Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Chania

Læs mere om rejser til Chania

Rejsetips af samme forfatter

Alternativet til Samariakløften for de dovne..

De fleste mennesker der har været på Kreta eller overvejer at tage dertil har hørt om Samaria kløften. Det er en af de længste kløfter i Europa og er i dag en nationalpark.
Der findes en lang række af planter og dyr der er enestående for Samaria kløften.

Men – kløften er 16 km lang, og går fra ca. 1200 meter højde ned mod havet – den er ikke en flad lige vej, men går henover klipper og sten, og er en strabaserende gåtur på 4-7 timer i op til 40 graders varme uden skygge.

Javist, flot er det, men er der ikke et alternativ?
Vejen der bugter sig op fra Chania gennem kløften the Theriso
Vejen der bugter sig op fra Chania gennem kløften the Theriso

Godt vi har Theriso kløften

Jo det er der selvfølgelig.

Lige uden for Chania ligger der en lille by oppe i bjergene, der hedder Theriso. Vejen derop går gennem en kløft, Theriso kløften, som er den eneste på Kreta der kan passeres i bil. Vejen går nede fra Perivoila i udkanten af Chania op til Theriso, der ligger i ca 600 meters højde. Den vigtigste del af kløften strækker sig ca. 6 km op mod byen, hvor man kører på vejen med klippesider skrående direkte op i luften, eller sågar nogle steder rager de ud over vejen. Der er mulighed for at gøre holdt flere steder undervejs og nyde naturen eller floden der bugter sig i bunden af kløften.

Vel ankommet oppe i Theriso er der mulighed for et ægte kretensisk måltid på en af de lokale tavernaer, inden turen går tilbage igen, eller måske videre op i ”White Mountains” hvis du foretrækker flot udsigt og bjergkørsel.

Har du læst mit rejsetip om Kalives, så kan du også forsøge at forhåndsbooke et godt kretentisk måltid gennem Il Forno Restaurant i Kalives - de er nemlig i familie med en af de lokale tavernaer i Theriso, og det kan klart anbefales at prøve det. Det er ikke noget Il Forno reklamerer med, men med en venlig og imødekommende natur kan meget lade sig gøre.

Theriso huser også en museum med lokale frihedskæmpere der for ca 200 år siden kæmpede mod tyrkerne for at gøre Kreta selvstændigt fra Tyrkiet.

Kommentarer til rejsetippet om Chania

Samariakløften

22/11 2012 Lis Meineche
det kan kun lade sig gøre at vandre turen fra syd om vinteren, da den ellers er fyldt med vand. jeg vandrede ruten for flere år siden og så bjerggeder springe fra klippe til klippe, overnatte i en bjergkirke på ca. 1 x 2 meter. det var fantatisk da vi nåede Chania.

samaria kløften

10/07 2012 Eva Schou
Hej.
Vedr. Samaria kløften vil jeg også anbefale at man springer den over. Selv her på 2. dagen efter vi gik turen har vi så ondt i benene at vi må udskyde vores tur til Knossos igen igen. Vi havde godt fodtøj på, men selv om vi er i rigtig god form i forvejen sætter de godt 14 km på rullesten sine spor. Min anbefaling er at springe Samaria kløften over og i stedet tage fx. Imbros kløften. Der er ingen grund til at udsætte sig selv for noget der minder om en beach marathon når man er kommet for at holde ferie.

Der er også et andet alternativ til Samarikløften!

28/09 2011 Benny Hansen.
Imbroskløften på ca 6 -7 km. kan også være et alternativ til Samariakløften.
Jeg har hørt om nogle der ikke har haft det rigtige Fodtøj på gennem Samarikløften, og fået ødelagt Ferien på denne måde.
En anden oplevelse er, at køre til Shora Fakion på nordkysten og derfra mod øst, og tage Bjergvejen op til Kalikratis; men så skal man altså have prøvet Bjergkørsel før; for denne Tur op, er bestemt ikke for nybegyndere; selv jeg - der har prøvet meget i den retning, fik åndenød inden jeg nåede Toppen. Men man glemmer det aldrig.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Flemming Handbergs profilside

Læs mere om rejser til Kreta

Hoteller i Chania
Rejser til Kreta
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.