Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Grækenland

  • Nicópolis, ruinbyen ved Preveza.

    (Bedømt af 9 personer)
    18.11.16: J. Gilbert
    Der er efterhånden mange, som ferierer i Paleros eller på øen Lefkas. Hvis du bliver træt af at dalre i solen og at slappe af, og i stedet ønsker at besøge og opleve seværdigheder, så findes der i området indenfor en afstand af ca.
    Se hele rejsetippet
  • Mit livs rejse som 81 årig

    (Bedømt af 2 personer)
    02.02.16: Gerda Gladbjerg
    Min mand fortalte tit om hans rejse som ung mand for 60 år siden, da han og en kammerat var på en tur gennem samaria-kløften, hans beskrivelse var så fantastisk, så jeg bestemte, den tur må vi så opleve sammen, så vi bestilte en tur til Kreta, så jeg også kunne nå at opleve alt det han fortalte om.
    Se hele rejsetippet
  • Den grønne ø

    (Bedømt af 1 person)
    27.07.14: Liselotte Helweg
    10 dage på Korfu 2014.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Grækenland

Rejsetips af samme forfatter

Den superflotte Bourgonvilla i blomst
Rejsetips indsendt af:
Århus
25. okt. 2010

Kreta rundt i bil

Det er nemt at leje bil og køre rundt på øen. Det er en god ide at bruge mindst 2 uger på denne måde, så er der ingen stress og jag, og man kan nå langt omkring.
Et af verdens hav-kreaturer
Et af verdens hav-kreaturer

Fra Chania til Agios Nikolaos

Vi synes Chania-området er et dejligt og livligt sted at starte, og her er der mange reelle biludlejningsfirmaer. Vi har prøvet flere forskellige – også de små, og vi har ikke haft problemer.
Fra Chania tog vi østpå langs kysten med stop i Giorgioupolis, hvor der skulle være små skildpadder, og hvor vi nød udsigten over den kunstige sø Kournas fra en café på toppen, hvor vi fik serveret den dejligste forfriskende kolde yoghurt med honning. En udsøgt græsk specialitet man absolut skal prøve. Videre til Rethymnon, som er mere rolig end Chania og med gode fiskerestauranter. Næste stop kan gøres i Heraklion med nogle fantastiske museer, og i nærheden ligger et helt unikt og fremragende akvarium, med udstillinger og akvarier man ikke har set mage til andre steder, inden man kører videre mod Agios Nikolaos.
Med båd til Spinalonga
Med båd til Spinalonga

Spinalonga

Her havde vi regnet med at overnatte i Elounda, men den var lidt for heftig for vores smag, så vi kørte lidt nordpå langs kysten til Plaka - et lille fiskerleje med lokale tavernaer, købmand og et par små hoteller. Vi fik en dejlig 2 værelses lejlighed med stor balkon og udsigt til havet. Det ældre værtspar var yderst venlige og havde sans for indretning både af lejligheder og gården, hvor der var rigt beplantet med alskens farvestrålende blomster og træer. Overfor kunne man følge med i gedernes halsbrækkende gymnastiske øvelser op og ned af de lavstammede oliventræer. Her blev vi et par dage, hvor vi brugte den ene dag på en spændende bådtur til øen Spinalonga – en ø som i tidernes morgen husede diverse forbrydere, som fik ”permanent opholdstilladelse”, idet øen blev brugt som fængsel. Sidenhen brugtes den til indkvartering af spedalske.
Kretensisk landskab
Kretensisk landskab

Østkysten - Agios Nikolaos og Sitia

Den anden dag tog vi ind til den idylliske lille storby Agios Nikolaos og udforskede de små gader med mange spændende butikker. Så pakkede vi sammen og kørte videre østpå ad smalle veje til Sitia. Ved første øjekast virker Sitia meget hektisk med massiv trafik og larm fra havn og byggeri, men den vandt i høj grad ved nærmere eftersyn. Vi fandt et fantastisk skønt folklore-museum med udstilling af alskens værktøj, gamle landbrugsmaskiner, det gamle brandvæsens æseltrukne vandtromle og meget meget mere. Der er også en overraskende miniatureudstilling, om hvilken, der ikke skal røbes mere her, men den er absolut et besøg værd. Mor-lille var meget glad for med heftig gestikuleren og fagter at kunne fortælle os, hvordan man i sin tid havde anvendt de forskellige maskiner og værktøjer. Derfra gik vi lidt rundt i de smalle krinkelkrogede gader og så lidt på det græske hverdagsliv. Husene og udsmykningen heraf var lidt anderledes end andre steder på Kreta og derfor et herligt afvekslende indslag på turen. Vi fandt også frem til det historiske/arkæologiske museum, som også viste sig meget interessant. Herfra gik vi en pragtfuld tur langs den store havn, hvor både store skibe, fiskerbåde og lystbåde lægger til.
Så var det tid at drage videre. Vi opgav at køre videre østpå, da vi gerne ville nå vores næste bestemmelsessted – vort paradis i Kokkinos Pirgos på Sydkysten af øen. Så vi kørte i stedet tilbage mod Agios Nikoalos og drejede af til venstre på øens smalleste sted.
Den lille havn i Kokkinos Pirgos
Den lille havn i Kokkinos Pirgos

Sydkystens perle - Kokkinos Pirgos

Herfra var der ikke langt til Sydkysten. Kokkinos Pirgos er en lille flække, hvor man ikke kan andet end nyde livet i fulde drag i et adstadigt tempo. Her er stille og roligt, og det er det perfekte udgangspunkt for sight-seing på den sydlige del af øen. Man kan tage til Matala og se de berømte huler, som er hugget ind i klippen. Herfra er der ikke langt til de gamle palads-udgravninger Festos og Gortys. Der er også et dejligt folkloremuseum i Vori, som er en by ikke langt fra Kokkinos Pirgos. Derudover kan man tage til den noget livligere badeby Galini. Længere nordpå ad vejen mod Chania ligger den dejlige grønne oase Spili med de mange fontæner og vandkanaler. Da vi skulle tilbage til Chania kørte vi forkert, og tog den noget østligere rute mod Rethymnon. Men det blev det ikke mindre spændende eller spektakulært af. Vi oplevede nærmest store skovarealer med pinjetræer og en anderledes fantastisk natur. Det eneste minus var, at turen tog noget længere tid end planlagt, men hvad -vi havde jo ferie.

Planlæg jeres næste ferie

Som I kan se, er der utallige muligheder for en oplevelsesrig, kulturel og samtidig afslappende ferie på den dejlige ø Kreta.

Kreta er jo en stor ø, og hver afkrog har sine særpræg og seværdigheder til små og store oplevelser.

Man kan nemt finde indkvartering, hvor man kommer frem, selv i højsæsonen, så man behøver ikke booke i forvejen.
Det gør turen meget friere og oplevelserne større.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED PLANLÆGNINGEN AF JERES NÆSTE SOLSKINSFERIE :)

Seværdigheder
Road trips

Kommentarer til rejsetippet om Grækenland

Til Per Jacobsen

11/05 2015 Hanne
Fuldstændig rigtigt. Den bedste måde, og for vores vedkommende eneste måde at opleve Kreta på, er ved at leje en bil og udforske øen på egen hånd :)

Kreta.

07/03 2015 Per Jacobsen
Det lyder som en kæmpe oplevelse. Vi har været på Kreta en gang hvor vi lejede bil. Betal for 2 og få 3 dage. Vi havde så godt nok hotel men kom meget rundt på de 3 dage. Kan kun anbefale at leje bil der nede. Små strande som man selv finder og små landsbyer der er helt uden for turist ruter. Smalle bjergveje hvor man lige pludselig er omgivet af får og geder. Jo. Det skal opleves

Kreta.

07/03 2015 Per Jacobsen
Det lyder som en kæmpe oplevelse. Vi har været på Kreta en gang hvor vi lejede bil. Betal for 2 og få 3 dage. Vi havde så godt nok hotel men kom meget rundt på de 3 dage. Kan kun anbefale at leje bil der nede. Små strande som man selv finder og små landsbyer der er helt uden for turist ruter. Smalle bjergveje hvor man lige pludselig er omgivet af får og geder. Jo. Det skal opleves

Kreta

04/02 2011 Pia
Det lyder fuldstændig fantastisk og at man ikke i forvejen behøver at booke overnatning er jo bare super.
Desværre har vi allerede booket hotel 14 dage ved Chania, men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi nu vil planlægge ferien, så vi kan smage en bid af jeres oplevelser.

Kreta

03/02 2011 Michael
Vi hár jo hotel på Kreta - og kan flyve direkte fra Billund :-)

gode tips

01/11 2010 Alice christensen
Det lyder meget dejlig, det må prøves
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Grækenland

Ferieboliger i Grækenland
Rejser til Grækenland
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/vietnam/ho-chi-minh/windsor-plaza-hotel-saigon.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.