Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Rejser til Montpellier

Montpellier er et godt udgangspunkt, hvis du rejser til det sydlige Frankrig for at opleve Den franske Riviera eller Languedoc-Roussillon områderne. Du kan sagtens bruge nogle dage i Montpellier, der er en gammel Middelhavsby med masser af atmosfære og en livlig stemning. Specielt den gamle bydel, hvor de fleste huse er mere end 500 år gamle

Montpellier – en mondæn Middelhavsby

Montpellier

Et godt udgangspunkt i Montpellier

Start fra Place de la Comédie foran Montpelliers prægtige operahus og teater. Fortsæt din slentretur til Montpelliers livligste områder, Rue de la Loge og Place Jean Jaurés. Om dagen er der et stort farverigt marked med både frugt, kød, smykker og tøj. Om aftenen er det cafeer og restauranter der overtager området med udendørs servering.
 

Top 5 seværdigheder i Montpellier

  • Katedralerne Norte Dame des Table og Saint Pierre er to eksempler. Disse imponerende bygningsværker, var de eneste kirker der blev skånet under religionskrigene.
  • Den botaniske have Jardin de Plantes (Frankrigs ældste), er et skønt åndehul.
  • Fabre Museum er et af Frankrigs største museer, bl.a. værker af malere fra det. 1600-1800 århundrede.
  • Aquarium Mare Nostrum er et enormt akvarium af nyeste generation. Lige noget for børnene.
  • Musée d’Anatomie med utallige anatomiske udstillingsobjekter, der kan være lidt uhyggelige for børn.
Tag på shopping i Montpellier

Shopping i Montpellier

Du har et hav af både hyggelige og mondæne butikker at vælge mellem i Montpellier. De fleste finder du i den gamle bydel, mellem restauranter og cafeer. Montpellier er også kendt for en livlig handel af antikviteter. Markederne er altid et besøg værd, hvor du ofte kan gøre en rigtig god handel.

Montpellier er jo hovedstaden i Languedoc-Roussillon området, der er kendt for sine gode vine. Mon ikke du kan finde en der falder i din smag?
Find en strand tæt på Montpellier

Strandene tæt på Montpellier

Rejser du til Montpellier for at slappe lidt af på en dejlig strand? Ikke langt fra Montpellier ligger en perlerække af indbydende strande. De fleste er perfekte for familier med børn, da de er lavvandede og kun langsomt bliver dybere.

Du er også tæt på Den franske Riviera mod øst. Der kan du mænge dig med jetsettet og få en smagsprøve på den glitter og glamour, der kendetegner specielt i Cannes.
 

Languedoc-Roussillon - frodige og frugtbar


En lille køretur fra Montpellier og du befinder dig mellem vinmarker, frugtplantager og skønne småbyer, hvor tiden står stille. Du kan nemt bruge hele ferien på at køre fra sted til sted i det charmerende Languedoc-Roussillon område.
Læs mere om rejser til Languedoc-Roussillon
Find en golfbane tæt på Montpellier

Er du til golf?

Området omkring Montpellier vrimler med golfbaner i alle sværhedsgrader. To populære golfbaner er fx The Montpellier Massane 25 km fra Montpellier og The Golf Hotel de Fontcaude.

Leder du efter mere om rejser til Montpellier?

Residence Mona Lisa Hotel L Etoile Bleue
Residence Mona Lisa L Etoile Bleue ligger lige udenfor...
Se mere og bestil her
Hoteller i Montpellier - søg blandt mange gode centrale hoteller i Montpellier.
Billeje i Montpellier og billeje i Frankrig - så står bilen klar, fx når du lander i lufthavnen.
Overnatningshoteller på vejen - kør-selv og kom udhvilet frem til Montpellier.
Montpellier rejsetips - læs andre rejsendes tips og anbefalinger til byen.
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.