Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Paris

  • Nye sider af Paris.

    (Bedømt af 9 personer)
    16.05.15: Jan Stausgaard
    I forlængelse af mit rejsetip om Paris fra 2011, har jeg denne gang fundet nogle af storbyens mere ukendte steder, hvor man kan tilbringe nogle hyggelige timer – og samtidig komme lidt væk fra de områder, der er mest eftertragtede af turisterne. Altså – nogle lidt mere tilbagetrukne sider af den skønne by – Paris. De beskrevne områder ligger alle i – eller omkring byens centrum. Opholder man sig centralt i byen, skulle det være muligt at nå dem alle til fods. Har dog lige nævnt de nærmeste Metro-stationer. (M)
    Se hele rejsetippet
  • Vent med at købe billetter til du er der

    (Bedømt af 5 personer)
    22.07.14: Mia Bastrup
    Sammen med FDM fløj vi mor, 2 teenagepiger og mormor og morfar til Paris i juli 2014, onsdag til mandag. 4 hele og 2 halve dage viste sig at være passende til at opleve Paris.
    Se hele rejsetippet
  • Disneyland Paris

    23.01.14: Connie Boysen
    Tag med FDM til magiske Disneykand Paris, med alle de kendte og elskede figurer. Bo på Disneyland hotellet midt i den fortryllende park, og oplev Mickey, fedtmule Tigerdyr og Andersine mens du går rundt på det store og hyggelige hotel, der bare oser af stemning.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Paris

Rejsetips af samme forfatter

  • Nye sider af Paris.

    (Bedømt af 9 personer)
    16.05.15: Jan Stausgaard
    I forlængelse af mit rejsetip om Paris fra 2011, har jeg denne gang fundet nogle af storbyens mere ukendte steder, hvor man kan tilbringe nogle hyggelige timer – og samtidig komme lidt væk fra de områder, der er mest eftertragtede af turisterne. Altså – nogle lidt mere tilbagetrukne sider af den skønne by – Paris. De beskrevne områder ligger alle i – eller omkring byens centrum. Opholder man sig centralt i byen, skulle det være muligt at nå dem alle til fods. Har dog lige nævnt de nærmeste Metro-stationer. (M)
    Se hele rejsetippet
  • Tossa de Mar - En lille perle på Costa Brava

    (Bedømt af 8 personer)
    12.04.13: Jan Stausgaard
    Omkring 100 km nord for Barcelona finder du en af Costa Brava kystens smukkeste byer, den dejlige Tossa de Mar. Området er nok mest kendt for nabobyen Lloret de Mar, kendetegnet ved ung-turisme og heftigt natteliv.
    Se hele rejsetippet
  • Barcelona - Storby og badeferie i samme pakke

    (Bedømt af 9 personer)
    26.03.11: Jan Stausgaard
    Holder du af spændende storbyoplevelser, men samtidig også kan lide at slikke sol og bade ved strand, opfylder vidunderlige Barcelona disse behov.
    Se hele rejsetippet
Paris - Storbyens små oaser.
Rejsetips indsendt af:
Aalborg
27. marts 2011

Paris - Storbyens små oaser.

På ferie i Paris, som altid imponerer mig med sin storslåethed og charme, har jeg gennem årene fundet flere "små" oaser. Her lader jeg op og betragter byen lidt fra sidelinjen.
Jeg vil gerne dele disse med andre, så her eksempler på nogle af mine favoritsteder at slappe af:
På spidsen af den lille ø midt i Seinen - Ile de Cité - finder du den hyggelige lille park "Square du Vert Galant". Fra en bænk kan du bl.a. nyde udsigten direkte over til museet Louvre og på den anden side det hyggelige Latinerkvarter. Nedgang til parken finder du på broen Pont Neuf - lige ved rytterstatuen. De lokale nyder også at slappe af i parken, men her virker ikke overfyldt. Et af selskaberne, som arrangerer rundtfarter på Seinen holder til ved indgangen til parken. Så der er også mulighed for at købe sig en sejltur.

Der findes også en lille kiosk, som sælger drikkevarer og lettere mad - f.x. parisertoast - som franskmændene jo kalder Croque Monsieur.
(nærmeste metro: Pont Neuf)
Smukke Place Dauphine
Smukke Place Dauphine

Den fredelige plads.

På modsat side af Pont Neuf-broen - modsat nedgangen til ovennævnte park - kommer du via en smal gyde ind på den smukke plads Place Dauphine. Når man sidder på en af pladsens små caféer, glemmer man næsten at man sidder midt i en pulserende millionby. En fantastisk charme og skønhed lige midt i byen og jeg er altid forundret over, at ikke flere mennesker finder herind. Men det gør der jo nok herefter...
(Nærmeste metro: Pont Neuf)
Udsigt fra Montmartre
Udsigt fra Montmartre

Hygge på Montmartre

Midt på Montmartre-højen - få hundrede meter fra Place Pigalle - finder du den hyggelige plads Place des Abbesses. Stedet er bl.a. kendt for sit flotte gamle Metro-skilt ved nedgangen til stationen Abbesses. Nyd stemingen på en af pladsen små caféer. Her af masser af liv - både lokale parisere, samt turister på vej til Sacre Coeur kirken. Når man sidder på Abbesses er man tilpas langt væk fra det lidt lurvede Pigalle-kvarter for foden af Montmartre-højen og det meget turistprægede - men alligevel skønne Sacre Coeur område. Når jeg sidder på Abbesses er det som om tiden står stille og en enkelt kop kaffe eller øl bliver hurtigt til flere..
(Nærmeste metro: Abbesses)
Udsigt fra cafébåd over til Notre Dame
Udsigt fra cafébåd over til Notre Dame

Flot udsigt til Notre Dame kirken.

Mange af byens seværdigheder ligger tæt ved floden Seinen. Det gælder også den berømte kirke Notre Dame. Både ind og udvendig er den et fantastisk syn. Vil du nyde den lidt på afstand - i smukke og rolige omgivelser - anbefaler jeg en af de fastliggende cafébåde på venstre Seine-bred.
Man kommer dertil fra Quai de Tournelle.
(Nærmeste metro: Cité eller Maubert-Mutualité)
Nyd stemningen langs Seinen.
Nyd stemningen langs Seinen.

Afslapning ved Seinen.

Rigtigt mange steder kan man gå helt nede ved bredden af Seinen. Især omkring den mindste af de to øer i Seinen - Ile Saint Louis - er der mange hyggelige steder man kan nyde sin medbragte frokost eller bare slappe af i solen.
På højre Seine-bred - tæt ved Ile Saint Louis - finder du det brostensbelagte stræde - Rue des Barres - med et par små caféer. Tag en pause der med udsigt til kirken Saint Gervais. her er vidunderligt.
(Nærmeste metro: Pont Marie)
Luxembourg-haven.
Luxembourg-haven.

En tur i haven.

Min sidste oase i Paris er til gengæld stor. Det er det imponerende parkanlæg Le Jardin du Luxembourg tæt ved Latinerkvarteret. Udover turisten som kommer her for lidt afslapning er der masser af lokale parisere. Lige fra det ældre ægtepar der går tur, til de studerende fra det nærliggende Sorbonne universitet, som tager sig et frikvarter.
Ender du her kan det meget vel blive et langt frikvarter.
(Nærmeste metro: Luxembourg eller Odeon)
God fornøjelse.

Kommentarer til rejsetippet om Paris

Fem gange er stadig ikke nok...

29/04 2011 Tove Bøgely
Dejlig beskrivelse. Har selv været på nogen af stederne og ja, det er som tiden står stille når man sidder på en lille cafe og bare nyder at være til. Især med tanke på hvor stor byen er.
Nu må jeg bare dertil igen...

Nemlig

13/04 2011 Martin Ulsøe
Vi har været på flere af stederne og de er lige så skønne som Jan her beskriver. Nu vil jeg da bare afsted igen.

om Paris

13/04 2011 Hanne Christensen
Jeg har aldrig været i Paris, men vil mægtig gerne - og især efter at have læst dit tip til små oase-oplevelser - sikkert en lise for sjælen :)

Sure Claus

13/04 2011 hask16
Verdenen er fyldt med gamle sure mænd. Jens skriver jo blot i glæde over steder, han har følt noget særligt for. Intet er jo ukendt for nogen længere.

Intet nyt i dette

13/04 2011 Klaus
Kunne vi ikke få nogle rejsetips med noget nyt - det her kan man læse i en hvilken som helst guide om Paris

Du mangler en.

12/04 2011 Torben Mortensen
Måske ikke en stille oase - men udsigten fra trappen til Sacre Quer er da helt fantastisk.

duften af forår

12/04 2011 Lilli
virkelig flot beskrivelse, og man får helt lyst til at pakke kufferten og komme afsted, tak
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Paris

Hoteller i Paris
Rejser til Paris
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/miami/four-seasons-hotel.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.