Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Paris

Læs mere om rejser til Paris

Rejsetips af samme forfatter

Nye sider af Paris.
Rejsetips indsendt af:
Aalborg
16. maj 2015

Nye sider af Paris.

I forlængelse af mit rejsetip om Paris fra 2011, har jeg denne gang fundet nogle af storbyens mere ukendte steder, hvor man kan tilbringe nogle hyggelige timer – og samtidig komme lidt væk fra de områder, der er mest eftertragtede af turisterne. Altså – nogle lidt mere tilbagetrukne sider af den skønne by – Paris. De beskrevne områder ligger alle i – eller omkring byens centrum. Opholder man sig centralt i byen, skulle det være muligt at nå dem alle til fods. Har dog lige nævnt de nærmeste Metro-stationer. (M)
Steder, hvor jeg har fundet ro og skønhed, og som jeg nu gerne vil dele med andre interesserede. Andre som - der måske ligesom jeg selv - også har tabt sit hjerte til den helt vidunderlige by, Paris.
Den smukke park
Den smukke park

Den smukke park på toppen

Parc des Buttes-Chaumont – ligger i den nordøstlige del af Paris, nærmere bestemt i Belleville-kvarteret. Det er et farverigt og multikulturelt kvarter – præget af de mange indvandrere, der har slået sig ned der. Parken er meget kuperet, har bl.a. en sø og flere broer. Højt på en bakketop er der en flot pavillon, med imponerende udsigt over byens nordlige del, bl.a. mod Montmartre-højen og kirken Sacre Coeur. (Metro: Buttes-Chaumont)
Spadseretur i det nord-østlige Paris
Spadseretur i det nord-østlige Paris

Spadseretur i det Nord-østlige Paris

Har man mod på at spadsere op til den foromtalte park fra Paris’s centrum – kan man tage turen langs kanalsystemet Canal Saint Martin. Kanalen udgår fra Seinen og knap 6 km mod nord – det første stykke under jorden. Men start f.x. gåturen tæt ved Republique-Pladsen, hvor kanalen er åben og følg den derefter mod nord – f.x. helt ud til det imponerende Bassin Villette – en tur på en 3-4 km. Undervejs er der hyggelige caféer, man kan holde pause ved – og på turen oplever man efter min mening noget af det ”ægte” Paris. (Metro: Republique)
To små hyggelige oaser…
To små hyggelige oaser…

To små hyggelige oaser på venstre Seine-bred

I det pulserende Latiner-kvarter på venstre side af floden Seinen, anbefaler jeg et par hyggelige små pladser, hvor man kan sidde på café og iagttage bylivet – i forholdsvis rolige og fredelige omgivelser.

Ikke langt fra det flotte mausoleum Pantheon ligger pladsen Place de la Contrescarpe. I midten er et hyggeligt springvand og på pladsen ligger en del caféer . Masser af hyggelig Pariser-stemning. Fra denne plads udgår også en af Paris’s ældste gader – den berømte markedsgade Rue Mouffetard. (Metro: Cardinal Lemoine)

Tæt derved – ud til Boulevard Saint Michel – ligger Place de la Sorbonne. Igen en vidunderlig plads lige ud til det gamle Sorbonne-universitet – med et par caféer og spisesteder. På den anden side af boulevarden ligger den store smukke Luxembourg-have. (Metro: Cluny-La Sorbonne)
Place de Furstenberg
Place de Furstenberg

Place de Furstenberg

Midt i kvarteret Saint-Germain-de-Pres ligger denne skyggefulde lille plads. Her er hverken caféer eller masser af liv – men derimod masser af stemning og idyl. Den kan være lidt svær at finde – men ligger mellem den brede boulevard Saint Germain og Rue Jacob. Bestemt et besøg værd. Kvarteret Saint Germain-de-Pres var især i 1920’erne meget besøgt af kunstnere og berømte forfattere og har stadig de to berømte caféer Café de Flore og Les Deux Magots. (Metro: Odeon eller Saint-Germain de Pres)
Rue des Barres
Rue des Barres

Rue des Barres

Mit sidste tip nævnes ikke i mange rejsebøger og jeg fandt det ved et tilfælde. I Marais-kvarteret – tæt ved Seinen – ligger det lille brostens-belagte stræde Rue des Barres. Her ligger kun 2 små caféer og en marskandiser-butik – så vidt jeg husker. Lige ved siden af ligger kirken Saint-Gervais-Saint-Protais. Stemningen er fortryllende – stedet ligner noget fra en film-kulisse. Og gaden er faktisk med som ”location” scene i gen-indspilningen af The Pink Panther-filmen med Steve Martin fra 2006.

Nyd en kop kaffe på denne vidunderlige lille plet og du glemmer du sidder i en pulserende million-by. Gaden ligger lige over broen Louis-Philippe – tæt ved Seine-bredden – på højre side. (Metro: Pont Marie)

God fornøjelse.

Seværdigheder
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Paris

Hoteller i Paris
Rejser til Paris
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.