Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Andre rejsemål i Grækenland

Rejser til Korfu

Rejs til Korfu med FDM travel og nyd en ferie på den frodige græske ø. Korfu byder på perfekte strande, hyggelige byer og en smuk grøn natur. Vi tilbyder et stort udvalg af fly og ferieboliger til din ferie på Korfu. 

Bliv forelsket i Korfu eller på Korfu

Korfu er den nordligste af de 7 Ioniske øer i Det Ioniske Hav vest fra det græske fastland. Øen er en af Grækenlands smukkeste på størrelse med Bornholm, og et græsk ordsprog siger, at ”enten bliver man forelsket i Korfu eller på Korfu”.

Korfu er et fantastisk sted – kun 3 timers flyvetur fra København, og er grøn fra ende til anden med en rig kultur og historie. Dertil er øen et sted for folk i alle aldre. Så hvad enten I vil på parferie eller børneferie, vil I kunne finde aktiviteter, der passer lige netop jeres behov og temperament. Når I først har besøgt øen en gang, vil I med al sandsynlighed vende tilbage igen.

Korfu, Corcyra, Kerkyra…

… Kært barn har mange navne. Øens oprindelige navn er Kerkyra eller Corkyra, opkaldt efter den nymfe, som havets gud Poseidon bragte til øen, efter han var blevet forelsket i hende. Blandt grækerne bliver øen typisk kaldt Korfu eller Kerkyra. Mest normalt er dog Korfu.
Perfekte strande på Korfu

Perfekte strande på Korfu

Hvert eneste år vender rigtig mange turister tilbage til øen, og et af de helt store trækplastre er de fantastiske strande. Du vælger selv mellem sten- eller sandstrande med det klareste blå vand. Sandstrandende findes på Korfus vestside, mens de stenede er til at finde på øens østlige side.

Udforsk øen

Der er masser at se på skønne Korfu. Øen lever af turisme, og øens indbyggere driver deres egne små forretninger, hvor de arrangerer billige ture rundt på øen. Se eksempelvis drypstenshuler, frugtplantager, skønne strande og tag på smukke sejlture.

Hvis I vil udforske øen på egen hånd kan scootere, cykler, segways og biler lejes overalt på øen. I har dermed rig mulighed for at opleve Korfus mange skatte som solopgange og solnedgange, samt måneskinnet over Det Ioniske Hav.
Korfu tilbyder meget andet end badeferie. En del af øens charme kan opleves på udflugter ind i landet og besøge landsbyer, hvor andre turister ikke kommer. Det er også her du finder Korfus smukkeste natur, hvor du oplever en frodighed, der er ganske sjælden for græske øer i sommersæsonen.

Besøg Varipatedes – en autentisk landsby, hvor du bedst oplever det ægte, uspolerede Korfu. Her møder du byens ældre mænd, der diskuterer verdenssituationen på skyggefulde torve, og ægte græsk landsby-stemning i de smalle, hyggelige og krogede gader.
At bevæge sig igennem Korfu By er som at være i England, Italien og Grækenland på samme tid, da øen har været besat af selvsamme lande, men har formået at bevare den klassiske og traditionelle græske byggestil.

Tag til øens højeste punkt, Pantokrator-bjerget, der rejser sig på den nordlige del af Korfu. Her finder i skråninger hvor I kan slappe af og finde skygge mellem olivenlunde og pinjetræer. Herfra har I desuden god udsigt over hele den sydlige del af øen.
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tjekkiet/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.