Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Ghana

Fattigdom og fantastisk livsglæde i Ghana
Rejsetips indsendt af:
Emilie Damm
København
2. feb. 2011

Fattigdom og fantastisk livsglæde i Ghana

Ghana er et helt fantastisk rejsemål. Landet byder på alt fra landsbyer af lerhytter til Accras storbystress. I den sydlige del er landet frodigt, og der er fantastiske vandfald, regnskov og smukke strande, mens den nordlige del byder på elefanter, krokodiller og andre spændende dyr på meget nært hold.
Ghanesernes livsglæde på trods af den store fattigdom var dog næsten den største oplevelse. De har ikke meget, men de er gæstfri og interesserede i landets gæster på en måde, der får en til at føle sig velkommen.

Vil man rundt i hele landet, skal man bruge omkring tre uger, og en afstikker til Burkina Faso eller Togo kan også anbefales. Der er i Ghana et udmærket bussystem, som fungerer - dog med en del forsinkelser, så man bør væbne sig med tålmodidghed og nyde livet på diverse stationer med spændende madoplevelser.

Jeg vil anbefale, at man starter i Accra (hovedstaden), hvor man lige bruger et par dage på at aklimatisere sig til den afrikanske kultur, som godt kan være overvældende. Herefter kunne turen gå videre til Volta Region efter et par dage i Adu Foa, som er et lille, roligt strandområde der, hvor Voltafloden møder havet. I Voltaregionen bør man besøge Wli Waterfalls, som er hele traveturen værd! Man bør også besøge Ho, som er en mellemstor by med et dejligt liv og behagelige mennesker. Herefter kan turen gå nordpå mod Kumasi, hvor man kan se Vestafrikas største udendørs marked. Fra Kumasi kan man fortsætte nordpå til Tamale og derfra til Mole, hvor man skal sætte 2 dage af til at vågne op til elefanter lige uden foran døren og antiloper og aber overalt. Er man til flere dyr, kan man se vilde krokodiller et par timer nordpå i Paga. Den sidste tid i Ghana ville jeg bruge i Cape Coast på Ghanas sydkyst, hvor man kan se gamle slotte, som bl.a. er bygget af danskerne i kolonitiden.

Rejser man som dansker rundt i Ghana, vil man opleve, at ghaneserne ved overraskende meget om Danmark og er meget venligsindede.

Der er kun en ting at sige - tag afsted NU!

Transport
Rundrejser

Kommentarer til rejsetippet om Ghana

Sjovt at læse - vi var dernede i 1978 !!

03/02 2011 Ulla
Hvor sjovt at læse dit rejsetip. Min mand og jeg kørte rundt i Vestafrika i vores "folkevognsrugbrød" i 1/2 år i 1978 og var ca. 2 måneder i Ghana. Vi så mange af de samme ting og bl.a. Mole Nationalpark var meget fascinerende og gav mange oplevelser. Det hele ligner sikkert sig selv.
Jeg siger også - det er bare at komme afsted !!!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/australien/new-south-wales/restauranter/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.