Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Andre rejsemål i Grækenland

Fly til Kreta

Her kan du bestille dit fly til Kreta i Grækenland. Vælg din rejseperiode i søgeboksen og klik ”Søg fly”. Så vælger du blandt de bedste priser på fly til Kreta.

Lufthavne på Kreta

Når du kommer med fly til Kreta er der to forskellige lufthavne, du kan ankomme til. Den største er Heraklion Lufthavn som også er Grækenlands næsttravleste lufthavn kun overgået af Athen Lufthavn. Den anden lufthavn hvor du kan ende din flyrejse er Chania Lufthavn, som er en kombination af civil og militær lufthavn, hvilket medfører nogle restriktioner af bl.a. fotografering på landingsbanen og i terminalerne. Derudover findes der på Kreta indenrigslufthavnen Sitia - som vi dog ikke vil komme nærmere ind på her.

Beliggenhed

Heraklion Airport er beliggende ved Kretas nordkyst kun 5 km fra Heraklion by. Chania Lufthavn er beliggende på Akrotiri-halvøen ved Kretas nordvestlige kyst ca. 14 km fra Chania by.

Transport til og fra lufthavnene

Den mest benyttede form for lufthavnstransport er bil, egen eller taxi, men der er dog også et begrænset udbud af offentlig transport.

Bus

Der kører én bus mellem Heraklion lufthavn og Eleftherias Square i Heraklions centrum. Billetter skal købes inden du stiger på bussen. Du finder også kun én busrute, der kører til og fra Chania lufthavn. Den kører mellem lufthavnen og Chania by og har 7 afgange om dagen. Rejsetiden er ca. 30 minutter.

Taxi

Taxiholdepladsen finder du udenfor ankomsthallen. Herfra kan du blive kørt til din ønskede destination, uanset hvor på Kreta det er. Vær opmærksom på, at der er tillæg for lufthavnskørsel og evt. også for bagage. Fra Chania lufthavn kan du bestille taxi hjemmefra.

Lejebil

Har du kørekort, er det bedste valg af transportmiddel at leje en bil. Det giver dig desuden frie muligheder under hele din ferie på Kreta. Vi kan sørge for, at der står en bil klar til dig, når du lander med fly på Kreta, og via vores gode samarbejdspartnere er du sikker på en rigtig god pris.

Kreta som rejsemål

Kreta som rejsemål
Kreta er en vidunderlig ø med et utal af muligheder for turister på flyrejse. Her kan du gå på historisk opdagelse i antikkens mange levn, du kan vandre gennem Samaria kløften eller tage en ridetur i Kretas skønne og alsidige natur. Du kan shoppe og spise dig igennem Kretas store og små byer, og så kan du naturligvis nyde strandene, vandet og det pragtfulde klima. Kreta har noget for alle, uanset alder og interesser, og du kommer let dertil med fly.

Læs mere om rejser til Kreta


Rejser til Kreta
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyskland/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.