Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Mykonos

I begyndelsen af 1960'erne tog skibsreder Aristoteles Onassis sin kone Jackie Kennedy med til Mykonos og snart blev øen en eksklusiv legeplads for berømtheder som Grace Kelly, Brigitte Bardot og Versacefamilien. I dag er øen lettere at komme til for den almindelige pengepung, men Mykonos er stadig en fest for øjnene med det azurblå hav, de hvidmalede huse med farvestrålende skodder, bougainvilleaer i flor, ikoniske vindmøller og farverige fiskerbåde.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

De venetianske vindmøller

En af Horas oversete seværdigheder er de hvide venetianske vindmøller, som blev bygget af venetianerne i det 16. århundrede. De blev brugt til at male hvede indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Nogle er blevet restaureret, og de er alle yderst fotogene. I kan klatre op ad bakken til vindmøllerne for at kigge nærmere på dem eller tage jeres fotos fra havneområdet.
Horas gamle bydel

Horas gamle bydel

I nærheden af Kastroborgen ligger Horas ældste bydel med den byzantinske kirke Panagia Paraportiani, som er den ældste på Mykonos. Kirken er måske også den mest fotograferede kirke i Grækenland. Den stammer fra år 1475 og består egentlig af fem kirker. Åbningstiderne varierer, men jeres chance for at kunne kaste et blik indenfor er størst om morgenen.
Lille Venedig

Lille Venedig

Lille Venedig ligger, hvor den vestligste del af byen møder havet. Bydelen har fået navnet efter de middelalderlige huse med balkoner, der hænger ud over vandet. I det 16. og 17. århundrede var Mykonos hærget af pirater, og man mener, at de lastede og lossede deres bytte her. I dag ligger her butikker, restauranter og caféer.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til ved den nye mole i Tourlos, men hvis der er mange skibe i havn, kaster nogle af dem anker i havnebassinnet og sejler gæsterne ind til den gamle havn i hovedbyen Hora i de mindre tenderbåde.

Fra tourlos er der ca. 2 km ind til Horas centrum. Hvis I skal med tenderbåd, bliver I sat af i byens centrum.

Klima

Juli er den varmeste måned på Mykonos og januar er den koldeste. I højsommeren er gennemsnitstemperaturen ca. 26 grader, og det regner sjældent. I november kommer der mest nedbør.
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/graekenland/kos/continental-palace.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.