Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Weekendophold i Paris

Book et billigt fly og et godt hotel til en billig weekendtur til Paris i Frankrig. Og læs om de spændende oplevelser, der venter dig.

Shopping, Eiffeltårnet og vin i Belleville Park

Tag på en romantisk weekendtur til Paris med kæresten eller en forlænget Paris weekend med shopping med veninderne.

Paris har masser af attraktioner, lækre butikker, gode frokoster og sprudlende arrondissementer.

Det 20. arrondissement blomstrer i disse år og byder på spændende arkitektur, store parker og cool genbrugsbutikker og caféer. Skal du af sted på weekendtur til Paris med veninderne, så oplev Paris’ nye hippe kvarter.

Tag på shopping og nyd en pause i den elegante Belleville park med udsigt over Paris. Café Chéri/e har billige drinks og Rue de Belleville bugner af lækre asiatiske restauranter.

Opskrift på et klassisk weekendophold i Paris

Se Triumfbuen på Champs-Élysées på en forlænget weekend i Paris
Det klassiske Paris byder på latinerkvarterets livlige atmosfære, smukke Notre-Dame og frokost på en af de gode bistroer.

Tag et smut på Musée d’Orsay eller Louvre, hvor du hurtigt kan fortabe dig og spendere timer i selskab med statuer, smykker og Mona Lisa.

Men brug ikke hele dagen, hvis du også skal nå en tur på Champs-Élysées på en forlænget weekend i Paris.

Nyd udsigten fra Eiffeltårnet

Nyd udsigten fra Eiffeltårnet på din weekendtur til Paris
Et weekendophold i Paris er ikke helt fuldendt uden et besøg ved Eiffeltårnet, som du kan udvide med et besøg i Eiffeltårnets restaurant.

Udsigten 123 meter oppe er himmelsk – husk at bestille bord i forvejen.

Er du til de billigere løsninger, så find en hyggelig park og lav din egen picnic med brød, ost, pølse og vin fra en af de lokale butikker.

Weekendtur til Paris inklusive strandstemning

Hotel Select, Paris
Charmerende hotel på Place Sorbonne ved Boulevard Saint...
Se mere og bestil her
Mangler du sand mellem tæerne på dit weekendophold i Paris? Så tag til det 19. arrondissement, hvor du kan slænge dig i liggestole og høre koncerter. Søndag formiddag kan du spise brunch og gå på loppemarkeder i området.

Eller bliv ved Seinen, der i højsommeren bliver forvandlet med strandsand og palmer. Bliver det for varmt, så hop på en sejltur op af Seinen og få vind i håret.
Denne side er udskrevet d. 1. oktober 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/polen/liste-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.