Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Grækenland

  • Nicópolis, ruinbyen ved Preveza.

    (Bedømt af 11 personer)
    18.11.16: J. Gilbert
    Der er efterhånden mange, som ferierer i Paleros eller på øen Lefkas. Hvis du bliver træt af at dalre i solen og at slappe af, og i stedet ønsker at besøge og opleve seværdigheder, så findes der i området indenfor en afstand af ca.
    Se hele rejsetippet
  • Mit livs rejse som 81 årig

    (Bedømt af 2 personer)
    02.02.16: Gerda Gladbjerg
    Min mand fortalte tit om hans rejse som ung mand for 60 år siden, da han og en kammerat var på en tur gennem samaria-kløften, hans beskrivelse var så fantastisk, så jeg bestemte, den tur må vi så opleve sammen, så vi bestilte en tur til Kreta, så jeg også kunne nå at opleve alt det han fortalte om.
    Se hele rejsetippet
  • Den grønne ø

    (Bedømt af 1 person)
    27.07.14: Liselotte Helweg
    10 dage på Korfu 2014.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Grækenland

Malene  plukker appelsiner
Rejsetips indsendt af:
Annette Andrup
Jelling
24. feb. 2009

Grækenland - uden turister!

Oplev den fantastiske stemning og ro i Grækenland - før alle turisterne kommer. En ferie i februar på Peloponnes, hvor alt ligger uberørt hen og grækerne lever deres vinterliv.
Morgen i Tolo
Morgen i Tolo

Morgen i Tolo

Vi havde glædet os siden efteråret, hvor vi fik en bryllupsinvitation fra vores græske venner. Byen er Tolo, en lille fiskerby på Peloponnes, som om sommeren syder af liv og travlhed.

Nu er det februar, her er stille og alle træer bugner af appelsiner, mandariner og oliven. Få turistattraktioner har åbent, mange restauranter har lukket ned for vinteren, men de få der har åbent, laver mad så englene synger - det er lavet med kærlighed til den græske madkunst og serveres med den vanlige græske venlighed.

Vejret er fantastisk sol, blå himmel og 22 grader. Jeg går langs stranden på min morgentur, fulgt af en stor hund og vi er de eneste der sætter fodspor på den store sandstrand. Nogle steder er der kun en smal stribe strand at gå på, for det er højvande og der er kommet meget regn i år. Ved molen lægger en lille fiskebåd til og snart høres de konstante slag af blæksprutter, der slås mod molekanten, så sugekopperne knuses.

Solen stiger op over bjerget og giver på ingen tid både lys og varme. Jeg indånder den friske havlugt og mærker hvor unik denne stund er. Jeg går op mod byen, der så småt er ved at vågne og hører kirkeklokken ringe til messe. "Kali mera" - en lillemor i sorte klæder smiler og siger godmorgen, hun er på vej hjem fra bageren med frisk franskbrød.
På marked

På marked

Vi tager lokalbussen fra Tolo til Nafplion og videre til Argos. Det er onsdag og det er markedsdag. Stemningen i bussen er god, der snakkes højlydt med hinanden og der snakkes lige så højt i mobiltelefoner. De fleste er damer, der også skal på marked, de er udstyret med tasker og små trådvogne med hjul.

Markedet i Argos er stort og du kan købe alt fra friske fisk til fejekoste. Vi er nok de eneste turister og folk kigger lidt nysgerrigt, men venligt på os.

Efter vores indkøb af oliven, krydderier, en taske og lidt smågaver, går vi hen til frugt og grønt markedet, hvor man på et splitsekund får lyst til at blive vegetarer, det er et fantastisk farveorgie af grønt, orange og rødt.

Vi sætter os på en lille fortovscafé og køber friskpresset juice. Grækerne omkring os sidder med deres lille kop med stærk kaffe. Vi slutter med et smut i kirken, som er stor og smuk og som hele dagen igennem besøges af mange, der kysser billeder, slår korsets tegn og tænder lys.
Bryllupsdans
Bryllupsdans

Græsk bryllup

Et græsk bryllup varer i flere dage. Allerede 2 dage før, skal der ordnes brudeseng af 4 ugifte piger, hvorefter der smides ris, dukker, ikoner og penge på sengen - og så holdes der fest.

Dagen før danser brudgommen sin sidste ungkarledans ved en kæmpe fest, ja, og selve brylluppet i den græsk ortodokse kirke er så stor en oplevelse, at det er svært at beskrive.

Stemningen er munter og afslappet, præsten tysser lidt på folk en gang imellem, når der bliver snakket for højt. Alle ritualer gennemgåes og det røde gulvtæppe i kirke er hvidt af ris. Selve bryllupsfesten kunne måle sig med ethvert kongeligt bryllup og vi 4 danskere festede sammen med de 562 andre gæster til sent på natten.
citronerne vokser helt ind på balkonen
citronerne vokser helt ind på balkonen

Tag chancen

Jeg har flere gange været i Grækenland uden for turistsæsonen og det giver en fantastisk oplevelse.

Du møder grækerne på en mere ægte måde - du kan blive inviteret med ud og plukke appelsiner, du vil blive budt på ouzo, de vil være interesseret i hvem du er og hvor du kommer fra og du vil opleve en venlighed langt ud over det sædvanlige.

Tag chancen, gem de store attraktioner til de andre turister og nyd det fantastiske, uberørte og intense Grækenland i februar eller oktober.

Seværdigheder, Shopping
Markeder, Øer

Kommentarer til rejsetips om Grækenland

Åben i foråret

03/07 2015 Søren Uldall
Siden 2012 er der kommet en dansk roklub i Tolo.

Vi holder til hos Antonis, der ejer Hotel Taverna Romvi ca. 400 før havnen i Tolo. Her er der en fantastisk service, rigtig god mad. Andre hoteller, der kun har breakfast, anbefaler Romvi, som spisested.

Mange danske roere anbefaler også stedet på det kraftigste!!

peloponnes

30/03 2011 ole larsen
En dejlig beskrivelse af Peloppones, jeg har altid ønsket at komme dertil men eri tvivl om hvordan der er efter den forfærdelige brand de havde. Hej hej Ole

Jeg har også været der!!

20/01 2011 Søren Uldall
I 2008 kørte jeg i egen bil 6 robåde ned til Tolo (aug.-sept.). Vi sejlede fra Ancona til Patras, der er Grækenlands 3. største by, hvorfra der er ca. 3½ times kørsel til Athen og Tolo.

Infrastrukturen i Grækenland har fået sig et gevaldigt løft efter at de olympiske lege blev afholdt i Athen i 2004.

I Tolo havde vi udgangspunkt i Xeni Camping, 300 m fra stranden og bådene. Her har Gina Fliga og hendes familie en særdeles børnevenlig campingplads - hun er næsten født her; campingpladsen blev startet af hendes far og mor. Se dette link: http://www.xenicamp-holidays.com/.

Og sover man i telt, ja så er det omgivet af vinklaser for oven og på 2 af siderne - herligt!! I Tolo er der også mange der udlejer lejligheder og hoteller.

Området er særdeles badevenligt - alle turistattraktionerne står bogstaveligt i kø. Epidauros, Mykene, Olympia, Sparta, Athen kan man komme til på overkommelig tid (45 min. - 3 timer).

I sept. 2011 laver jeg en tilsvarende tur derned.

Godt skrevet.

03/03 2009 J. Gilbert
Vældig godt skrevet. Jeg fik stor lyst til at opleve Grækenland i det tidlige forår.Jeg kunne godt ønske lidt flere fakta fra skribenten. Er hoteller, spisesteder, museer og arkæologiske områder åbne på denne tid af året, også udenfor de større byer? Hvordan er vejret normalt? Venlig hilsen J.Gilbert
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Grækenland

Ferieboliger i Grækenland
Rejser til Grækenland
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.