Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Alsace

Læs mere om rejser til Alsace

Rejsetips af samme forfatter

På vandretur i Alcase
FDM travel Presale coordinator
Mette Tjæreborg

På vandretur i Alcase

Vi prøvede en helt ny ferie form i år, vandretur i Alsace, endda en gourmet-vandretur.
Det kan virkelig anbefales, ren forkælelse på små hyggelige hoteller kombineret med skønne, og til tider hårde vandreture i bjergene og langs vinmarkerne i Alsace.
Konceptet er at vi hjemme fra har fået at vide hvilke hoteller vi skal bo på undervejs. Da vi så ankom til det første hotel fik vi udleveret detaljeret beskrivelse per dag om dagens rute samt et detaljeret kort hvor alle ruter var tegnet ind. Næste morgen, efter en skøn morgenmad, afleverede vi bagagen i receptionen og fik udleveret en pose med vores frokost. Bilen lod vi bare stå på hotellets parkeringsplads, den skulle vi ikke bruge de næste tre dag. Så gik det ellers bare af sted op i bjergene, ad små og endnu mindre vandrestier, en enkelt gang lidt asfalt, ca. 16 km frem til næste hotel hvor vores bagage stod og ventede på værelset. Godt trætte trængte vi til at hvile lidt inden endnu en skøn middag med masser af god vin skulle indtages og næste morgen af sted igen med madpakke fra hotellet frem til endnu et hotel, middag og vin.

Da vi ankom til sidste hotel blev vi kørt tilbage til vores første hotel for at hente bilen og tre dages skøn vandring var overstået. Undervejs havde vi set en masse levn fra 1. verdens krig, Alsace var hårdt ramt og der var store kamppladser i bjergene. Vi gik forbi flere kirkegårde med soldater fra både tysk, fransk og engelsk side og vi så rigtig mange skyttegrave især i bjergene på vores 2. dags vandring. Det var også sjovt at opleve hvordan alle franskmænd vandre rundt om søndagen og hilser på alle de passerer, så vi fik sagt ”bonjour” en del gange. Vi kom også forbi masser af små hyggelige steder hvor vi kunne holde hvil og få et glas vin. Så det kan kun anbefales at tage på vandretur i Alsace, FDM har både gourmet vandring og vin vandring samt cykelture arrangeret efter samme koncept, så det er bare med at komme af sted, det kræver ikke en speciel god fysik eller hård træning at gennemføre, vigtigst er rigtig godt fodtøj, gerne vandresko / støvler. God fornøjelse.

Kommentarer til rejsetippet om Alsace

Gourmetvandring i Alsace

20/08 2013 Dorte & Teddy Schøler
5 dages gourmetvandring i Alsace er en lise for sjælen og en super oplevelse for maven. Vi var en lille gruppe i aldersklasse 58-78 år og alle klarede vandreturene, dog ikke altid uden træthedssymptomer undervejs, lidt besvær med at få den beskrevne dagsafstand til at passe med kortet, men bare at opleve den skønne natur, den gode madkurv og middagen på nogle flotte hoteller undervejs gav os en fantastisk ferie.
FDM Travel fortjener stor ros for en flot tilrettelagt tur.

Alsace

20/08 2013 Niels L P?edersen
Ja, Alsace er skøn, og havde vi haft lidt bedre ben, kunne vi godt tænke os at opleve regionen på den måde - jeg tror dog godt, vi kunne nemt have fået et par dage mere til at gå.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Mette Tjæreborgs profilside

Læs mere om rejser til Alsace

Hoteller og aktive ture i Alsace
Rejser til Alsace
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.