Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Kreta

  • Mit livs rejse som 81 årig

    (Bedømt af 2 personer)
    02.02.16: Gerda Gladbjerg
    Min mand fortalte tit om hans rejse som ung mand for 60 år siden, da han og en kammerat var på en tur gennem samaria-kløften, hans beskrivelse var så fantastisk, så jeg bestemte, den tur må vi så opleve sammen, så vi bestilte en tur til Kreta, så jeg også kunne nå at opleve alt det han fortalte om.
    Se hele rejsetippet
  • En naturoplevelse uden lige

    (Bedømt af 2 personer)
    05.12.13: Mette Løgstrup Graversen
    På Kreta finder man Europas længste kløft. Samariakløften - Den byder på en 16 km lang vandretur i et spektakulært bjerglandskab. Man starter vandreturen oppe i bjergene, hvorefter man går nedad.
    Se hele rejsetippet
  • Et andet Kreta

    (Bedømt af 23 personer)
    03.12.13: Pia Emborg
    Jeg har brugt Chania som udgangspunkt til de oplevelser af ture, jeg har beskrevet her. Det sværeste ved at lave disse beskrivelser, var at begrænse mig (hvilket nok heller ikke er lykkedes særligt godt).
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Kreta

Balos bugten set fra båden
Rejsetips indsendt af:
Ole Stampe Nielsen
Sunds
29. aug. 2008

Kreta, Balos bugten

Vi var på Kreta i vores sommerferie, hvor vi tilfældigt faldt over et cruise til Balos bugten. Det var feriens højdepunkt, hvor vi følte vi var i "Bountyland"...
Udsigt over Balos bugten fra land.
Udsigt over Balos bugten fra land.

“Gramvousa Balos cruise”

Vi boede i ferielejlighed i byen Agia Marina ca. 10 km fra Chania. Stedet hed Elotis Suites og kan da kun anbefales. Værten på Elotis Suites talte godt dansk og vi fik ham til at undersøge og booke dette cruise for os – “Gramvousa Balos cruise” - som viste sig at blive den største oplevelse, vi havde på Kreta. Vi blev afhentet ved Elotis Suites og kørt i bus til havnen ved byen Kissamos, hvor båden sejlede fra. Herfra sejlede vi til Balos bugten, hvor der var den skønneste badestrand med det klareste vand (taget ud af en Bounty reklame). Her opholdt vi os i ca. 3 timer, så der var fin tid til at bade og "slikke" sol.
På hjemturen lagde vi til ved en mindre klippeø, hvor vi var oppe og se ruinerne af en gammel venitiansk fæstning.

Vi vil da også lige nævne et par andre oplevelser vi havde. Vi var på en tur med “The Little Fun Train”. Der var flere ruter at vælge imellem og vi valgte turen “Grand Canyon, Therisso Gorge”. Turen går op gennem en slugt til byen Therisso, hvor man efter et kort ophold kører retur igen. En rigtig flot natur oplevelse.

Chania’s gamle bydel og den venitianske havn er selvfølgelig også et besøg værd. I “lædergaden” – Skrydlof – kan man købe billige lædervarer og smykker. Når man går langs havnen, kan de forskellige folk der skal trække folk ind på restauranterne, godt være lidt påtrængende. Hvis i vil undgå dette, så vil jeg da anbefale, at man finder en restaurant på en af de små gader væk fra havnen. Der ligger 2 gode restauranter på gaden Agion Deka. Den ene hedder Tholos og er en lidt dyrere restaurant. Den anden kan jeg desværre ikke huske hvad hedder, men den ligger lidt længere nede ad gaden (mod nord/havnen) på modsatte side.

Hvis man bor i Agia Marina vil vi meget gerne anbefale en restaurant, der ligger ca. 200 m. til højre (mod øst) for Elotis Suites og hedder “Cactus” (der er også afbilledet en kaktus på et skilt). Der får man rigtig god mad, store portioner og en god betjening.
Hvad indkøb af dagligvarer angår, så ligger der et nyt stort supermarked ca. 300 m. til venstre for Elotis Suites (på modsat side af vejen).

Håber ovenstående rejsetips vil komme til glæde og gavn for alle jer der har planer om en tur til Kreta.

Gode ferie hilsner fra Kirsten og Ole ;-)

Seværdigheder
Øer

Kommentarer til rejsetips om Kreta

mega dejligt på kreta

24/08 2009 hanne jensen
vi tager igen til kreta sammen med hele familien for at fejre 2 fødselsdage en på 50 og en på 2 år. Min mand og jeg var der sidste år, og det er det skønneste land og omgivelser, vi har været indtil nu, grækerne er meget gæstfrie og ikke så nærgående som tyrkerne, når man søger efter madsteder, men her for man lov at gå i fred og ro.. Vi ser meget frem til at skal være på Kreta i 14 dage her i sep. Landet kan varmt anbefales, og er allerede begyndt at ligge planer for at rejse dertil i næste år

Kreta er bare dejlig

05/03 2009 Jytte Hansen
Dejligt at I havde en skøn tur til Kreta. Har været der mange gange, og helst 3 uger hver gang det samme sted. Den lille by Georgioupolis, som ligger ca. mellem Chania og Rethymnon, har alt bare i mindre målestok. Bl.a. havn med fiskerbåde, lang sand- strand, mange restauranter, lejligheder/værelser i alle kategorier. Hyggelige små tavernaer overalt - også ved stranden. Meget venlige græske familier, og er man lidt åben overfor de lokale grækere, er der ikke grænse for deres gæstfrihed. Mange turister kommer igen år efter år. Det eneste der ikke findes er larmende diskoteker. Men mange unge mennesker kommer alligevel tilbage til byen.

Kreta

16/01 2009 Per Brønøe
Nu har vi rejst i Grækenland i 32 år men Kreta er det sted vi altid er mindst 2 gange hvert år. Vi er for det meste i Agia Marina da vi har lært en græsk familie at kende, de har en taverna lige over for Nielsen Travel i Agia Marina. Men hvis man skal have fred og ro er det Makrigialos på Syd-østkysten man skal besøge, derfra kan man tage Ierapetra & Sitia 2 søvnige byer, men har sin helt egen charme. Makrigialos er som sagt en lille by men har gode spisesteder og hyggelige cafeer. Hersonissos er mest til unge mennesker med ild i røven fra mørket bryder ud og diskotekerne åbner,ellers er der kun et museum om hvordan de levede for år tilbage.Der ligger 3 hyggelige landsbyer lige oppe over byen de er et besøg værd især om aftenen,da der er gode spisesteder deroppe. Plakias på sydkysten er et sted hvor man kun tager hen for at solbade, da der ikke sker meget i den by,men derfra kan nå en del seværdigheder eks. Matala & Frankokastello. I de år vi har rejst på Kreta ( 30 år ) er det blevet til en del vi har set men vi mangler stadig meget. Vi skal ned og besøge den græske familie i starten af Maj,ellers skal vi til Rhodos i Juni & Poros i August. I Oktober måned er vi altid på Samos da vi er medlem af Pythagorion Club,en club med medlemmer fra det meste af EU & andre lande. Vi har en græsk hjemmeside www.svaan-greece.dk der skriver vi om vores rejser både godt & dårligt. Besøg den måske finder i inspiration til næste rejse i det Græske.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Kreta

Hoteller på Kreta
Rejser til Kreta
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/vietnam/utrolige-vietnam.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.