Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Susan Birk Nielsen
FDM travel i Lyngby
Telefon: 70 28 13 45
Mine specialer:
USA, Sydafrika og Europa
Læs mine rejsetips
Skriv din kommentar
Susan Birk Nielsen

Susan Birk Nielsen - FDM travel rejsespecialist

Min vej til rejsebranchen
Det er altid en stor udfordring, når kunderne beder mig komme med et oplæg til den perfekte ferie. Men det er netop denne udfordring, jeg elsker. Ikke mindst når snakken går, og jeg får mulighed for at inddrage mine personlige oplevelser i rejseplanlægningen. På den måde tager kundernes drømmerejse lige så stille form gennem en spændende og inspirerende dialog. Det nyder jeg virkelig, og det er helt sikkert omgangen med kunderne og de mange rejseglade kollegaer, der har holdt mig i rejsebranchen i så mange år. Jeg kom første gang til FDM-Travel i 1989, og efter en periode med andre udfordringer vendte jeg atter tilbage i 1998.

Mine rejser
Jeg har to børn på henholdsvis 16 og 19 år, og mens de var små, rejse vi en del på kør-selv-ferier til Sydeuropa. I takt med at børnene blev ældre, udvidede vi horisonterne og rejste til bl.a. Thailand, Mexico, USA og Sydafrika. Vi har også været en del på storbyferie, og vi har altid sørget for, at vores rejser bød på både kulturelle oplevelser og afslapning.

Yndlingsrejseform
Min yndlingsrejseform er uden tvivl kør-selv. Det er en vidunderlig, afslappet måde at udforske et område på. Ikke mindst med børn, da man selv kan bestemme tempoet og stoppe, når der er behov for en lille pause. Heldigvis er to af mine absolutte yndlingslande, USA og Sydafrika, perfekte til kør-selv-ferier. Jeg går nu heller ikke af vejen for en nat eller to på luksushotel. I bund og grund er det vigtigt for mig at bo godt, når jeg er af sted.

Mine bedste og vildeste rejseoplevelse
Vores tur i Sydafrika var noget ganske særligt! Vi havde lejet en bil og kørte ad The Garden Route. Det er en fantastisk smuk køretur gennem fabelagtige landskaber og små, hyggelige byer. Undervejs boede på alt fra vilde luksushoteller til familiedrevne Bed & Breakfasts. Selvfølgelig sluttede rejsen med safari i Kruger nationalparken. At køre ud i bushen i det tidligste morgengry, mens dyrene langsomt vågner til endnu en dag, er uden tvivl en naturoplevelse for livet!

Min helt egen drømmerejse går til
Jeg er bestemt ikke færdig med Sydafrika og drømmer ofte om at vende tilbage. Naturligvis skulle rejsen foregå i en lejet bil, og den skulle helt sikkert indeholde mere safari.

Læs mine rejsetips

Skriv din kommentar til Susan Birk Nielsen

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Kontakt Susan Birk Nielsen

Susan Birk Nielsen
FDM travel i Lyngby
Telefon: 70 28 13 45
Mail: sbn@fdm-travel.dk
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/washington-d.c/marriott-key-bridge.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.