Rejser Frankrig – find og bestil din rejse til Frankrig hos FDM travel

Lad os gøre din ferie bedre

Rejser til Frankrig

Rejser til Frankrig

Skal du til vinlandet, på daseferie ved den franske Riviera, aktiv ferie i Alperne eller romantisk ferie i Paris? Her kan du finde inspiration og bestille jeres næste rejse til Frankrig.

Vive la France!

Klik på Frankrigskortet eller vælg fra listen:
I Frankrig finder du et sandt skatkammer af dejlige ferieoplevelser. I Frankrig kan du fx føre dig frem på de chice boulevarder i Paris eller besøge den lokale vinbonde i Alsace og smage den vin, som han dyrker på sine grønne vinmarker.

Rejser du til Frankrig kan du dase dagen lang på varme, solbagte strande på Côte d’Azur.

Du kan få dig et støvet spil boule med de gamle mænd på torvet i Aix-en-Provence eller smage på boghvedepande-kagerne og verdens ende i Bretagne.

I Alperne finder du et mekka for aktiv ferie både sommer og vinter. Måske leger du kongelig for en dag på et af de majestætiske chateauxer i Loire-dalen eller joiner det glamourøse jet-set liv i Cannes.

Bon vivant i Paris

Bon vivant i Paris
Paris serverer alle ingredienser til en dejlig og vellykket rejse. Rejser du fx til Paris på en forlænget weekend, kan du sagtens nå at komme tæt på byernes by i Frankrig. Tag en slentretur langs med Seinen eller oplev det romantiske Montmartre med cafeer og cabaret. Paris er et charmerende bekendtskab uanset længden af din rejse. Hos FDM travel kan du i dag bestille fly og et godt, centralt hotel, så du bare skal koncentrere dig om de mange spændende oplevelser i byen.
Læs mere om rejser til Paris

Disneyland Resort® Paris - øst for Paris

Disney's Sequoia Lodge®
Disneys Sequoia Lodge® er bygget som en overdådig...
Se mere og bestil her
Disneyland® Resort Paris ligger små 30 km øst for Paris i Frankrig. Inde fra Paris kan du tage toget herud på 40 minutter. I Disneyland® Resort Paris bliver alle drømme opfyldt som ved et trylleslag. Glæd dig til fantastiske forlystelser og shows i verdensklasse. Dejlige hoteller og ikke mindst den verdensberømt Disney-gæstfrihed overalt. Træd ind i en vidunderlig verden fuld af latter og lykke, flyvende tæpper, rundrejser og så mange lyslevende Disney-figurer, at du ikke tror dine egne øjne.
Læs mere om rejser til Disneyland® Resort Paris

Normandiet - fashionable badebyer og historie

Normandiet - fashionable badebyer og historie
Rejser du til Normandiet i det vestlige Frankrig vil du opleve brede sandstrande, det fantastiske tidevand, det blide bagland med små skove, bakker, vidtstrakte æbleplantager og fashionable badebyer som Trouville og Deauville. Her finder du også kasinoer, luksushoteller, flotte strandpromenader og butikker. Normandiet er også kendt for invasionen under 2. Verdenskrig. De store krigskirkegårde står som et bevægende minde om D-dagen ved Omaha Beach og Arromanches-les-Bains. En anden attraktion i Normandiet er klippeøen Mont-Saint-Michel, der er forbundet med fastlandet med en 1800 m lang dæmning.
Læs mere om rejser til Normandiet

Bretagne - Hold ferie ved verdens ende

Domaine des Roches Jaunes
Domaine des Roches Jaunes er et nyere feriested med...
Se mere og bestil her
Den yderste del af Bretagne går under navnet Verdens ende (Finistère). Og du føler dig virkelig, at du er nået til verdens ende, når du rejser rundt i den vestligste del af Frankrig, som er omgivet af Atlanterhavet til hele tre sider. Langs milde badestrande og ved foden af forhistoriske bautasten og vilde klippekyster lever du i takt med tidevandet og vestenvinden, de keltiske legender og det særegne bretonske sprog. Bretagne er en region for sig selv i Frankrig med traditionsrige musik- og folkefester og smukke fiskerbyer med friske østers og kammuslinger.
Læs mere om rejser til Bretagne

Alsace a la carte!

Alsace a la carte!
Når du rejser til Alsace i Frankrig kan du nyde udsøgte lokale vine og alsaceretter med udsigt til grønne vinmarker og gamle bindingsværkslandsbyer med blomsteraltaner og toppede brosten. De dybe skove, frodige dale og de rolige søer i Vogeser-bjergene er desuden den perfekte ramme for vandre- og cykelture. Og vinens forunderlige verden byder sig til på den berømte Vinrute (Route du Vin), der strækker sig gennem det meste af Alsace. God rejse og værsgo. Alsace a la carte!
Læs mere om rejser til Alsace

Alperne - frisk luft og pragtfulde bjergtoppe

Le Cristal d'Argentière
Deligt feriested beliggende i centrum af Argentière med...
Se mere og bestil her
I Alperne åbner du dit vindue om morgenen, indånder den friske bjergluft og nyder udsigten til de pragtfulde bjergtoppe. Se, det er den perfekte start på en ny og afslappende feriedag i Frankrig! Rejser du til Alperne om sommeren vil du også opleve en af de mest varierede regioner i Frankrig. I Alperne finder du svimlende slugter, floder, marker med græssende køer og vilde blomster samt de skønneste små landsbyer med romanske kirker. Om vinteren er Alperne et skisportsmekka.
Læs mere om rejser til Alperne

Provence - livsglædens region

Provence - livsglædens region
Når du rejser til Provence i Frankrig rejser du til solen og livsglædens land. Kodeordet for Provence er joie de vivre – en umættelig lyst til at opleve det bedste, som livet har at byde på. Og det solrige Provence er i sandhed en rejse værd. Oplev den storslåede provencalske natur med cypresser, oliventræer og solsikkemarker. Udforsk de hyggelige bjerglandsbyer, der ligger omgivet af tempelridderborge og gamle slotte.

Husk også pavebyen Avignon og kunstnerbyerne Arles og Aix-en-Provence. På din rejse vil du opleve, at der dufter af timian og lavendel i Provence. Tæt på ligger Côte d’Azur og det azurblå Middelhav, som indbyder til en svalende dukkert. Lad dig beruse af den provencalske joie de vivre. Jo før du rejser, jo bedre.
Læs mere om rejser til Provence

Den franske Riviera - Côte d’Azur voila!

Bastides de Grimaud
Nyere og fredeligt feriested med reception og...
Se mere og bestil her
På Den franske Riviera/Côte d’Azur i Frankrig kan du tilbringe en sorgløs ferie i skønne, solrige omgivelser ved det azurblå Middelhav. Når du rejser til Den franske Riviera, forstår du, hvorfor kunstnere og berømtheder har været tiltrukket af området i flere hundrede år.

Følg i deres fodspor og tag på opdagelse i de små landsbyer i baglandet, hvor husene er malet i okkergule farver og myriader af blomster, buske og træer fuldender billedet. Nyd også livet på stranden og udforsk de mondæne badebyer som Cannes, Nice og Monaco.
Læs mere om den franske Riviera

Nice - Rivieraens dronning

Nice - Rivieraens dronning
Når du rejser til Nice på en skyfri dag og tager en slentretur langs strandpromenden med udsigt til det azurblå Middelhav, palmerne og de delikate restauranter, så forstår du, hvorfor mange rejser til Nice igen og igen for at holde ferie. Nice – også kaldet Rivieraens dronning - er nemlig essensen af Côte d’Azur i Sydfrankrig. Farverig, trendy og fashionabel. Og så er det stadig muligt at holde ferie i Nice inden for rammerne af et almindeligt feriebudget.
Læs mere om rejser til Nice

Languedoc-Roussillon - ferie for hele familien

Domaine de la Dragonnière
Helt fantastisk 5-stjernet campingplads med alle...
Se mere og bestil her
Languedoc-Roussillon byder på kilometervis af lækre sandstrande, der ligger ud til det azurblå Middelhav. Her på den midterste del af Sydfrankrig er du langt fra den glitrende glamour og de høje priser på Den franske Riviera (Côte d’Azur), der ligger længere mod øst. Rejser du til Languedoc-Roussillon får du et af Frankrigs mest solsikre og varme ferieområder, som er skabt til familieferie, da vandet fra strandene kun bliver langsomt dybt. 
Læs mere om rejser til Languedoc-Roussillon

Montpellier - charmerende middelhavsby

Montpellier - charmerende middelhavsby
Montpellier er områdets hovedstad og en rigtig charmerende Middelhavsby. I baglandet finder du et frugtbart landskab med frugtplantager, vinmarker og cypresser, der står skulder ved skulder med charmerende småbyer, middelalderslotte og Pyrenæerne ned til den spanske grænse. Maden er både fransk og god i Languedoc-Roussillon. Og det er vinen såmænd også.
Læs mere om Montpellier

Det sydvestlige Frankrig - Bordeaux og Dordogne

Det sydvestlige Frankrig - Bordeaux og Dordogne
I den sydvestlige del af Frankrig ligger Bordeaux og Dordogne regionerne, der på alle måder er en rejse værd, hvis du har hang til udsøgte Bordeaux-vine, skaldyr, Atlanterhavskystens brede sandstrande, idylliske landskaber og romantiske vinslotte. Rejser du til Bordeaux og Dordogne kan du også opleve den levende storby Bordeaux og tage på eventyr langs Dordogne floden, der flyder gennem historiske landskaber fyldt med gamle vinlandsbyer og frugtbare vinmarker. En rejse til Bordeaux og Dordogne er en rejse til vinens fascinerende verden.
Læs mere om rejser det sydvestlige Frankrig

Biarritz - Europas hawaii

Biarritz - Europas hawaii
Biarritz emmer af charme, liv og atmosfære, og giver dig - hvad end du er surfer eller strandløve - den perfekte kombination af sommer, sol og lækre strande. Med byens fantastiske beliggenhed i smørhullet mellem Atlanterhavet og Pyrenæerne, er du omgivet af smuk og enestående natur, hvor du både kan være aktiv og slappe af på stranden.
Læs mere om Biarritz her

Korsika - hypnotiserende smuk ø

Korsika - hypnotiserende smuk ø
Korsikas dufte, farver, imponerende natur og stolte øboer, gør øen til en helt speciel oplevelse. Oplevelserne står i kø og bare venter på dig. Du kan slappe af på de kilometerlange strande, erobre de frodige bjerge, slente gennem de idylliske små landsbyer eller måske tage toget tværs gennem Korsika.
Læs mere om Korsika

Billeje i Frankrig

Sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Frankrig. Du kan derfor net og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Frankrig

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Frankrig

Se liste med ferieboliger i Frankrig
Se ferieboliger på kort over Frankrig
Find din rejse

Læs mere om rejser til Frankrig

Sommerferie i Frankrig

Alkoholtester er lovpligtigt

Tilbud på rejser

Andre rejsemål i Europa

Kom udhvilet frem til Frankrig - bestil en god og billig overnatning

Denne side er udskrevet d. 29. juli 2014 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/everglades/transport/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.