæve mit elskede Kreta. Olivenlundene der dækker bjergsiderne, de små landsbyer samt de fantastiske strande er alle med til at gøre ferien til noget særligt. Turen gennem Samariakløften er også en stor oplevelse – om end en hård en af slagsen. En anden vidunderlig oplevelse fik jeg under en sejltur ved Madeira, hvor delfiner sprang langs båden, og jeg fik set havskildpadder på nært hold.

Min helt egen drømmerejse går til
Jeg har ikke besøgt oversøiske destinationer endnu. Mest af alt fordi der er så mange spændende steder i Europa. Men jeg ville da gerne et smut til Sydafrika eller USA en dag.

Læs mine rejsetips

Skriv din kommentar til Helle Verdelin

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Kontakt Helle Verdelin

Helle Verdelin
FDM travel
Telefon: 70 28 13 30
Mail: hvj@fdm-travel.dk
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/pressemeddelelser/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.