Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Den franske Riviera

  • Bade og Storbyferíe i et:-)

    (Bedømt af 7 personer)
    16.03.13: Gitte Gregersen
    Jeg havde en super ferie til Nice sidste år. En fantastisk by, hvor der både er mulighed for at slappe af ved stranden men derudover er der også rigtig god shopping og fantastisk hyggelige restauranter.
    Se hele rejsetippet
  • Fin sydfransk middelhavscamping

    (Bedømt af 5 personer)
    16.08.12: Jørgen Heidemann
    Sommer 1967 ville vi som nygifte prøve at telte i Sydfrankrig. Dengang havde FDM nogle hefter med udvalgte ruter og forslag til campingpladser. Vi faldt for en rute, der bragte os til Côte d-Azur hvor Camp du Domaine ved le Lavandou var anbefalet.
    Se hele rejsetippet
  • Nyd eftermiddagskaffen på ydermolen i Antibes

    (Bedømt af 4 personer)
    19.07.12: Christian Sestoft
    Nyd en behagelig frokost i den gamle bydel i Antibes og køb derefter en god kage hos bageren og nyd eftermiddagskaffen ude på spidsen af molen i Antibes havn med udsigt til borgen og Nice i horisonten.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Den franske Riviera

Rejsetips af samme forfatter

Filmstjerner i Cannes i maj under filmfestivalen

Der er altid dejligt på Den franske Riviera – smid nogle filmstjerne oveni - så bliver det lige en tand bedre.

Nogle af dem der går rygter om burde dukke op i år er:
Ryan Gosling, James Franco, Nicole Kidman, Leonardo DiCaprio, Tobey Maguire, Eva Mendes, Justin Timberlake, Audrey Tautou, Robert Redford, Emma Watson og Orlando Bloom.
Så der bliver nok at kigge efter!
Den røde løber
Den røde løber

Kan man opleve noget af festivalen?

Som almindeligt menneske er det vist ikke muligt at møve sig ind til film fremvisningerne. Så vidt jeg ved er det dog muligt at få billetter til de film der bliver vist under den del af festivalen der hedder Directors Fortnight http://www.quinzaine-realisateurs.com/ticketing-and-accreditation-h103.html
Jeg har dog aldrig benyttet mig af det for jeg synes ikke jeg vil bruge tid på at gå i biografen, når jeg er i Sydfrankrig på ferie.
Cinema de la Plage er dog en udtagelse - hver aften ved 10 tiden vises der en gammel film på storskærm på stranden i Cannes, hvor alle har adgang.
Gang i gaden
Gang i gaden

Liv i byen:

Der sker hele tiden noget. Croisetten (havnegaden) er smæk fuld af mennesker, der nyder forårs solen og kigger efter stjerner. Der er ofte happenings, med dansetrupper, musikere osv. På stranden overfor Hotel Martinez er der en scene hvorfra Canal+ optager et show der hedder Le grand journal. Der kan man opleve interviews med stjernerne og nogle gange mini koncerter med kendte navne.
Salma Hayek
Salma Hayek

Filmstjernerne på den røde løber

Oh jo - de er der - i hobetal. Man skal virkelig være blind for ikke bare at spotte et par stykker mens man er i byen - og går der sport i det, så får man set mange.
Selvfølgelig er koncentrationen størst på den røde løber, hvor man dog ved de store premierer skal stå klar mange timer i forvejen for at komme tæt på. Men har man tålmodighed, så får man også en på opleveren. Jeg har f.eks. stået 1½ meter fra Brad og Angelina - og tro mig - selvom man ikke er så nem at imponere, så er det lige før man begynder at skrige når der står 500 mennesker omkring en der går totalt amok over at se girafferne.
Brad er en hyppig gæst og en af de gode på trappen op ad den røde løber. Står du til venstre for løberen, så skal du ikke kigge væk, når han er forsvundet op ad trappen, for han kommer altid ned igen og kigger om hjørnet og vinker ud til "folket". Total crowdpleaser!

Specielt ved de store amerikanske premierer kommer der rigtigt mange stjerner og viser sig frem på løberen - ikke bare dem der er med i filmen.

Har man ikke tålmodighed til at stå og vente super længe, kan man istedet vælge at stå klar når en film slutter for der kommer stjernerne fra filmen ned ad løberen igen.
Alec Baldwin
Alec Baldwin

Filmstjernerne ved Martinez

Et andet godt bud på et stjerne spotte hotspot er uden for Hotel Martinez. Der står altid en kødrand af mennesker klar med deres kameraer i håbet om at der er en stor stjerne der kommer eller går. Og det er der ofte. Mange suser selvfølgelig direkte ud i deres ventende bil, mens andre pænt giver folk en chance for at tage billeder. Der er endog også nogle der går ud til hegnet og hilser på folk.

Cafe 72 på det modsatte hjørne har god kaffe og karamel the og har ikke noget imod man hænger ud på deres stole med udsigt til hotellet bare man køber en kaffe i ny og næ og så kan man jo løbe over vejen og kigge, hvis det lyder, som om der sker noget spændende.
Der er jo også de mindre stjerner som kommer gående til hotellet og sniger sig bag kødranden ofte uden at blive spottet og så sidder man altså godt på Cafe 72.

Hvis man trænger til en snack midt i al Martinez stjernespottingen ligger der er pragtfuid kebab biks lige om hjørnet på 20 Rue Rouaze http://www.alcharq.com/ og en kiosk/supermarked ved siden af.
Scott Speedman
Scott Speedman

Filmstjernerne til fods

Sidste bud på stjerne spotting er bare at holde øjnene åbne, for det er ikke kun ved Martinez at der er stjerner til fods. Og man kan ikke lade
være med at blive lidt teenage agtig når ham den lækre fra Greys hvide verden eller Mcleods daughters går forbi en. Jeg kan i hvert fald ikke!
Marineland Antibes
Marineland Antibes

Hvor skal man bo?

Med mindre man virkelig har pengepungen i orden kan man godt glemme alt om at bo i selve Cannes under festivalen - priserne er latterligt høje. Men bare 3 km derfra i feks Cannes la Bocca kan man få en lejlighed til rimelige penge - Antibes og Juan les Pins er også gode bud, men der er bare det længere når man skal hjem om natten, for busser og toge kører ikke særligt sent og skal man hjem med taxi er det rart at der ikke er alt for langt.
Nice kan også lade sig gøre. Det tager kun ca ½ time med tog, men man går så glip af de sene aktiviteter i Cannes, da toget jo som sagt ikke kører særligt sent. Man kan også køre i bus mellem Nice og Cannes - det koster kun 1 euro, men det kan tage op til 2 timer, så toget er klart at foretrække.
Fest på markedet i Cannes
Fest på markedet i Cannes

Andet godt på Riveraen:

Man kan jo ikke bruge hele sin ferie på at kigge stjerner og så er det jo godt der er en del andet at tage sig til.
Måske et smut til Monaco - evt planlægge sin ferie, så man også kan opleve grand prixet der, som gerne ligger omkring samme tid på året.
Eller en tur til Italien - San Remo ligger ikke særligt langt væk og lidt italiensk shopping og en enkelt lasagne kan man vel altid bruge.
Marineland i Antibes (togstation Biot) http://www.marineland.fr/ byder på bla på delfiner og spækhuggere
Strandene - hvis vejret er til det selvfølgelig.
Restauranterne - der ligger en del Michelin restauranter i området der har rimelige frokost menu priser, så det er måske værd at undersøge.
Et kig på hundehvalpe og kattekillinger i vinduet hos dyrehandleren i Nice på 12 rue Alberti
Markedet i Cannes - specielt på en markeds fest eftermiddag hvor de spøjst klædte ældre franske damer danser lystigt
Cinema de la plage
Cinema de la plage

Hvornår er det bedst

Festivalen udsender først programmet en uge før festen åbner, så inden da har man ingen anelse om hvornår de forskellige film har premiere. Så kan man ikke være der under hele festivalen må man chance. Iflg min erfaring er kendis koncentrationen størst i starten af festivalen. Den sidste weekend er pusten lidt gået af byen og mange er allerede taget hjem.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Ditte Mikkelsens profilside

Læs mere om rejser til den franske Riviera

Hoteller på den franske Riviera
Rejser til den franske Riviera
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/hoteller/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.