Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Ajaccio

På Korsika bliver I belønnet med lange kridhvide strande, dramatiske klippekyster, imponerende bjerge, små charmerende landsbyer og gæstfrie, men utrolig stolte øboer. Ajaccio blev ”hovedstad” på Korsika på Napoleons befaling, og det er sikkert ikke tilfældigt da Ajaccio var hans fødeby. Den gamle bydel i Ajaccio er et tilløbsstykke med herlige snævre gader og hyggelige restauranter. Det er også her, I finder Napoleons barndomshjem, der selvfølgelig er lavet til museum.

Største seværdigheder

Det store marked

Det store marked i Ajaccio hovedmarked er en farverig samling af Korsikas største lækkerier som figen, myrte, blommelikør, honningkager, krydret korsikanske pølse og søde sager, der får mundvandet til at løbe.

Katedralen i Ajaccio

Katedralen i Ajaccio stammer fra det 16. århundrede. Her finder I både Napoleons døbefont og et maleri af Delacroix med titlen Vierge au Sacre-Coeur. Katedralen er høj og hvælvet, hvilket gør den til et dejligt tilflugtssted på en varm sommerdag. De kunstfærdige lysekroner og det hvide marmoralter er bestemt også værd at se.

Napoleons ånd

Napoleon lever i bedste velgående på Korsika og i Ajaccio. Overalt finder man miniaturestatuer af ham og hans fødested var i Place Loetitia, som ligger ved Rue St. Charles. Lige ved den smukke plads Place Marechal Foch ligger Napoleonmuseet.

En udflugt til Corte

Ca. 100 km fra Ajaccio, i korsikas hjerte, ligger Corte. Corte har været centrum for Korsikas rigdom siden Pascal Paoli gjorde byen til hovedstad i den kortlivede korsikansk republik i 1755. Corte ligger helt eventyrligt smukt ved sammenløbet af flere floder. Endnu mere eventyrligt er synet af citadellet, der ligger på en forreven klippe, som står ret op af dalen.

Palais Fesch

Palais Fesch er måske Ajaccio, ja Korsikas, bedste museum. Kunstværkerne er samlet af Napoleons onkel, Kardinal Fesch, og indeholder nogle vidunderlige flamske og hollandske malerier. Her er også værker af de italienske mestre Botticelli og Tizian, og lignende værker finder man kun på Louvre i Paris.

Havn

Havn
På Korsika kaster krydstogterne anker ud for Ajaccio. Herfra sejles gæsterne ind til molen ved Gare Maritime. Gare Maritime ligger i gåafstand fra centrum i Ajaccio.
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.